Vi er generelt ikke gode nok til at adressere de små generende ting ved de af vores kolleger, der kommer i vejen for vores opgaveløsning, for vi vil ikke fremstå som intolerante. Men når vi går uden om alle de der små mislyde, så samler det sig og bliver til sidst massivt, siger organisationspsykolog og forfatter Lotte Svalgaard. Illustration genereret ved hjælp af AI.
De fleste af os genkender situationerne, hvor man tydeligt mærker elefanten i rummet. Det kan være kollegaen, der altid kommer for sent. Eller kollegaen, som er mere optaget af sin mobiltelefon end om, hvad der bliver talt om på mødet. Eller kollegaen, der altid taler højt i telefonen på storrumskontoret. Det er problemer eller konflikter, som vi ser og mærker, men helst går i en stor bue uden om.
Organisationspsykolog og forfatter Lotte Svalgaard beskriver, hvordan vi håndterer tydelige irritationsmomenter og problemer, hvor ingen siger noget, i sin nye bog Med elefanten på arbejde. I bogen viser hun strategier og metoder til at engagere sig i det usagte.
- Ingen siger noget, tager fat i det eller gør noget i det øjeblik, hvor det kunne være vigtigt at sige noget om det. I stedet snakker man om det ved kaffemaskinen eller brokker sig over det, når man kommer hjem fra arbejde. Det skaber en utryg kultur, fordi man ikke ved, hvor man har hinanden, siger ph.d., cand.psych. og forfatter Lotte Svalgaard.
Alle de små ting, vi gør hver dag, bliver til vaner. Og vanerne bliver til kultur. Så uden man rigtig opdager det, risikerer man ifølge organisationspsykologen at udvikle en undgåelseskultur, når man ignorerer problemerne og ikke handler på dem, selv om det ikke er behageligt at være i.
Bedre at sige lidt end ingenting
En undgåelseskultur kan være ødelæggende for alle og for den fælles opgaveløsning, for det skaber psykologisk utryghed og begrænser engagement, læring og innovation, mener Lotte Svalgaard.
- Vi er gode til at fortælle os selv de historier, der hjælper os til at undgå situationer, som vi oplever som svære – fx at det er bedre ikke at sige noget, hvis vi alligevel ikke kan gøre noget ved det. Vi skal slippe den forestilling, at vi skal kunne fikse og løse alt. Det er faktisk godt nok lige at prikke til det. Lidt er fint, forklarer hun.
Alle vil jo hellere være i en gruppe, hvor man forholder sig til hinanden og siger tingene lige ud frem for, at man ikke ved, hvor man har hinanden.
Lotte Svalgaard har skrevet bogen ’Med elefanten på arbejde’, der giver input til, hvad man kan gøre for at erstatte undgåelseskulturen med handling. Og hvordan man tager fat i de svære udfordringer, der kan gøre en forskel for den enkelte og for gruppen.
Fej sneen, mens du går
Lotte Svalgaard. Privatfoto
Når elefanten er med på arbejde, er det en god idé at træde frem og nysgerrigt stille spørgsmål, lyder rådet fra Lotte Svalgaard. Man kan fx sige: ’Jeg lægger mærke til, at du tit kommer senere end aftalt – hvordan kan det være?’ Eller ’du er meget optaget af din telefon - er der noget, du er nødt til at tage dig af, inden vi fortsætter? Det kunne også være ’er du bevidst om, at du taler meget højt i storrumskontoret?’
- Når man sætter ord på elefanten, bliver det muligt at tage sig af den. På den måde får man udviklet en psykologisk tryg kultur, hvor det er okay at sige, hvordan man har det. Man får fejet sneen, mens man går. Hvis man hele tiden skubber sneen foran sig, ender det i en stor bunke, hvor det kan være svært at få taget hul på det, siger hun.
Vejen frem er at gøre sig klart, hvad det er for et lille skridt, der skal til, og hvilken forskel det vil gøre for den enkelte og for gruppen.
- Det starter hos den enkelte. Måske burde man have sagt det for lang tid siden, men nu siger man det, fordi det fylder meget. Og forhåbentlig bliver det taget godt imod. Men vi skal hjælpe hinanden med det, pointerer Lotte Svalgaard.
Lotte Svalgaards 5 råd til, hvordan man får elefanten ud af rummet
- Vær opmærksom på, hvornår man lader problemer være usagte.
- Lær at genkende de historier, man fortæller sig selv, der handler om, at det er i orden at gå uden om den varme grød.
- Træd frem, og stil et nysgerrigt spørgsmål. Ved at sige det højt, får man sat undertekster på det, der foregår.
- Tag tingene i opløbet. Hvis kollegaen altid har været vant til at tale højt i telefonen på storrumskontoren, kan det være svært, at det lige pludselig er et problem.
- Slip forestillingen om at kunne løse alt. Det er godt nok fx at sige, at man bemærker, at stemningen ikke er så god længere, og spørger til, hvordan man i fællesskab kan tage fat på de problemer, der er.