Læge Lotte Hvas. Foto Lisbeth Holten.
”Var det ikke værre?”
I mere end 20 år har dr. med. og læge Lotte Hvas kombineret sit arbejde som praktiserende læge med forskning om overgangsalderen - og særligt, hvordan kvinder oplever den.
Og selv om Lotte Hvas både i sin klinik og i sin forskning har mødt kvinder, der har haft voldsomme symptomer, og som har haft brug for behandling, så gælder det for langt de fleste, at de er stået tilbage med en oplevelse, af ”okay, var det trods alt bare det?”.
Derfor har Lotte Hvas det også ambivalent med det fokus, der er kommet på overgangsalderen. Det gælder både i medierne - og særligt på sociale medier.
- Det er vigtigt, vi taler om overgangsalderen, og at kvinder ved, hvad der foregår i deres krop. Problemet er den ensidigt negative fortælling, der nogle steder bliver sat i gang. Fordi vi ved fra forskningen, at måden, vi taler om overgangsalderen på, er afgørende, siger Lotte Hvas.
En naturlig proces
Overgangsalderen er årene omkring kvinders sidste menstruation og markerer ophøret af den frugtbare periode. Overgangsalderen bliver sat i gang ved, at dannelsen af de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron i æggestokkene falder, for til sidst at stoppe helt, og menstruationen ophører. Langt de fleste kvinder går i overgangsalderen, når de er mellem 45 og 55 år. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen vil 20 % af kvinderne ikke mærke noget til overgangsalderen andet end, at menstruationen holder op, mens 80 % vil opleve gener i forskellig grad.
De mest almindelige symptomer på overgangsalderen er hede-/svedeture, søvnproblemer og blødningsuregelmæssigheder, og efter nogle år kan der være problemer med tørre slimhinder i skeden.
- Det er de ting, vi ved fra forskningen har at gøre med faldet i østrogen, siger Lotte Hvas og uddyber:
- Vi ved også, at overgangsalderen kan påvirke andre ting og fx give humørsvingninger og ledsmerter og påvirke det mentale helbred, men det er mere individuelt - og ikke noget, der er unikt for overgangsalderen - symptomerne kan optræde på alle andre tidspunkter i livet. Ofte vil det ikke kun være hormoner, der er årsagen, men et samspil mellem forskellige ting. Ligesom vi ved, at der også er nogle kvinder, som er hårdt belastet, bl.a. fordi de sover dårligt, og derfor oplever, at det er svært at hænge sammen dagen efter, hvilket går ud over både humør og koncentrationsevne.
Måden, vi taler om den på, er afgørende
Og så er det altså også måden, vi taler om overgangsalderen på, som er afgørende. For den kan nemlig også have en indvirkning på, hvordan vi som kvinder oplever overgangsalderen.
- Vi ved fra forskningen, at det kan blive en selvopfyldende profeti, hvis man går ind i overgangsalderen med en negativ opfattelse, fortæller Lotte Hvas.
Og det er altså her, der opstår problemer i det negative fokus, der nogle steder bliver lagt på overgangsalderen i dag, ifølge Lotte Hvas.
- Særligt på sociale medier får man en fornemmelse af, at ALT, der sker af helbredsmæssige problemer, tilskrives overgangsalderen - mindst 35 eller 50 forskellige symptomer. Men ALT er ikke overgangsalder og noget, der har med hormoner at gøre. I højere grad handler det om i det hele taget at blive ældre eller om, at man kan fejle noget helt andet, siger hun.
Hun forklarer videre, at der i den type fortællinger om overgangsalderen også bliver brugt stærke visuelle billeder. Hun nævner hjernetåge som et eksempel på et diffust begreb, der er dukket op og som bliver italesat som noget specielt for overgangsalderen. Men var der tale om en nybagt mor, ville det blive kaldt ammehjerne, hvilket i øvrigt ikke er meget bedre, tilføjer Lotte Hvas.
