OK25 kan med et glimt i øjet sammenlignes med en danseskole.
Danselærerne, (CO-industri og DI, som repræsenterer lønmodtagere og arbejdsgivere inden for industriens område) har demonstreret trinene med indgåelse af industriforliget, som består af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst.
De to overenskomster bestemmer overordnet, hvilken ramme de andre fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer kan forhandle om. Og i de fleste tilfælde vil forbedringer fra industriforliget gå igen i de andre forlig i forskellige former - afhængig af den enkelte overenskomst.
Nu er det tid til, at de forskellige modparter byder hinanden op og glider ud på dansegulvet. Fx Dansk Erhverv over for HK Privat, Malerforbundet over for Danske Malermestre, 3F over for DIOIII (tidligere Dansk Byggeri) og mange, mange flere. HK Privat har 22 andre landsoverenskomster, som skal fornys her i foråret.
Følg HK Privats temaside om OK25
Forligsmandens rolle
I princippet skal alle overenskomster være fornyet inden 1. marts, hvor de gamle overenskomster udløber. Og er de ikke det, kan en storkonflikt bryde ud.
Derfor holdes der nøje øje med, hvordan forhandlingerne skrider fremad, på Sankt Annæ Plads i København, hvor Forligsinstitutionen ligger.
Nogle par finder hurtigt rytmen og indgår forlig om en ny overenskomst. Mens andre tramper rundt, træder hinanden over tæerne.
Derfor har Jan Reckendorff, som er formand for Forligsinstitutionen og i daglig tale kaldes forligsmanden, mulighed for at forlænge perioden, hvor der forhandles, 2 gange 2 uger.
I takt med at deadline for forhandlingerne nærmer sig, vil de mange overenskomstforlig blive meldt ind til forligsmanden. De overenskomstområder, hvor parterne ikke kan blive enige selv, bliver indkaldt til at forhandle færdig i Forligsinstitutionen.
Overenskomsterne kædes sammen
Når Jan Reckendorff vurderer, at størstedelen af de nye overenskomster er på plads, sætter han sig til tasterne og udarbejder en mæglingsskitse sammen med arbejdsgiverne i DA og arbejdstagerne i FH.
Så er det tid til kædedans. Mæglingsforslaget indeholder og kæder alle de overenskomster, der er blevet forhandlet om, sammen. Så det er et samlet overenskomstresultat, der skal godkendes.
For de overenskomster, hvor parterne er blevet enige om en fornyelse, er der ingen problemer. For de overenskomster, hvor parterne ikke er blevet enige, dikterer mæglingsforslaget, hvilke forbedringer fra industriforliget, de får. Som regel får de overenskomstområder lidt mindre end alle andre. Logikken er, at det ikke skal kunne betale sig ikke at nå et forlig.
Når DA og FH har nikket ja til mæglingsforslaget, er der afdansningsbal. Her skal de mange overenskomster til urafstemning blandt alle fagforeningernes medlemmer.
Hver stemme tæller
Ved urafstemningen gælder der nogle særlige afstemningsregler, fordi overenskomsterne er kædet sammen.
Medlemmerne i de forskellige fagforeninger stemmer om deres egen overenskomst, men alle stemmer tælles sammen, når det endelige resultat skal gøres op.
Og her er der to principper på spil:
Hvis flere end 40 % af de stemmeberettigede deltager i urafstemningen, bliver den afgjort ved simpelt flertal. Stemmer flertallet ja, er alle overenskomster i mæglingsforslaget godkendt. Stemmer flertallet nej, forkastes alle overenskomster.
Er stemmeprocenten under 40 %, skal flertallet og mindst 25 % af alle stemmeberettigede stemme nej, for at overenskomsterne forkastes.
Vi skal dog tilbage til 1998 for at finde et nej til mæglingsforslaget. Dengang blev Danmark kastet ud i en storkonflikt, som varede i 10 dage.
Resultatet af urafstemningen
Urafstemningen forventes at slutte hen imod slutningen af april. Bliver det et ja, træder overenskomsterne i kraft. Og eventuelle stigninger udbetales med den kommende løn.
Bliver det et nej, står Danmark i en storkonflikt. Her vil en stor del af de privatansatte nedlægge arbejdet og gå i strejke, og arbejdsgivere vil lockoute deres medarbejdere, dvs. at medarbejdere bliver bedt om at forlade arbejdspladsen.
Hvad sker der under en storkonflikt?
Hvor længe en eventuel storkonflikt varer, afhænger af flere faktorer. Fx hvor hårdt rammer den? Hvad betyder det for Danmark som et hele? Og især af, hvad der sker på Christiansborg.
For hvis konflikten trækker ud, kan Folketinget gribe ind og afblæse konflikten ved at ophøje mæglingsforslaget til lov. Så træder overenskomsterne i kraft med det samme.
Uanset forlig eller regeringsindgreb så er der igen fred på det private arbejdsmarked. Og danseskoene kan parkeres i skoreolen indtil 2028, hvor overenskomsterne igen skal fornys.