Torben Kirk Rønler, direktør i Cphbusiness Partner

”Det er bare super positivt.”

Torben Kirk Rønler kan se, at langt det store flertal af studerende får hele deres efteruddannelse betalt af deres arbejdsgivere eller jobcentre.

Som direktør i Cphbusiness Partner, erhvervsakademiets enhed for efteruddannelse, kan han se, at over de sidste fem år er antallet af IT-folk, som selv betaler deres efter- eller videreuddannelse faldet fra 67 pct. til 28 pct.

 

Nødvendigt for at tiltrække medarbejdere

Jacob Leth Halldorsson, formand for SAMDATA\HK, er lige så glad for den positive udvikling, der er kommet efter flere års hårdt pres fra blandt andet HK.

”Vi kan kun rose arbejdsgiverne for endelig at gå i den rigtige retning. Når vi har spurgt vores medlemmer, hvorfor de ikke tager efteruddannelse, er det typisk barrierer på arbejdspladsen, der har været afgørende,” siger han.

”I konkurrencen om at tiltrække de rigtige medarbejdere er efteruddannelse, noget man kan tilbyde oven i lønnen,” tilføjer Jacob Leth Halldorsson. Han understreger, at dette dog ikke er nok.

Arbejdsgiverne bør også sikre, at medarbejderne ikke behøver at bekymrer sig om, at arbejdsopgaverne hober sig op, mens de er væk, understreger formanden for SAMDATA.

 

Tage efteruddannelse igen

”Efteruddannelse skal løfte medarbejdernes kompetencer, ikke være en kilde til stress,” understreger han.

Samtidig bør arbejdspladsen også have en klar plan for, hvordan man aktivt vil bringe medarbejdernes nye kompetencer i spil ved at sprede den nye viden, de kommer med. Det bør være anledningen til at overveje nye roller og bedre løn til de medarbejdere, der tager efteruddannelse, fremhæver Jacob Leth Halldorsson. Det kan være med til at motivere medarbejderne til at tage efteruddannelse igen.

”Det skal både skabe værdi for medarbejderne og arbejdspladsen,” siger han.

På Københavns Erhvervsakademi (KEA) fremhæver Henrik Kramselund, adjunkt på KEA, at efteruddannelse klart vil være et konkurrenceparameter i kapløbet om at kunne tiltrække de bedste medarbejdere.

”Efterspørgslen på efteruddannelse er også drevet af en tendens til, at IT-medarbejdere skifter jobfunktioner. Måske skifter man fra administration til konsulentbistand. Eller skifter fra data science over til IT-sikkerhed,” siger han.

Ifølge en rundringning foretaget af SAMDATA oplever de fleste af landets erhvervsakademier særligt interesse for IT-sikkerhed og kunstig intelligens. På Erhvervsakademi Aarhus (EAAA) ser man bl.a. et stigende antal studerende på diplomuddannelsen i IT-sikkerhed.

 

Kunstig intelligens efterspurgt

Også ifølge Kristian Langborg-Hansen, SmartLearning koordinator for IT-efteruddannelser på akademiniveau, er det netop disse fag, som er i fokus for tiden. SmartLearning er erhvervsakademiernes online platform for efter- og videreuddannelse.

”Det er megaefterspurgt. Der er mange, som gerne vil have det fag. Samtidig kan vi se på de tre programmeringsfag, som vi udbyder, at der er stor efterspørgsel på viden om, hvordan man arbejder med programmering sammen med kunstig intelligens eller AI (Artificial intelligence, red.). Viden om det samspil er rigtig efterspurgt,” siger Langborg-Hansen.

Han tilføjer:

”Samtidig vil de studerende også gerne vide, hvordan man bygger AI ind i egne programmer. Det er der også meget efterspørgsel efter.”

Et andet fag, som er meget efterspurgt, er undervisning i cloudløsninger, men Kristian Langborg-Hansen fremhæver, at man dog også ser en tendens til, at arbejdspladserne sender medarbejdere på efteruddannelse indenfor systemdrift med henblik på at trække data hjem til egne servere.

”Det er vel til dels drevet af EU-reglerne om databeskyttelse, hvor der er restriktioner på at sende data ud af Europa. Jeg tror også, at udviklingen inden for AI også er med til at forstærke den udvikling, fordi der kan være usikkerhed om, hvordan systemer som OpenAI anvender data.”

 

Samme billede i Aarhus

På Erhvervsakademi Aarhus (EAAA) kan lektor Hans Henrik Jeppesen genkende de samme tendenser, som beskrevet af Kristian Langborg-Hansen, både i forhold til kunstig intelligens og IT-sikkerhed.

EAAA ser sig som en af de største indenfor efter- og videreuddannelse i IT-sikkerhed på diplomniveau (bacheorniveau). Her ser man også et stigende antal studerende (voksne i job) på diplomuddannelsen i it-sikkerhed. På denne uddannelse har man lige for tiden 25 studerende, der kommer fra bl.a. Odense samt Sønderborg og andre steder i Jylland. Tendensen er, at flere og flere færdiggør en fuld diplomuddannelse på godt tre år, mens andre blot holder sig til bare enkelte fag.

 

Hans Henrik Jeppesen, lektor på Erhvervsakademi Aaarhus (EAAA)

”Der er ingen tvivl om, at IT-sikkerhed er på manges læber. Vi kan se, at Center for Cybersikkerhed (del af Forsvarsministeriet, red.), der før var en relativt anonym størrelse, lige pludselig er på alles læber, fordi de ofte er fremme i forhold til et stigende trusselniveau,” siger Hans Henrik Jeppesen.

