Overvåger din computerchef dig? Er du sikker?

Gert Jedig er tillidsrepræsentant i Telia. Foto: Lisbeth Holtensum

De fleste kender måske bedst fænomenet algoritmeledelse fra historier om Nemlig.coms lageransatte, der ikke havde tid til at gå på toilettet, fordi en computer overvågede, hvor mange sekunder de brugte på deres opgaver, og fra Wolts bude, der får deres opgaver via en app. Men en ny undersøgelse, hvor blandt andre HK Privats medlemmer har deltaget, viser, hvordan computerledelse bliver brugt i ikke bare lagerarbejde og handel, men også i telemarketing og kundeservice. Undersøgelsen viser, at algoritmeledelse skaber stress og travlhed hos de medarbejdere, der bliver overvåget mest, men den viser også, at rigtig mange ikke engang ved, om de bliver overvåget.

Algoritmeledelse dækker over, at det er et computersystem, der udfører nogle af de opgaver, som det tidligere var en menneskechef, der stod for. I undersøgelsen har medlemmerne svaret på, om det fx er et computersystem, der på deres arbejdsplads automatisk fordeler opgaver og vagter, tager tid på pauser og hvor hurtigt medarbejderne arbejder og tæller, hvor mange salg eller fejl de laver.

- Vi ville undersøge fænomenet, fordi vi kunne se, at der var lavet nogle få studier før, der antydede nogle negative konsekvenserne, fortæller Magnus Thorn Jensen, senioranalytiker i Cevea, der har været hovedforfatter på undersøgelsen af algoritmeledelse.

Og det holdt da også stik i Danmark. I undersøgelsen svarer 66 % af HK’erne, at de mener at være udsat for mindst én af den type overvågning - men en fjerdedel af dem mener, at de bliver overvåget på flere end 3 forskellige måder. Og for dem er konsekvenserne store: 50 % af dem oplever mere stress, 48 % at de har mere travlt, 39 % oplever mindre frihed i arbejdet, og 25 % føler sig mindre motiverede.

- Resultaterne er ret entydige. Medarbejderne i undersøgelsen oplever mindre frihed og selvstændighed i deres arbejde, og de oplever en større arbejdsbyrde og mere stress. Jeg havde nok forventet, at vi kunne se nogle effekter af algoritmeledelse, men ikke i så høj grad. Alt, hvad vi undersøgte ved algoritmeledelse, havde negative konsekvenser, fortæller Magnus Thorn Jensen.

Christoffer Marckmann, faglig chef i HK Privat.

Men der er også mange af HK’s medlemmer, der i undersøgelsen giver udtryk for, at de faktisk ikke ved, om de bliver overvåget. Så problematikken er dobbelt. Derfor er der brug for at få indsigt i, hvad der foregår ude lokalt på virksomhederne, mener faglig chef i HK Privat, Christoffer Marckmann.

- For vi har en aftale om kontrolforanstaltninger med arbejdsgiverne, men teknologien udvikler sig hele tiden, så det er svært at følge med i, hvordan medarbejdere bliver overvåget, hvilke data de bliver indhentet om dem, og hvad det bliver brugt til. Og om det overholder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det vil nok være nogle af de kampe, vi kommer til at skulle tage i fremtiden, forklarer han.

En brutal computerchef

Der er som sådan ikke noget nyt i, at en ledelse overvåger deres medarbejdere for at følge med i, hvad de laver. Før i tiden begrænsede muligheden sig måske bare til, at medarbejderne fx stemplede ind og ud af arbejdspladsen.

- Chefer har altid brugt den teknologi, der nu var til rådighed til at overvåge produktionen. Men nu har ny teknologi udvidet mulighederne for at overvåge og kontrollere medarbejderne markant, siger Magnus Thorn Jensen.

Flere af algoritmeledelsens metoder til at følge med i, hvad medarbejderne laver, kender Gert Jedig, der arbejder inden for kundeservice og er tillidsrepræsentant i Telia. Bl.a. fortæller han, at der bliver fulgt med i, hvor mange opkald medarbejderne skal tage, hvor mange salg de skal lave, og hvor længe de er om hver kunde.

- Du har nogle mål, du skal leve op til, det kan fx være 5 salg på en uge. Men der er jo altid et eller andet mål, du ikke når. Det gør, at du altid er i en slags stresstilstand, fordi du aldrig har gjort det helt godt nok, siger han.

Han understreger, at den type mål er et vilkår i branchen, og at man nok skal trives med konkurrence for at arbejde sådan et sted, men som han siger:

- Man kunne jo også fokusere på, hvor gode samtalerne med kunderne er frem for, hvor lang tid de varer.

Når nu der ikke er noget nyt i, at der bliver fulgt med i, hvad medarbejderne laver, og det - som Gert Jedig siger - er lidt af et vilkår i telemarketing og kundeservice, hvorfor rammer det os så alligevel så hårdt? Det er der en god forklaring på ifølge Kasper Edwards, der er seniorforsker ved DTU, hvor han bl.a. undersøger snitfladerne mellem produktivitet og arbejdsmiljø.

