Større fleksibilitet - med rammer
Trine Hartvig. Tillidsrepræsentant i Officeklubben, Novo Nordisk A/S.
Fleksibilitet i arbejdstiden bliver et af de helt centrale emner ved overenskomstforhandlingerne 2025, og her skal vi som fagbevægelse være på forkant med, hvad medlemmerne ønsker.
Jeg tilhører selv millennium-generationen, og min generation er nok mere vant til de faste rammer omkring arbejdstiden end mine yngre
kolleger.
Jeg kan høre, at mine yngre kolleger, generation Z, ønsker mere fleksibilitet og muligheder for, at arbejdet kan passes ind i resten af deres liv. De går meget op i ”work-life-balance”. Jeg synes faktisk, at det er fedt, at de kommer ind på arbejdsmarkedet og rusker lidt op i det hele.
Jeg er godt klart over, at ønsket om mere fleksibilitet kan blive et tveægget sværd, fordi der er en risiko for, at arbejde og fritid flyder meget mere sammen, end tilfældet er nu.
Vi så det under corona, hvor der var behov for mere faste rammer, når vores kolleger arbejdede hjemme. På Novo Nordisk indgik vi derfor en aftale om, at arbejdstiden ved hjemmearbejde skulle ligge i den reelle arbejdstid og ikke på alle mulige andre tidspunkter.
Det er vigtigt, at en leder ikke kan kræve, at en medarbejder skal være tilgængelig uden for arbejdstiden, i hvert fald ikke uden overarbejdsbetaling. Man skal heller ikke glemme, at der er en god grund til, at vi har regler for arbejdstid, fx 11-timers reglen. Den er der for at beskytte vores kolleger.
Jeg har et helt konkret forslag til forhandlingerne: Sæt fritvalgskontoen fri!
Hvis vi kunne bruge de 9 % til, hvad vi ville, fx købe mere frihed, kunne det være en god start på at give den enkelte medarbejder mere fleksibilitet i arbejdslivet.
Afskaf diskriminerende regel
Henrik Røn Pedersen. Grafisk trykker og tidligere tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant på Erritsø Tryk, Aalborg.
Vi skal have afskaffet 50 %-reglen. Den stammer fra sidst i 40’erne og er diskriminerende over for HK’erne.
Dengang reglen blev indført, var HK-arbejdspladserne små, og det var de færreste steder, hvor der var 5 HK’ere ansat, hvilket var kravet for at få en overenskomst. Derfor indgik man aftalen om, at hvis flere end halvdelen af HK’erne var medlem af fagforeningen, havde de ret til en overenskomst.
I dag ligner HK’erne mere de andre faggrupper i størrelse, men er den eneste gruppe, hvor mindst halvdelen skal være medlemmer af fagforeningen for at have ret til en overenskomst og til en tillidsrepræsentant.
Det betyder, at tusindvis af HK’ere ikke har ret til goder som fritvalgskonto, løn under barsel, pension m. m.
Vi prøvede at få 50 %-reglen afskaffet i både 2010 og 2012. Lad det være denne gang, at vi får sendt den på pension.
Uddannelsesrepræsentanterne skal styrkes
Betina Møller. Delegationkoordinator og tillidsrepræsentant hos Siemens Gamesa i Vejle.
Jeg er optaget af uddannelse. Alt for få bruger overenskomstens muligheder for at uddanne sig.
Det, jeg hører fra kollegerne, er, at de ikke synes, de har tid, og så er der mange, som er bange for, at bunkerne bare ligger, til de kommer tilbage. Der er også nogle, som er bekymrede ved tanken om at komme på skolebænken igen og skulle op til eksamen.
Vi har kørt en oplysningskampagne sammen med ledelsen, hvor HK kom ud og fortalte om overenskomstens mulighed for uddannelse, men jeg tror, der skal mere til.
Jeg kunne godt tænke mig, at vores uddannelsesrepræsentanter får en mere formel rolle, end overenskomsten giver dem i dag. Der står i overenskomsten, at de skal bistå ledelsen og kollegerne omkring planlægning af uddannelsesbehov.
Jeg synes, at det skal være tydeligere, at det er dem, kollegerne kan gå til med spørgsmål om uddannelse. Det kræver, at uddannelsesrepræsentanterne får mere uddannelse og mulighed for at mødes med andre uddannelsesrepræsentanter og udveksle erfaringer.