Han tilføjer:

”Tag nu f.eks. min kæreste, som er folkeskolelærer. Dagen efter udmeldingen om at hæve trusselsniveauer efter Folkemødet på Bornholm, kom der en knægt ind i hendes klasse og siger, at Putin vil stjæle vores internet. Truslen er med et blevet håndgribelig for almindelige mennesker. Så siden jeg begyndte min rejse ind i dette fag, er det kun blevet endnu mere efterspurgt.”

 

Mange kommer fra mindre virksomheder

Mens mange af de store arbejdspladser har rigtig godt styr på IT-sikkerhed, er der stadig et efterslæb blandt de mindre og mellemstore virksomheder.

”Det er her, hvor vi ser mange af vores kursister komme fra. Sammen med den finansielle sektor og det offentlige er det her, at vi ser mange af vores kursister komme fra,” siger Hans Henrik Jeppesen.

Han ser flere medarbejdere komme fra de samme virksomheder.

”Og det er må være, fordi virksomheden har set den viden som gavnlig. Vi oplever helt klart, at når først en virksomhed kommer i gang med et sådant forløb, bliver der koblet flere og flere medarbejdere på. Det tager vi som en godkendelse af, at det vi leverer, kan bruges i den praktiske hverdag. At det gør en forskel.”

En del af baggrunden er, at EAAA har inddraget virksomhederne i udviklingen af de forskellige kursustilbud, mener Hans Henrik Jeppesen.

Vi kan kun rose arbejdsgiverne for endelig at gå i den rigtige retning. Når vi har spurgt vores medlemmer, hvorfor de ikke tager efteruddannelse, er det typisk barrierer på arbejdspladsen, der har været afgørende
- Jacob Leth Halldorsson, formand for SAMDATA\HK.

 

”IT har altid været drivkraften i det, jeg har lavet”

 
”Jeg har oplevet hele min efteruddannelse i IT-sikkerhed som superprofessionelt.”
Lige fra starten fik Jes Steenberg Lynggaard hjælp på Erhvervsakademi Aarhus (EAAA) til at finde sig den rigtige efteruddannelse i IT-sikkerhed.
”Både studievejleder og studiekoordinator tog sig tid til at tale det igennem med mig fra begyndelsen. Deres vejledning har været til topkarakter. Til en start syntes jeg jo ikke, at jeg var ret god til at programmere, men på faget, hvor man skulle programmere, lykkes det mig da at få et 12-tal, siger han.
Med sine 47 år har Jes Steenberg Lynggaard allerede flere uddannelser bag sig, inden han tog en diplomuddannelse i IT-sikkerhed på EAAA.
”Oprindeligt er jeg uddannet kontorassistent med speciale i offentlig administration. Og så har jeg et diplom i erhvervspædagogik. Ud over det er jeg også uddannet som data-tekniker med speciale i infrastruktur,” siger han.
”IT har altid været drivkraften i det, jeg har lavet. Helt tilbage fra Commodore 64 har jeg fiflet med det, så det har altid faldet mig naturligt. Men da jeg fik børn temmelig tidligt, har jeg ikke haft råd til at studere på SU,” fortæller Jes Steenberg Lynggaard.
Så hans uddannelse er foregået med små skridt med et modul her og der, så han kunne blive bedre til sit arbejde i Politiet. Det gælder f.eks. instruktørkurser på CISCO Network Academy.
”For mig har det været helt afgørende at være på hold med andre, der har den samme nysgerrighed i forhold til IT. Det har været helt fantastisk at have nogle at kunne sparre med. Også at kunne spørge uden at føle, at man var ham den dumme, der hele har hånden oppe.”

 

Online spiludvikler-efteruddannelse trækker elever fra udlandet


Anders Vang Pedersen, Dania Erhvervsakademi
 
”Der er ikke mange af den slags uddannelser, hverken i Danmark eller i udlandet. Så vi får mange studerende ikke bare fra Danmark men også fra Europa og udenfor Europa.”
Ifølge Anders Vang Pedersen, lektor på Dania Erhvervsakademi, er online IT-efteruddannelsen Game Producere Program meget eftertragtet.
 
Ifølge ham var alle kursister i 2022 fra Danmark. Året efter fik Dania Erhvervsakademi de første ansøgere fra uden fra Danmark. I år kommer godt halvdelen af deltagerne ikke fra Danmark. Der er rift om pladserne, da erhvervsakademiet forsøger at holde antallet af kursister under 10 pr. år for at kunne tilbyde disse en så personlig coaching som muligt.

”I dag har vi flere interesserede ansøgere, der ikke kommer fra EU-lande. Den danske spilbranche er forholdsvis lille, så det bliver fortrinsvis i udlandet, i resten af EU, vi kommer til at hente vores kunder, siger Anders Vang Pedersen.

 


Thea Bjerregaard, CinderCatGames

En af de danske kursister er Thea Bjerregaard, der arbejder for CinderCatGames.

”Den åbnede mange muligheder for os som ny virksomhed.Jeg lærte mange mennesker at kende, som jeg senere kunne bruge som mentorer, når vi senere stod overfor forskellige problemer eller udfordringer,” siger hun.  

  

 

 

Artiklen er skrevet af Peder Bjerge, peder@bjerge.net