”Min restlevetid er begrænset. Hvor længe er der ingen, som ved. Det her kan ikke helbredes. Jeg kommer til at dø af det,” siger Birgit Arentoft, der er bestyrelsesmedlem i Brystkræftforeningen. Hun tror, at kunstig intelligens kunne have gjort en forskel for hende. Nu er det sent, men hun håber AI kan hjælpe andre kvinder
Kræften har spredt sig.
Og Birgit Arentoft ved ikke, hvor længe hun har tilbage at leve i.
”Min brystkræft blev diagnosticeret i 2017, men det burde været opdaget i 2004, 2012 og 2016, men dengang var der ikke kunstig intelligens eller AI (Artificial Intelligence, red.) til at hjælpe lægerne,” siger den 74-årige tidligere gynækolog.
I dag hjælper hun stadig kolleger, når der er brug for en afløser i en praksis. Ellers koncentrerer hun sig dog mest om familien og hendes bestyrelsespost i Brystkræftforeningen.
”Jeg er ikke med i Brystkræftforeningen for min egen skyld. Det løb er jo kørt. Jeg er med for at hjælpe de patienter, der kommer fremover,” siger Birgit Arentoft. Hun tager en kort pause, inden hun tilføjer:
”Kun 43 pct. af tilfældene af brystkræft hos kvinder, der som mig har meget tæt brystvæv, bliver opdaget. Her er kunstig intelligens bedre end de gængse metoder til at opdage knuderne.”
Inden vi lader Birgit Arentoft få de sidste ord, lad os for et øjeblik vende blikket mod Region Hovedstaden, der er længst med at anvende AI i screening for brystkræft.
Finder flere kræftknuder
I denne region har man de sidste tre år anvendt kunstig intelligens i arbejdet med at analysere de mammografier, der bliver foretaget af kvinderne. Ifølge professor Mads Nielsen, Københavns Universitet, Department for Computer Science, bliver alle kvinder i aldersgruppen 50-59 år løbende tilbudt at blive screenet for brystkræft. I disse mammografiscreeninger kan det være svært med sikkerhed at fastslå, om en screening viser tegn på cancer eller ikke, påpeger Mads Nielsen.
Siden 2021 har man anvendt kunstig intelligens til at analysere screeningerne. Efter mere end to år har man indsamlet data, der viser, at kunstig intelligens gør en positiv forskel. Du kan læse mere om selv projektet HER
- Vi kan se, at man finder flere tilfælde af cancer, hvor knuderne er lidt mindre. Det tyder på, at brugen af AI fungerer godt, siger Mads Nielsen. Ud over fordelene for patienterne sparer det også tid og penge, som kan bruges andre steder i sundhedsvæsnet.
Screening for brystkræft i Region Hovedstaden er bare et eksempel på, at AI ikke længere er fremtidsmusik, som eksperter peger på, vil komme til at gøre en forskel engang om en, to eller flere år.
Nok har AI med systemer som ChatGPT og Midjourney tiltrukket millioner af brugere og stor opmærksomhed verden over, men udviklingen er langt bredere end som så. Eksemplet fra Region Hovedstaden er blot et af mange eksempler, der pibler frem, hvis man kratter lidt i overfladen. I Hertfordshire, England, har man udviklet en AI robot til at vedligeholde vejene. Teknologigiganten Microsoft anvender AI til at finde nye materialer, der kan bruges i batterier. I Aarhus Kommune arbejder de på at anvende AI i den grønne omstilling. Disse meget specialiserede systemer er blot nogle af de første af mange, hvis ikke utallige AI-systemer, der mere eller mindre umærkeligt har eller står på nippet til at overtage opgaver tidligere varetaget af mennesker.
Der er brug for flere IT-professionelle
Izabela Ewa Nielsen, professor på Aalborg Universitet, Department of Materials and Production, nikker genkendende til denne udvikling. Hun har i mange år arbejdet med udviklingen af AI eller autonome systemer indenfor områder som produktion, forsvar, logistik og sundhedssektoren.
”Vi har i flere år arbejdet med AI-systemer til at kontrollere og styre produktionsprocesser. Det er med til at gøre produktionen langt mere effektiv og er med til at forhindre nedbrud,” siger hun.