- Det er den fortælling, hvor ting bliver overdrevet og skubbet ind under en hat, der hedder overgangsalderen, jeg opponerer kraftigt imod. Både fordi jeg er nervøs for den negative indvirkning, det kan have på unge kvinder, der skal igennem overgangsalderen på et tidspunkt. Men også på opfattelsen af kvinder i overgangsalderen generelt. Særligt fordi vi ved, at historien for mange faktisk er meget mere positiv, siger hun.
Der er endnu ingen dansk forskning, der viser, hvordan overgangsalderen påvirker kvinder på arbejdet. Men i England har man undersøgt lidt, og ud fra det og Lotte Hvas’ egen forskning om, hvordan kvinder oplever overgangsalderen, mener hun, at virksomhederne bør arbejde med en rummelig kultur i bred forstand.
På arbejdspladserne skal rummeligheden ifølge Lotte Hvas blandt andet skabes ved, at arbejdspladserne slår ned på vittigheder og andre ”sjove” bemærkninger om kvinder i overgangsalderen.
- Det svarer jo i virkeligheden til mobning. Så det er de samme strategier, man som virksomhed skal bruge, siger hun.
Ledelserne skal i den forbindelse blandt andet være opmærksomme på deres sammensætning af medarbejdere, da fordommene ofte vil være større på arbejdspladser, hvor der er mange yngre medarbejdere og mange mænd. Mens der på arbejdspladser med mange kvinder og særligt midaldrende kvinder, der er eller selv har været i overgangsalderen, vil være en helt anden åbenhed, forklarer Lotte Hvas.
I forhold til de fysiske rammer for HK Privats medlemmer kan arbejdsmiljøorganisationen på virksomheden se på temperaturen, hvis medarbejderne sidder i storrum. Det kan være, at kvinden i overgangsalderen skal have en plads ved vinduet i en periode. Hvis man har uniformer, kan det være en god idé at have nogle i bomuld i stedet for kunststof, da det er langt mere åndbart. Og så kan det være hensigtsmæssigt at indrette et hvilerum eller se på mulighederne for fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde.
- Men det er helt afgørende, at det ikke bliver specielle rettigheder for kvinder i overgangsalderen, men for alle. Ellers vil det i sig selv være stigmatiserende, siger hun.
Det rent lægefaglige mener Lotte Hvas, at virksomheder helt bør afstå fra at dele viden om. Det bør være en sag mellem kvinden og hendes læge.
Stærk bullshit-knap
Lotte Hvas gik selv tidligt i overgangsalderen efter at have fået fjernet sine æggestokke. Hun havde hedeture og svært ved at sove. Men hun oplevede også en øget selvrefleksion i den periode.
Og det er også et billede, hun i sin forskning har fået bekræftet igen og igen.
- Da jeg lavede mine undersøgelser, fortalte kvinderne om opgøret med flinkeskolen. I dag ville jeg nok snarere sige, at nogle kvinder får installeret en bull-shit-knap, siger hun.
Det handler om, som ordene antyder, at kvinder ikke længere finder sig i hvad som helst.
- Det er ikke nødvendigvis hormonelt styret, men handler om, at man, når det hele ryster lidt, som det gør for mange i overgangsalderen, lærer sin krop og sit reaktionsmønster at kende på en ny måde. Det er præcis det samme som i puberteten, hvor den frugtbare periode starter - så skal man også finde sig en ny rolle, når den frugtbare periode er slut, siger hun og fortsætter:
- Derfor hviler mange kvinder også mere i sig selv på den anden side af overgangsalderen og synes, det er et rigtig dejligt sted at være. Den ro og ståen ved sig selv kan også have en positiv effekt i forhold til arbejdet. Kvinder, der kender sig selv, er ikke så lette at slå ud af kurs, og med den erfaring, viden og overblik de har tilegnet sig, har de virkelig noget at tilbyde arbejdspladsen. Den historie, synes jeg, er mindst lige så vigtig at fortælle.