Hvilke konsekvenser kigger vi ind i, når milliardbesparelserne skal implementeres? Regeringen har i sinde at nedlægge jobcentrene, lyder det fra Beskæftigelsesministeriet, og jeg kan ikke andet end at være bekymret over fremtiden for beskæftigelsesområdet.
Hovedpunkterne i udspillet fra regeringen inkluderer blandt andet at spare tre milliarder kroner, nedlægge en lang række tvungne samtaler for borgerne samt give kommunerne mulighed for at præge området i en højere grad end tidligere.
Jeg underkender ikke, at man selvfølgelig altid kan kigge ind i processer og undersøge den kæmpe kontrol og ikke mindst mistillid, som skiftende regeringer har skabt gennem tiden. Vi kan ikke koge problemerne ned til én ting – i den her sammenhæng jobcentrene -, og diskursen bliver hurtigt, at jobcentrene og medarbejderne her bliver hængt ud som problemskaberne på beskæftigelsesområdet. Det er politikkerne, der har skabt det system, og det er dermed deres ansvar.
Jeg synes, det er en meget dårlig ide at starte med at afbureaukratisere og samtidig kræve, at der spares tre milliarder kroner. Medarbejderne i jobcentrene arbejder indenfor de rammer, der er blevet lagt, og det er måske lige netop her, fokus skulle lægge: Hvilke processer og procedurer danner rammerne for medarbejderne i jobcentrene, og kunne disse måske ændres, så det gavner borgerne.
Vi bliver nødt til at beholde de indsatser og initiativer, der udgør en stor hjælp for blandt andet ledige og sygemeldte borgere, men med besparelserne er det selvfølgelig ikke garanteret, de bliver bevaret. I Danmark er vi gode til at få ledige hurtigt i arbejde, så er det ikke det værd at holde ved.
Vi kommer til at følge udviklingen nøje, og vi opfordrer selvfølgelig til, at det ikke er vores medlemmer i HK Kommunal, der kommer i klemme og står som lus mellem to negle, når jobcentrene og værdien af samme diskuteres på Christiansborg.