Tandplejens historie er nu som bog

Morten Arnika Skydsgaard, en af bogens forfattere, fortæller til et arrangement om bogen om brugen af flour i tandplejen og de store flourspande. Foto: Mogens Jepsen

Lov om kommunal børnetandpleje fra 1972 er en af de mest succesrige forebyggelseshistorier, der findes i Danmark.

Og netop den historie handler en helt ny bog – ”Tandbørsten på skoleskemaet” - om.

Bogen er skrevet af Morten Arnika Skydsgaard (læge) og Hanne Fuglsang Nielsen (tandplejer/journalist), begge er tilknyttet Steno Museet i Århus, der er et naturvidenskabeligt museum – men som blandt andet har åbnet en afdeling om tandplejens og tandklinikkens historie.

Flere målgrupper og opgaver

Tandbørsten på skoleskemaet beskriver den lange vej fra sporadisk børnetandpleje i starten af 1900-tallet over det lovforberedende arbejde i 1960’erne til lovens vedtagelse, udrulning i 70’erne.

Dertil også en beskrivelse af, hvordan tandplejen udvikler sig derfra blandt andet ved at få stadig flere opgaver og målgrupper under sig, fx før-skolebørn, 16-18-årige, social- og omsorgstandpleje og senest 19-22 årige.

Svendborg gik forrest

Svendborg var i et historisk perspektiv foregangskommune.

For som det første sted i Danmark etablerede man i 1896 en skoletandklinik, men ret hurtigt fulgte Esbjerg og Frederiksberg efter, bla med afsæt i en undersøgelse blandt 10.000 skolebørn, der viste at 93 % havde caries.

Mange kæmpede for, at tandplejen skulle være obligatorisk, landsdækkende og gratis, men en række forhindringer stod i vejen – bla en kamp mellem tandlæger og sygekasserne, politisk modstand, udsigten til en kæmpe udgift og en mangel på tandlæger.

Men i 1959 var tiden politisk moden, en kommission blev nedsat, i 1965 blev rapporten afleveret og med kommunalreformen i 1970 fik kommunerne en størrelse, så de kunne klare opgaven.

Og lige siden har Karius og Baktus haft det umådelige svært i børn og unges tandsæt.