Gennem en uge i november 2023 var HK Stat på landsturné i bus med kampagnen 'Lær med lyst, og kend din stil'. Oplæg ved Rita Bundgaard var en fast del af programmet på de mange medlemsmøder. Her på SDU. Foto: Heidi Lundsgaard.
HK Statbladet mødte Rita Bundgaard først i april. På det tidspunkt havde hun 43 almindelige arbejdsdage tilbage. Interviewet er også bragt i HK Statbladet nr. 2, maj 2024.
Hvad tænker du om, at det om lidt er slut med det hverv, du har haft i 12 år?
- Jeg har truffet beslutningen. Men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvad dag nummer 44 bliver for én. Jeg ved, at jeg ikke behøver køre herind. Jeg skal ikke svare på mails. Men det er ikke gået op for mig præcis, hvordan det bliver.
Rita Bundgaard blev formand i 2012 efter en periode som næstformand fra 2007.
- Jeg har været her i 17 år. Da jeg kom, havde jeg ikke nogen forestilling om, at jeg skulle blive så længe. Ej heller om, hvor længe jeg skulle være formand. De seneste 12 år er bare forsvundet lynhurtigt, siger 63-årige Rita Bundgaard.
- Det her føles meget anderledes end at sige farvel til en arbejdsgiver og nogle kolleger, fordi man godt vil videre til et nyt job.
Hvad er forskellen?
- At det har været så foranderligt hele tiden. Et job på en arbejdsplads forandrer sig jo også, men det her har været foranderligt på mange fronter. Både i forhold til arbejdsopgaverne, hvad man involverer sig i, og hvem man møder undervejs.
HK Stats tillidsrepræsentanter og medlemmer har ofte haft besøg af Rita Bundgaard. Møderne har tilsyneladende gjort indtryk:
- Jeg har mødt tillidsfolk på kurser, som kom og sagde ’Hej Rita, ved du, hvorfor jeg er her? Jamen, det er fordi, at jeg har mødt dig,’ siger de så.
- Det føles privilegeret at have haft et arbejdsliv, hvor jeg ikke bare har været med til at løse opgaver, men også har givet andre lyst til at flytte sig selv. Derfor betragter jeg det ikke som en afgang fra et job, når jeg stopper. Det har været en livsstil.
- Nu siger jeg til mig selv, at det er lige som at gå på sommerferie, når jeg slutter i juni. Måske mærker jeg det først for alvor til august, når alle andre går i gang igen.
Hvad glæder du dig mest til?
- Til at råde over tiden og følge min lyst til at gøre noget, som jeg ikke har haft tid til. Både stort og småt. Som fx at kunne planlægge og forberede middagen i stedet for at drøfte den med min mand Erik i telefonen på vej hjem klokken sent. Meget lavpraktisk.
- Jeg har heller ikke kunnet melde mig til noget, der foregik fx hver tirsdag – fordi jeg ikke kunne komme halvdelen af aftnerne. Så jeg glæder mig til at kunne lade mig friste af noget – og bare melde mig til. Det bliver luksus.
- Og så kommer det at ’være os’ til at fylde meget. Erik og jeg har altid skrevet idéer til steder eller udstillinger, vi gerne ville se i en bog og brugt den, når vi holdt sommerferie. Der står ting i den bog, hvor jeg tænker: ’Hvorfor er vi aldrig kommet derhen?’.
Også som næstformand var Rita Bundgaard ofte ude og møde medlemmer og tillidsfolk. Her ved et TR-møde i MidtVest i foråret 2012. Foto: Jens Bach.
- Jeg har fået masser af enormt store oplevelser takket være mit arbejde. Arbejdsrejser har givet mig muligheden for at møde folk andre steder i verden. Så det er ikke på den konto, jeg savner noget. Det er tiden og spontaniteten, jeg glæder mig til.
Du er kendt for at indtage et rum og tale med mennesker. Hvordan bliver det ikke at skulle afsted i din røde Astra for at møde folk og deres engagement?
- Mødet med medlemmer og tillidsfolk har altid givet mig energi. Uden dem havde jeg ikke holdt så længe. Nu kommer der en afvænningsperiode. Det bliver underligt, at der ikke er nogen, der lige har behov for en … Det er helt svært, når vi snakker om det nu …
Hvad er det vigtigste, du har lært igennem de 12 år som formand og forhandler?