- Algoritmeledelse reducerer medarbejderne til robotter. Alle ved jo godt, at de bliver målt, men når det menneskelige forsvinder, så bliver det et problem. Almindelig performancemåling er jo altid lidt til forhandling med din leder. Hvorfor nåede vi ikke målet, hvad skete der, var det en dårlig dag, kom der noget i vejen osv. Men du kan ikke diskutere med en computer. Nåede du målet, eller nåede du ikke målet. Det kan opleves brutalt, forklarer han.

Ved ikke, om de bliver overvåget

Problemet i Gert Jedigs optik er ikke så meget den enkelte type overvågning; det er, at du ikke ved, hvornår eller hvordan ledelsen bruger de tal, der kommer ud af overvågningen.

- Nogle gange er ledelsen for hurtig til at bruge tallene. Vi har haft eksempler på medarbejdere, der var lige ved at blive opsagt, selv om det nærmest var første gang, de ikke havde nået deres mål. Eller nye medarbejdere, der lige var kommet ind ad døren og ikke solgte nok endnu, som var ved at blive vist ud ad døren igen. Du kan jo ikke gå lige ind fra gaden og begynde at sælge, du skal jo lige lære det, fortæller han.

Og det her med uvisheden er en grundlæggende problematik. Ceveas undersøgelse viser nemlig, at mange af deltagerne enten ikke tror, at de bliver overvåget, eller direkte ikke ved det.

- Det er jo også en pointe, at mange faktisk ikke ved, om eller hvor meget de bliver overvåget. Vi kan se i undersøgelsen, at folk er usikre, siger Magnus Thorn Jensen.

På spørgsmålet om, hvorvidt deres computeraktivitet bliver overvåget, svarer HK-medlemmerne i undersøgelsen fx sådan her: 17 % er helt sikre på, at det bliver den. 26 % tror, at den bliver overvåget, mens 31 % ikke tror det. Kun 8 % er helt sikre på, at deres computeraktivitet ikke bliver overvåget - og hele 18 % har decideret ingen anelse.

Vi skal tage kampene

Du kan jo tænke på det, næste gang Microsoft Viva fortæller dig, hvor længe du har brugt på forskellige opgaver. Programmet er en del af Microsofts Office365, som mange har på deres arbejdscomputer, og det kan følge med i, bl.a. hvor lang tid du har brugt på møder, hvor længe du har arbejdet fokuseret, hvor mange e-mails du sender … ja, stort set alt der foregår i Office, Outlook, Teams osv. Din chef burde ikke have adgang til, hvad du som individ laver, men oplysningerne bliver indsamlet, så det er værd at være opmærksom på, mener Magnus Thorn Jensen.

- Det giver i hvert fald mulighed for massiv overvågning. Jeg håber, at vores undersøgelse giver folk en større bevidsthed om det her, og at det ikke kun er noget, der findes i Wolt, men også bliver udbredt til ”almindelige” arbejdspladser, så det kan blive taget mere alvorligt, siger han.

Det er HK Privats faglige chef enig i.

- Vi har i tidens løb kæmpet mange kampe om overvågning. De dukker op, hver gang teknologien giver arbejdsgiveren nye muligheder for at følge med i, hvad medarbejderne laver, så vi kommer nok også til at kæmpe nogle kampe om algoritmeledelse. For problemet med lige præcis algoritmeledelse er jo, at det er så svært at få indsigt i. Hvilke data, der bliver indhentet, hvem der har adgang til dem, og hvordan de bliver brugt, siger Christoffer Marckmann.

Derfor skal der være gennemsigtighed og klare processer, så du fx har nogen, du kan gå til, hvis algoritmechefen straffer dig for at være for langsom. Christoffer Marckmann opfordrer HK Privats medlemmer til at tale med deres tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller deres HK-lokalafdeling om, hvordan de bliver overvåget, så HK ved, hvad der foregår på arbejdspladserne.

- Vi har brug for at vide, hvordan algoritmeledelse bliver brugt, og hvilke konsekvenser det har. For at kunne afdække, om det lever op til vores aftale med arbejdsgiverne om kontrolforanstaltninger. Aftalen siger jo bl.a., at der skal være et klart driftsmæssigt formål med overvågningen, og så må den ikke være krænkende for medarbejderen. Så det skal vi have indsigt i, så vi kan tage de kampe, der måske kommer om algoritmeledelse, siger han.

Derfor er opfordringen fra ham, at du tager fat i din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller din lokalafdeling, hvis der er noget, du er i tvivl om i forhold til overvågning på din arbejdsplads. Er du i tvivl om, hvad dine data bliver brugt til, eller oplever du, at det er problematisk, hvordan de bliver brugt, så fortæl os det.