
Vi bruger emojier, fordi vi gerne vil forstås. Men som så mange andre har du muligvis brugt den helt basale smile-emoji i den tro, at du så fremstod tilfreds - måske endda glad. Og så viser det sig, at nogle mennesker opfatter den som passiv-aggressiv.
Skønt!
Tina Thode Hougaard er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, og hun har undersøgt hvordan - og hvorfor - vi bruger emojier.
- Den enkle årsag er, at de udfører en opgave, som vi har brug for. Nemlig at kommunikere kropssprog og toneleje. Skrift har traditionelt været distanceret, langsomt og overvejet, men i dag er det hurtigt og umiddelbart, og derfor har vi brug for kropssprog for at sikre os, at den anden forstår os, som vi håber at blive forstået, forklarer Tina Thode Hougaard.
Hold dig fra grøntsagerne
I starten, da emojierne sneg sig ind i vores kommunikation, blev det ifølge Tina Thode Hougaard kaldt både dumt og umodent. Men siden har meget ændret sig.
- Emojier er blevet en del af sproget på rekordtid. Og det overraskende er ikke, at de unge har gjort det til en del af deres sprog - de unge er altid hurtige til at tage nye ting ind. Det overraskende er, at vi andre også hurtigt har taget emojierne til os, fortæller hun.
I dag er emojierne en mere eller mindre selvfølgelig del af vores skriftsprog, men ligesom med ”bjørnetjeneste” og ”forfordele”, så ændrer betydningen af sprogets elementer sig på tværs af generationer.
- Særligt punktummet har ændret sig de sidste år. I dag bruger de unge tit emojier som punktum, fordi et punktum kan betyde, at du er vred eller sur, fortæller Tina Thode Hougaard.
Nogle af os har også lært, at hverken auberginen eller ferskenen er så uskyldige, som de ser ud. Men Tina Thode Hougaard mener, at hele emoji-planteriget kan være et minefelt af dobbeltbetydninger og siger derfor:
- Mit råd er: Hold jer fra grøntsagerne i det hele taget.
Emojierne kan fortolkes
Den usikkerhed er en af grundene til, at emojier næsten altid dukker op som emne på de kurser, som Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen - der tilsammen udgør Sprogkontoret - holder om skriftlig kommunikation og arbejdsmails.
- Det er jo enkelt at skrive fx ”tak for godt samarbejde” til en, du har det godt med - men har der været bare den mindste kurre på tråden på noget tidspunkt, så er der pludseligt åbent for fortolkning om, hvad du egentlig mener med det, forklarer Ellen Bak Åndahl.
Hendes og Susanne Nonboe Jacobsens råd er, at du i arbejdsmails kun bruger Outlooks standard-smile-emoji, og at du kun bruger den i positive sammenhænge.
- Hvis folk synes, at det, de har skrevet, lyder hårdt, så er der en tendens til, at de vil bløde det op med en smile-emoji. Men det bliver det ikke bedre af, siger Susanne Nonboe Jacobsen.
Flink, men ikke kompetent
En anden vigtig pointe kom frem i en undersøgelse fra Copenhagen Business School fra 2019, hvor konklusionen var, at emojier får modtageren til at synes, at du er flink - men ikke så kompetent.
Derfor skal du ifølge Sprogkontoret være lidt konservativ i dit valg af emojier, når du skriver arbejdsmails og sms’er.
- Vi får byggefolk på vores kursus, der fortæller om at få sms’er fra samarbejdspartnere og kolleger med masser af kramme-emojier i, men de krammer jo ikke hinanden, når de ses på byggepladsen, siger Ellen Bak Åndahl.
Så overvej dit forhold til den, du skriver til og vurder, om du virkelig skal bruge kysse-emojien i lige præcis det her tilfælde.
Som afslutning må vi bare lære at leve med, at betydninger ændrer sig. Og som Tina Thode Hougaard så opløftende siger:
- Du skal vide, at når du har forstået, hvordan det her virker, så er de unge videre.
3 gode råd fra Sprogkontoret
- Spejl den, du skriver med. Især hvis det er en kunde. Brug emojier på den måde og i det omfang, den anden gør. Så rammer du nok ikke helt ved siden af.
- Tænk over, hvem det er, du skriver til. Hvad er de for en type? Vil de forstå din humor?
- Tjek lige, om din arbejdsplads har en sprogpolitik, før du får brugt hele paletten af emojier.