Jannie Mackstrøm Wraner, HR-chef i Hovedstadens Beredskab og medlem af Chefgruppens bestyrelse. Foto: Lars Pryds

Fra 1. juli i år blev det lovpligtigt at registrere sin arbejdstid. Formålet er at sikre alle lønmodtagere et bedre arbejdsmiljø og sørge for, at reglerne om maksimal arbejdstid og den nødvendige hviletid og krav på fridøgn bliver overholdt.

De nye regler omfatter som udgangspunkt alle ansatte – dvs. både chefer, ledere og medarbejdere – men loven rummer også en snæver undtagelse for de såkaldte ”selvtilrettelæggere”. At være selvtilrettelægger betyder i praksis, at man skal have meget vide beføjelser til selv at planlægge sit arbejde. Det kan fx være en direktør i en kommune eller anden topleder, der ikke er underlagt en chef.

Tvivl om reglerne

Undtagelsen skaber alligevel tvivl om, hvem reglen omfatter. De første erfaringer fra HK Kommunals afdelinger viser nemlig, at en del chefer og ledere i forbindelse med den lovpligtige tidsregistrering har modtaget tillægsaftaler til deres ansættelseskontrakt, hvor der står, at arbejdsgiveren betragter den ansatte som selvtilrettelæggende og derfor ikke skal registrere sin arbejdstid, fortæller Lina Gisselbæk Lauritsen, juridisk konsulent i HK Kommunal. Det er et krav efter loven, at det skal fremgå af ansættelseskontrakten, at man er ”selvtilrettelægger”.

- Men: Selvtilrettelæggerbegrebet er ret snævert, og der skal relativt meget til for at være selvtilrettelæggende i sit arbejde. Det fordrer stor kontrol over, hvad du laver hvornår. De fleste af vores chefer, ledere og projektledere forventes af være på arbejdspladsen, så selvom der er noget, de selv kan kontrollere, er der også meget, de ikke kan, siger hun.

Arbejdsgiverne har, erfarer HK Kommunal, en væsentlig mere omfattende forståelse af, hvad selvtilrettelægger er, fx hvis man som leder har ikke-højeste arbejdstid, men den holder ikke vand, mener Lina Gisselbæk Lauritsen og opfordrer til en hurtig test, hvis man er i tvivl:

- Kig i din kalender og se, hvor meget af din tid, du selv tilrettelægger. Er det over 90%, du selv har kontrol over, ja så er du nok selvtilrettelægger. Det gælder måske for direktionen i en kommune. Men det gælder for de færreste chefer og ledere, og derfor er de ikke selvtilrettelæggere efter arbejdstidsloven i vores øjne og skal registrere deres arbejdstid. Det er den klare melding fra os, siger hun og tilføjer:

- Af samme grund opfordrer vi til at gøre indsigelse, hvis du får et tillæg i din ansættelseskontrakt i din e-boks, fordi din arbejdsgiver anser dig for at være selvtilrettelægger.

Konsekvensen af at blive betragtet som selvtilrettelægger er, at arbejdspladsen på sin vis afskriver sin forpligtelse til at holde øje med pauser, hviletid og fridøgn for dig, påpeger Lina Gisselbæk Lauritsen.

– Det bliver alene dit eget ansvar. Registreringen af arbejdstid kan også give dig værdifulde data om, hvordan du faktisk arbejder – og hvilken tidsmæssig belastning der ligger i dit arbejde. Derfor er det en klar fordel at registrere dit arbejde.

Fordel for arbejdsgiveren

For selvom det måske kan være fristende at tænke ”fedt, så jeg slipper for det”, kan det være til din fordel som leder eller chef at holde styre på dine arbejdstimer. For det også handler om din egen trivsel, fremhæver Jannie Mackstrøm Wraner, HR-chef i Hovedstadens Beredskab og medlem af Chefgruppens bestyrelse.

- Jo, det er måske lidt bøvlet, og man kan komme til at føle sig under kontrol, men jeg synes, at man skal se det med en anden hat på, nemlig den at regler og overenskomster også gælder for dig som chef eller leder, siger hun og uddyber:

- Hvis du kan dokumentere, at du arbejder 60 timer om ugen, er det nemmere at gå til din direktør og sige: ”Måske er normeringen lidt skæv …”. Du kan også bedre holde fri med god samvittighed. Du bliver ikke en bedre leder af at arbejde for meget, men vi ved alle godt, hvor nemt det er lige at svare på mails i weekenden eller tage telefonen, når den ringer. Så der ligger en egenomsorg i at registrere sin arbejdstid.

Derfor har Chefgruppen valgt at tage selvtilrettelæggerbegrebet meget bogstaveligt, forklarer Jannie Mackstrøm Wranér.

- Vi tager udgangspunkt i er selve ordet: Hvem kan tilrettelægge sin tid uden indblanding fra nogen? Det kan ikke ret mange. Alle, som har en form for vagt eller får deadlines fra andre planlægger ikke selv deres tid.

Chefer og ledere er rollemodeller

For Jannie Marckstrøm Wranér er der også et perspektiv om at være rollemodel som chef eller leder i spil.

- Vi skal om nogen være rollemodeller for, hvordan man arbejder, det vil sige holde fri og ferie, når man gør det. For det kan meget hurtigt opfattes som en usagt forventning til medarbejderne om, at de skal arbejde på samme måde. Derfor skal vi være meget påpasselige med ikke at sende et forkert signal.

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal registrere din arbejdstid, kan du kontakte din lokale HK-afdeling eller en af chefkoordinatorerne for at høre mere.

Læs mere om de nye regler for arbejdstidsregistrering: Nu skal du registrere din arbejdstid: Her er alt, du skal vide