En procent her og en procent der lyder måske ikke af så meget.

Men set med det lange lys på, har stigningerne på fx pension, fritvalgskontoen, barselsbestemmelserne skabt nogle stærke ordninger, som du, hvis du er omfattet af en overenskomst, nyder godt af.

Og som i mange tilfælde også smitter af, hvis du er ansat i en virksomhed, hvor der ikke er overenskomst.

Ønske om pensioner

Siden starten i 1993 er indbetalingen til pensionsordningerne steget 5 gange og er i dag på 12 %.

Hidtil har arbejdsgivere finansieret to tredjedele af indbetalingen, og medarbejdere en tredjedel.

Men ved overenskomstfornyelsen i 2023 steg arbejdsgivers indbetaling til 10 %, og medarbejders faldt til 2 %.

Men sådan har det ikke altid været.

I 1980’erne klarede de fleste pensionister sig med folkepensionen, som jo blev betalt over skatten. Men slutningen af årtiet opstod der et ønske om, at almindelige medarbejdere blev bedre polstret økonomisk til den tredje alder.

Det var ikke på tale at hæve folkepensionen, så løsningen blev at indføre pensionsopsparinger eller arbejdsmarkedspensioner, som de rettelig hedder, i overenskomsterne. Første gang ved overenskomstfornyelsen i 1993.

- I den første aftale om arbejdsmarkedspension blev arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer enige om en indbetaling på beskedne 0,9 %. Årsagen var nok, at man ikke ønskede at skabe for meget modstand fra medlemmer, som var utilfredse med, at arbejdsgiverne skulle sætte penge af til pension, i stedet for til lønposen, eller arbejdsgivere, som syntes, at det var endnu en stor udgift for dem, forklarer Kim Jung Olsen.

Sådan har indbetalingen til arbejdsmarkedspensioner udviklet sig

 
Obs! pensionsprocenten kan være lidt forskellig fra overenskomst til overenskomst.

Ekstra penge

Fritvalgskontoen er en anden ordning, som er vokset godt, siden den blev etableret ved overenskomstfornyelsen i 2007.

Fritvalgskontoen er i dag på 9 %, som kan bruges forskelligt, alt efter hvor man er i arbejdslivet.

Man kan kombinere mulighederne eksempelvis få saldoen på fritvalgskontoen udbetalt i forbindelse med ferie, til ekstra pensionsindbetaling eller få den udbetalt løbende.

Har man børn under 14 år, kan fritvalgskontoen bruges til at finansiere frihed i forbindelse med børns sygdom, lægebesøg og hospitalsindlæggelse eller til særlige børneomsorgsdage.

Og er man i den anden ende af arbejdslivet, kan fritvalgskontoen bruges til at købe seniorfridage.

- HK Privat ser gerne, at man udvider mulighederne for, hvad fritvalgskontoen kan bruges til, uanset hvor medlemmerne er i arbejdslivet, siger Kim Jung Olsen.

Sådan har fritvalgskontoen udviklet sig

 

Kortere arbejdsuge

Den største kampplads mellem arbejdsgivere og lønmodtagere var og er nok arbejdstiden.

For lidt over 100 år siden eller mere præcist i 1919 lykkedes det lønmodtagersiden under parolen ”8 timers arbejde, 8 timers frihed, 8 timers hvile” at få forhandlet sig til en ugentlig arbejdstid (lørdag med) på 48 timer.

Siden er arbejdstiden blev nedsat - senest i 1990 - hvor den blev nedsat til 37 timer, sådan som vi kender det i dag.

Den 6. ferieuge

Derudover har vi fået indført 5 ekstra feriefridage, ofte kaldet den 6. ferieuge, som et resultat af overenskomstforhandlingerne i år 2000. På bundlinjen endnu en nedsættelse af arbejdstiden.

- Arbejdstiden og frihed er stadige vigtige temaer for medlemmerne, så der hele tiden er balance mellem i arbejdslivet og fritiden, siger Kim Jung Olsen.

Andre forbedringer i overenskomsterne

Udover pensionsopsparingen, fritvalgskontoen og arbejdstiden er der en række andre ordninger i overenskomsterne, som også har udviklet sig over tid.

Barselsorlov:
Mor har ret til 23 ugers orlov med fuld løn. Far/medmor har ret til 12 ugers orlov med fuld løn. Derudover er der 5 ugers orlov med fuld løn, som kan fordeles frit mellem forældrene.

Uddannelse:
Ved overenskomstfornyelsen i 2007 fik medarbejdere ret til 2 ugers uddannelse efter eget valg pr. år (selvvalgt uddannelse). I begyndelsen kunne de få dækket udgifter til kursusafgift, transport mm. og 85 % af lønnen. I dag får man 100 %’s løndækning, når man tager uddannelse.

I 2017 kom aftalt uddannelse til. Ordningen giver mulighed for, at en medarbejder kan akkumulere uddannelsesdage til længere forløb. Fx en akademiuddannelse, som tager 12 uger. Løndækningen er også her 100 %.