- Det er svært at gøre op. Mange har lært mig noget. Jeg har fået mest ud af at suge til mig, når jeg var sammen med mennesker, som også var motiverede og brændte for noget. Det lyder forkert, men jeg har kopieret det, brugt det. Det er møderne med alle de mennesker, der har lært mig at være den, jeg er endt med at være.
Hvad er det for mennesker, du har mødt og lært af?
- Fx andre valgte, som har været rigtig gode til at varetage interesser for dem, de repræsenterede. Og som gjorde det på en så balanceret måde, at det ikke blev skingert.
- Jeg har også mødt uhyre dygtige embedsfolk. De har givet mig den oplevelse, som jeg selv havde, da jeg arbejdede på forskningscentret i Foulum: At jeg som ansat havde ansvaret for, at andre lykkedes med det, de var sat i verden for at lave.
Mødet med medlemmer og tillidsfolk har altid givet mig energi. Uden dem havde jeg ikke holdt så længe. Nu kommer der en afvænningsperiode.
- Og jeg har mødt folk omkring mig i HK og andre steder, som jeg kunne mærke satte en kæmpe ære i med deres faglighed at sikre, at jeg kom afsted med noget, der ville blive godt. »
- Med mange har jeg godt vidst, at de også vidste, at de var klogere end mig – og alligevel hjalp mig til at lykkes i min rolle. Det har været noget af det allerbedste.
Hvordan står det til med det HK Stat, du giver videre?
- HK Stat står et rigtig godt sted qua vores fællesskab. Man behøver ikke være enige om alt, men man kan bevæge sig i en retning, når man er fælles om noget. På den måde har vi flyttet os. Vi står fx stærkere end nogensinde på vores politiske interessevaretagelse.
- Vi har opnået en troværdighed, når vi taler om vores medlemsgrupper og deres betydning. Politikerne lytter. Man efterspørger input og fakta fra os. Det er ikke min, men helt afgjort vores fortjeneste. Medarbejdere og valgte.
Har du et råd til politikerne på Christiansborg?
- Ja, værn om den danske model! Lad den leve og udfolde sig på den enkelte arbejdsplads. Lad være med at topstyre. Det er fint nok at sætte nogle rammebetingelser. Men lad også de statslige ledere få lov til at lede – sammen med mellemledere og tillidsrepræsentanter.
Forhandlingerne om OK18 var tæt på at ende i konflikt og blev fulgt tæt af de landsdækkende medier. Skråt bag Rita Bundgaard til højre ses hendes forgænger som CFU-formand, Flemming Winther. Foto: Philip Davali.
- I HK Stat er vi privilegerede. Vi har 660 TR’ere. De er afgørende for, at det fagpolitiske arbejde lykkes. Og der er ikke nogen alvorlige trusler mod modellen på det offentlige område – med mindre, at vilkårene og rammevilkårene for TR bliver så ringe, at de ikke vil mere. Sker det, så dør den danske model indefra, advarer Rita Bundgaard.
Endnu et godt råd til politikerne på Christiansborg – her op til din afsked?
- Ja: Hold op med at fremhæve nogen offentligt ansatte frem for andre, kommer det prompte.
- Christiansborg har en uheldig tendens til at lovgive med det formål at håndtere nogle følelser enten hos dem selv eller hos befolkningen. Det er synd og ødelæggende for sammenhængskraften. For det betyder, at der er nogen – nu taler vi om ansatte på statens område – som i den grad ikke synes, at de bliver værdsat. »
- Fx er det helt hen i vejret, at man laver en trepartsløsning om et lønløft til bestemte områder, som har befolkningens opmærksomhed. Jeg ville ikke som fagforeningsformand stille mig i vejen for den trepart overhovedet. Men jeg synes, det er den dårligste timing i mange år, siger en indigneret Rita Bundgaard.
- Du skal ikke skrive det, men det er jo populistisk, tilføjer hun.
Og uddyber:
- Når den ene minister efter den anden tager på virksomhedsbesøg på udvalgte områder og kaster glans over medarbejderne dér, fremhæver de nogen frem for andre. Men hvornår har en minister sidst været nede og tale med studieadministratorerne på Syddansk Universitet? Eller hos trafiklederne i kontroltårnet og sige, at hun eller han er glad for, at de sætter signaler til togene hver dag, så Danmark kan komme på arbejde?
