Industriens hus. Foto Lisbeth Holten / BAM / Ritzau Scanpix
Fra begyndelsen af januar og en god måned frem vil manges opmærksomhed været rettet mod DI’s glasbeklædte bygning skråt over for Københavns Rådhus. Det er her, at arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI) og lønmodtagerne i CO-industri forhandler nye overenskomster til ansatte inden for industriens område.
Forhandlingsresultatet på industriens område får stor betydning for alle HK Privats medlemmer. Uanset hvilken branche de arbejder inden for. Industrioverenskomsterne lægger nemlig niveauet for løn- og arbejdsvilkår på hele det private arbejdsmarked. Hvis det fx bliver aftalt, at den arbejdsgiverbetalte pensionsindbetaling stiger, så vil stigningen slå igennem på de fleste andre overenskomster.
Kim Jung Olsen, Formand for HK Privat.
- HK Privats medlemmer vil have mere fleksibilitet og indflydelse på deres arbejdstid, det viser vores kravsindsamling. De oplever et stigende arbejdspres, og mange trives ikke med det. Så der er helt klart behov for, at vi sikrer en bedre balance i arbejdslivet, siger Kim Jung Olsen, formand for HK Privat.
- Vi kan ikke blande os i, hvordan arbejdstiden tilrettelægges på den enkelte arbejdsplads. Men vi kan give nogle flere muligheder for at vælge frihed og mere fleksibilitet via overenskomsterne. Fx ved at anvende fritvalgsordningen til flere frihedsrettigheder, tilføjer formanden.
HK Privat fik knap 20.000 ønsker og krav til forbedringer af overenskomsterne, da medlemmerne sendte deres forslag ind til forårets indsamling af overenskomstønsker. Og her var ønsket om mere fleksibilitet i arbejdslivet og indflydelse topscoreren.
Fokus på reallønnen
Når topforhandlerne fra DI og CO-industri lukker døren til forhandlingslokalet, siver der ikke noget ud, før det endelige resultat præsenteres på et pressemøde, som plejer at ligge i begyndelsen af februar.
- Vi fik pæne stigninger på fritvalgskontoen og en omlægning af pensionsindbetalingen ved seneste overenskomstfornyelse samt nye værktøjer til at forbedre de lokale lønforhandlinger med, opsummerer Kim Jung Olsen.
Formanden er optaget af, om medlemmernes løn kan følge med prisudviklingen, så de har råd til at lægge de samme varer i indkøbskurven. Løn forhandles lokalt i den enkelte virksomhed, og tanken bag er, at medarbejdernes lønstigninger skal afspejle, hvordan det går virksomheden. Men i en årrække er lønningerne ikke fulgt med virksomhedernes voksende overskud, som er næsten fordoblet siden 2000, når der måles pr. arbejdstime indenfor industriområdet. Dertil kom, at medlemmernes købekraft fik et ordentlig gok nedad i 2022 efter Ruslands angreb på Ukraine, hvor stort set alting blev dyrere og lagde pres på mange danskeres privatøkonomi.
- Meget af de senere års tilbagegang i reallønnen er næsten indhentet igen, men I har stadig en egentlig reallønsfremgang til gode, mener Kim Jung Olsen.
Diskriminerende regel
Et tilbagevendende hovedkrav handler om 50 %-reglen. Reglen, som stammer helt tilbage fra 1948, siger, at HK’ere på en virksomhed kun har ret til en overenskomst, hvis mindst halvdelen af dem er medlemmer af HK. Ingen andre fagforeninger har en sådan regel, og i praksis betyder det, at mange HK’ere ikke har rettigheder som fritvalgsordning, uddannelsesdage, løn under barsel, tillidsrepræsentant m.m.
- 50 %-reglen er diskriminerende på flere måder. Dels afskærer den HK’ere fra helt rimelige rettigheder, dels rammer den især kvinder, da cirka 75 % af HK Privats medlemmer er kvinder, siger Kim Jung Olsen.
Ud over hovedkravene har HK Privat en lang række andre krav. Fx bedre vilkår for tillidsrepræsentanter, flere uddannelsesmuligheder og højere elevløn.
Efter præsentationen af industriforliget begynder forhandlingerne på HK Privats 23 andre landsoverenskomster. Stort set alle overenskomsterne kædes sammen med overenskomstresultaterne fra andre fagforeninger på det private område i et samlet forlig, som sendes til afstemning blandt alle fagforeningernes medlemmer.
Topforhandlerne på industriens område
DI’s forhandlere, viceadministrerende direktør Kim Graugaard og administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, forhandler på vegne af omkring 8.100 medlemsvirksomheder. Forhandlerne for lønmodtagerne i CO-industri er formand for Dansk Metal Claus Jensen og formand for 3F’s industrigruppe Mads Andersen, som er henholdsvis formand og næstformand i CO-industri. CO-industri er et forhandlingsfællesskab mellem 9 fagforeninger, herunder HK Privat, der forhandler løn- og arbejdsvilkår for 230.000 lønmodtagere. De forhandler Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, som sætter rammen for hele det private område. Billederne er fra 2020, da parterne havde indgået overenskomstforlig.
Jan Reckendorff er formand for Forligsinstitutionen og forligsmand på det private arbejdsmarked.
Forligsmanden
Forligsinstitutionen blev etableret i 1910. Den vigtigste opgave er at bistå fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, når der forhandles overenskomster. Og mægle eller dømme i sager, hvor parterne ikke kan blive enige om fortolkningen af overenskomsterne.
Jan Reckendorff er formand for Forligsinstitutionen og forligsmand. Han følger forhandlingerne på det private arbejdsmarked nøje. Er der områder, hvor forhandlerne ikke selv kan blive enige, bliver de indkaldt til at fortsætte deres forhandlinger i Forligsinstitutionen.
De gamle overenskomster udløber med udgangen af februar, som er den egentlige deadline for forhandlingerne. Men forligsmand Jan Reckendorff har mulighed for at udsætte deadline 2 gange 14 dage.
I løbet af februar og marts vil det ene overenskomstforlig efter det andet falde på plads - medmindre DI og CO-industri mod forventning ikke kan lande en aftale. Når tilstrækkeligt mange overenskomster er i hus, udarbejder forligsmanden et mæglingsforslag, som kæder alle overenskomsterne sammen. De overenskomstområder, der ikke er forhandlet færdig, bliver ”samlet op” i mæglingsforslaget.
Mæglingsforslaget sendes herefter til urafstemning blandt samtlige medlemmer under overenskomsterne.
Konfliktvåbnet