”Hvis du forestiller dig, at produktionen indeholder mange robotter og maskiner, som skal koordineres, fordi de udfører mange opgaver parallelt, er det relativt svært at overskue. Ikke alene kan AI overtage styringen, den kan også forbedre processerne, så produktionen er mere robust, og udnytter ressourcerne effektivt,” tilføjer professoren.
Ifølge Izabela Ewa Nielsen har AI allerede overtaget mange af den slags opgaver fra medarbejdere. Den udvikling vil fortsætte. Men inden man begynder at blive alt for nervøs for at miste jobbet, understreger hun, at anvendelsen af AI og autonome systemer allerede har øget efterspørgslen efter IT-medarbejdere og teknikere, som forstår at arbejde med den type teknologier.
”Vi kan se, at der med AI kommer flere medarbejdere, der kan udføre support af de systemer.”
Izabela Ewa Nielsen peger som et andet eksempel på, at der også indenfor forsvaret og sikkerhedsbranchen er stor efterspørgsel efter autonome droner udstyret med AI til at indhente informationer.
”Vi kan se, at de er bedre til at identificere trusler hurtigere og mere nøjagtigt end traditionelle metoder. Samtidig er de mere omkostningseffektive og øger sikkerheden. For eksempel bruger vi AI-teknologi til at lade en drone flyve en rute selv. Selvfølgelig giver menneskene dronen direktiver om, hvilken type rute den skal flyve. AI’s rolle at finde den mest optimale rute at flyve i overensstemmelse med de instruktioner, der er givet,” siger hun.
”Vi har i flere år arbejdet med AI-systemer til at kontrollere og styre produktionsprocesser. Det er med til at gøre produktionen langt mere effektiv og er med til at forhindre nedbrud,” siger Izabela Ewa Nielsen, professor på Aalborg Universitet, Department of Materials and Production.
”Der er i hvert fald gang i tingene”
Efter interviewet med Izabela Ewa Nielsen, kontakter SAMDATA professor Thomas Bolander fra Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Matematik og Computer Science. Han indleder med at konstatere:
”Der er i hvert fald gang i tingene. Noget mere end da jeg startede for 20 år siden, kan man roligt sige. Der er ret mange kommercielle anvendelser… men når det er sagt, er det heller ikke hver dag, at vi ser et nyt teknologisk gennembrud.”
Bolander understreger, at man i udviklingen af disse teknologier stadig kæmper med de samme teknologiske begrænsninger.
”Tag nu ChatGPT: Det kan godt være, at den kan besvare en masse spørgsmål, men den har ikke meget social intelligens. Den er ikke i stand til at lægge planer. Til gengæld findes der andre former for kunstig intelligens, der er i stand til at løse den type opgaver. Omvendt har de så ikke nogen sprogforståelse.”
Thomas Bolander peger på, at neurale netværk som ChatGPT nok er i stand til at svare på generelle spørgsmål, men brugerne kan ikke være helt sikre på, at svarene er rigtige. Ikke engang almindelige regneopgaver er altid løst rigtigt, lyder hans pointe. Skal man være stensikker på, at man får det rigtige resultat, er det en anden mere specialiseret type AI, der skal anvendes.
Den gordiske knude svarer lidt til at forene et menneskes to hjernehalvdele.
”Jeg er ikke den eneste, som ser det som den hellige gral inden for kunstig intelligens at kombinere de to typer for kunstig intelligens. Men der er stadig ting i den menneskelige hjerne, som vi mangler at forstå for at kunne gøre det,” siger Thomas Bolander.
De to former for AI synes at udelukke hinanden, selv om drømmen om at skabe den ultimative kunstige intelligens, der minder om menneskets, går flere årtier tilbage.
”I 60erne begyndte man at tænke, at kunstig intelligens i princippet kan alting. Det kunne det så ikke rigtigt. I slutningen af 80erne kom man til den erkendelse, at i stedet måtte man prøve at udnytte det, der syntes muligt. Her udviklede man systemer, der kunne løse afgrænsede problemer som f.eks. at spille skak eller finde ud af, hvor man bedst placerer vandrør. Det har været virkeligheden indtil for nylig, hvor man igen begynder at drømme om systemer, der kan løse hvad som helst.”