- Min tese er, at politikerne er enormt optaget af de store tandhjul eller af dem med de smukkeste farver. Men de skyder sig selv i foden, for det er alle tandhjul, også det mindste, der får det hele til at hænge sammen. De begår den fejl at fremhæve nogen frem for andre. Det burde politikere være for kloge til.
Hvordan går det med at fremme medlemmernes kompetenceudvikling?
- Vi er godt på vej. Selv om nogle indimellem ikke orker at høre mere om at kompetenceudvikle sig, så gør de det alligevel! Vi oplevede det, da vi oprettede Den statslige Kompetencefond og siden, da vi lavede det om, så vi fik vores egen HK Stat-fond i OAO.
- Nu ser vi, at fonden bliver hurtigt tømt for penge. Nu ser vi, at efter- og videreuddannelsesniveauet stiger. Men kompetenceudvikling er nok et område, hvor der aldrig vil være en HK Stat-formand, som kan sige ’Tjek, nu er der helt styr på det’.
- Vi har taget et nyt, vigtigt skridt ved at etablere vores TR-fond. Den bruger vi blandt andet til at hjælpe TR til at være rollemodeller og samarbejdspartnere for medlemmerne, når det gælder kompetenceudvikling.
Hvornår har en minister sidst været nede og tale med studieadministratorerne på Syddansk Universitet? Eller hos trafiklederne i kontroltårnet og sige, at hun eller han er jeg glad for, at de sætter signaler til togene hver dag, så Danmark kan komme på arbejde?
- Vi kan sagtens lave kampagner, men en TR kan sige til en kollega: ’Som du ved, skal vi i gang med det her projekt om et halvt års tid. Hvis du får dig nogle projektlederkompetencer eller erfaringer, så er der større chancer for at komme med’.
HK Stat-formanden indrømmer, at hun blev lidt starstruck, da hun mødte den amerikanske ambassadør Rufus Gifford i 2017. Privatfoto.
- De fleste HK’ere vil gerne kunne se nytteværdien i at gøre noget. De vil vide, hvad de får ud af at investere deres tid og fritid i fx kurser, mener Rita Bundgaard.
Selv har hun efteruddannet sig med mellemrum.
- Det er naivt at tro, at man kan træde ind på arbejdsmarkedet med en grunduddannelse og regne med, at den og noget oplæring og nogle forandringer på arbejdspladsen kan bære dig gennem et langt arbejdsliv.
- Kompetenceudvikling har altid fyldt i mit arbejdsliv. Lige inden jeg kom her, afsluttede jeg fx en diplomuddannelse. Måske holder det for nogen at sidde stille i et hjørne i 40 år og lave det samme med den uddannelse, man kom med. Men man gør sig selv sårbar.
Hvordan har HK-jobbene udviklet sig i din tid som formand?
- Den største forandring er, at forandringerne kommer hurtigere end nogensinde. Både når det gælder typen af opgaver og ofte også den kollega-gruppe, man løser opgaverne sammen med og måden, man skal løse dem på.
Det er alle tandhjul, også det mindste, der får det hele til at hænge sammen.
- Rita Bundgaard
- Digitalisering, robotter og nu kunstig intelligens har ændret og ændrer fortsat vores arbejde. Og jeg tror, at mange HK’ere de senere år har kæmpet en kamp med sig selv om ikke at gå på kompromis med fagligheden, når de skal arbejde på nye måder. Men robotter og kunstig intelligens skal ikke løbe om hjørner med os. De erfarne ved godt, hvordan tingene skal gøres for at være 100 procent i orden.
Du har mødt et utal af ministre og er ikke typen, bliver blæst omkuld af den grund. Påvirker det dig heller ikke, når du møder den magtfulde finansminister?
- Nej, han er et sødt og rart menneske. Men under en HK-kongres i Århus i 2017 blev jeg faktisk starstruck. For dér mødte jeg Rufus Gifford (politiker og diplomat, tidligere amerikansk ambassadør i DK, red.). Da måtte jeg simpelthen spørge, om vi kunne tage en selfie. Det kunne vi. Han var utrolig sympatisk og nysgerrig. Han havde jo set, der var kongres, og jeg fik lejlighed til at fortælle ham, hvem jeg var og noget om de statsansatte.
- Det er den eneste gang, at jeg er blevet sådan helt starstruck og hvor jeg har brudt mit eget princip om ikke at forstyrre folk, indrømmer den store Rufus-fan.