Lotte Frederiksen

Lotte Frederiksen var næstformand i HK Stat Sjælland i 3 år, og er nu trådt til som formand. 

Da Heidi Juhl Pedersen i starten af sommeren blev valgt som formand for HK Stat, trådte Lotte Frederiksen til som konstitueret formand for HK Stat Sjælland.

Lotte Frederiksen arbejder til daglig som laborant på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet i Roskilde. Hun har været tillidsrepræsentant i over 25 år og har de sidste 6 år været medlem af HK Stat Sjællands bestyrelse, hvor hun også har været næstformand de sidste 3 år.

Som laborant jonglerer Lotte dagligt med enorme datamængder. Når hun har fri bruger hun meget tid på fagligt arbejde, men også at udleve sine kreative sider i naturen ved at flette kurve og tage sig af sine heste, hunde og katte.

Medlemmerne først

- Jeg brænder for, at HK er for medlemmerne. Hver gang vi gør noget, skal vi være opmærksomme på, om det er positivt for medlemmerne, siger Lotte Frederiksen, da hun bliver spurgt, hvorfor hun er fagligt aktiv i HK.

Hun ser frem til at fortsætte bestyrelsens arbejde frem mod den næste generalforsamling.

- Vi skal have et godt, stabilt fodslag og komme godt fra start i bestyrelsen. Det skal vi gøre i fællesskab til fordel for vores medlemmer. Vi skal ikke gå i stå, for det vil under alle omstændigheder sende os bedre videre om et par måneder, når der er generalforsamling, siger hun.

Bestyrelsen beslutter til september, om der skal holdes en ekstraordinær generalforsamling i forbindelse med valg af ny formand, eller om man skal vente til den ordinære generalforsamling, som afholdes hvert forår.

Læs også: Heidi Juhl Pedersen er ny formand for statens HK'ere

Vi vil altid gerne høre fra dig 

Som medlem af HK Stat er du altid velkommen til at kontakte Lotte Frederiksen. 

Mail: lotte.Frederiksen@hk.dk

Tlf. 2893 2163

Du kan også melde dig ind i HK Stat Sjællands Facebookgruppe, som løbende bliver opdateret med relevant information. Du finder gruppen her