Men indtil videre vil den specialiserede kunstig intelligens være den, som er bedst egnet til at løse afgrænsede opgaver som f.eks. at screene screening for mulige tegn på brystkræft, som man har succes med i Region Hovedstaden, lyder Bolanders pointe.
”Jo mere afgrænsede problemet er, jo lettere er det at anvende kunstig intelligens meningsfuldt.”
Uetisk ikke at bruge AI til komplekse sundhedsdata
Hvis vi igen vender blikket mod sundhedssektoren, har den specialiserede type kunstig intelligens et stort potentiale for på sigt at levere bedre sundhed til borgerne for færre penge, mener Sisse Rye Ostrowski, professor, overlæge og forskningsleder på Rigshospitalet, Afdeling for Klinisk Immunologi samt på Københavns Universitet.
”Lige nu sidder regeringen og overvejer den nationale strategi for personlig medicin anno 2024. Der er to forudsætninger for det: For det første er der de nye teknologier som det at sekvensere det humane genom, som kapaciteten til at måle de tusinde molekyler og proteiner i blod og væv, som udspringer af genomet.”
”Den anden hjørnesten er udvikling af nye metoder som kunstig intelligens til at computere de nye typer af data. Mængden af de data er helt enorm i forhold til de sundhedsdata, vi havde adgang til før. Med AI kan man se på de massive mængder sundhedsdata på en helt ny måde for at finde sammenhænge eller få ny indsigt, vi ikke før kunne se.”
Ifølge Sisse Rye Ostrowski repræsenterer disse teknologier fundamentet for personlig medicin.
”Man kan blive bedre til at forebygge, fordi man kan se, hvem der ligger i risikogruppen. Man bliver bedre til opspore tidlige tegn på sygdom og behandle den, fordi det bliver muligt at se den enkelte patient i forhold til alle andre patienter,” siger hun.
Ostrowski erkender, at der kan være dataetiske overvejelser, når sundhedsvæsnet ønsker at få adgang til så mange nye typer data på hver enkelt patient. Mens de fleste måske ville være kede af, at f.eks. deres forsikringsselskab fik adgang, kan der være store fordele ved, at lægerne har tilgang, når de skal se på den enkelte patients risiko for at få kræft eller blive ramt af blodpropper – i begge tilfælde pga. øget mulighed for at intervenere tidligt.
”Jeg synes, at der er alt for meget fokus på, at data kan stjæles eller misbruges. Det er også uetisk ikke at bruge data og herved gøre det muligt at give patienterne en bedre behandling, undgå overbehandling og samtidig spare penge i sundhedsvæsnet,” siger Sisse Rye Ostrowski.
Hvad skal vi?
Lige nu er spørgsmålet ifølge hende lidt en ”black box”, fordi der er meget få, som har forståelse for mulighederne ved at anvende AI på de stadig større mængder af sundhedsdata, der indsamles. Sagt simpelt er AI for sundhedsdata mere avanceret statistik og databehandling. Der er brug for en offentlig debat både blandt politikere og i befolkningen om værdien af sundhedsdata og brugen af avanceret databehandling, herunder AI, for at sikre, at man kommer bedst videre og bevarer befolkningens tillid.
Hvis vi som lovet vender tilbage til Birgit Arentoft, ved hun ikke, om hun har få år tilbage at leve i eller lidt mere til at være sammen med sin datter og børnebørnene.
For hende er det som for Sisse Rye Ostrowski indlysende at anvende AI mere i sundhedssektoren. Som konsekvens af at hendes brystkræft blev opdaget sent, har hun både været igennem kemoterapi og flere operationer, inden lægerne måtte konstatere, at hendes brystkræft havde spredt sig til andre dele af kroppen.
”Min restlevetid er begrænset. Hvor længe er der ingen, som ved. Det her kan ikke helbredes. Jeg kommer til at dø af det.”
”Jeg er læge, og jeg er ikke bange for at tale om døden. Men havde det kunnet undgås med nye metoder, skal man jo gøre det.”
Af Peder Bjerge, peder@bjerge.net