Jørgen Dan Pedersen, erhvervs- og beskæftigelseschef i Ishøj Kommune. Arkivfoto: Privat
Ledelse i frontlinjen
”Hvor er det godt gået. Stort tillykke til medarbejderne og ledelsen i jobcenteret og tillykke til borgerne i Ishøj.”
Sådan lød den begejstrede besked fra Ishøjs borgmester Merete Amdisen i 2023, da Ishøj Jobcenter modtog Arbejdsmiljørådets Arbejdsmiljøpris i kategorien ’psykisk arbejdsmiljø’ – bl.a. med afsæt i et meget lavt sygefravær blandt medarbejderne sammenlignet med kommunen generelt. Forklaringen på den flotte bedrift var i høj grad et målrettet arbejde fra ledelsens side med at integrere tre værdier – ’ordentlighed, værdighed og respektfuld kommunikation’ – både over for ledige borgere og medarbejderne imellem.
En rigtig pionerånd
Jobcenterchefen hed dengang Jørgen Dan Pedersen. Det gør han stadig, i dag med titel af erhvervs- og beskæftigelseschef i Ishøj Kommune. Og han husker tydeligt de glade dage i maj 2023, da arbejdsmiljø-statuetten kom til at pryde jobcentret.
- Vi var et nystartet jobcenter og en sammenbragt flok. Vi åbnede i 2022, og særligt det første år var præget af en fed energi i organisationen – et stort engagement og en rigtig pionerånd. Vi skulle
finde vores egen identitet for at skabe en fælles arbejdspladskultur. Som leder var det et mulighedernes vindue at få – frem for, som man ofte gør, at overtage noget eksisterende, som man så skal til at lave om på.
Men som Jørgen Dan Pedersen nu nøgternt erkender:
- Hvis jeg skal være ærlig, ville vi nok ikke vinde den samme pris i dag.
For i dag, et par år efter de glade hvedebrødsdage, er læren, at et sundt og godt psykisk arbejdsmiljø er en følsom størrelse. Det kan forandre sig, hurtigere end man opdager. Og det er lige præcis, hvad der skete i Ishøj Jobcenter.
Jobcentret stod på tre ben
Arbejdet med at integrere de tre værdier hos både borgere og medarbejdere, som var medvirkende til at udløse arbejdsmiljøprisen, lå Jørgen Dan Pedersen og hans kollegaer i ledelsesgruppen dybt på sinde helt fra begyndelsen.
- Vores fokus hvilede på tre ben: De interne linjer, hvor vi arbejdede for at sikre trivsel gennem god ledelse, godt kollegaskab, en respektfuld tone mellem ledere og medarbejdere, et velfungerende TR-AMR-system osv. Det gør man mange steder – og her stopper mange også. Men vi gik videre til at se på, hvordan mødet med vores borgere var. Fordi det er så afgørende for, om du går glad hjem fra arbejde og orker at stå op og gøre det samme dagen efter igen. Derfor ville vi også gerne i dialog med borgerne – frem for kun at fokusere på de interne snitflader, fortæller Jørgen Dan Pedersen.
”Hvad kan jeg hjælpe dig med?”
Det resulterede i en ret enkelt tilgang til de ledige. Medarbejderne lagde afkrydsningsskemaer, blanketter og proceskrav til side. I stedet kiggede de borgerne i øjnene og spurgte: ”Hvad kan jeg hjælpe dig med?”.
- Det er jo kerneessensen i, hvorfor vi er her, og det frisætter medarbejdernes faglighed. Og så giver det bare god mening, fordi der jo ikke er to borgere, som har samme behov, siger Jørgen Dan Pedersen og tilføjer, at en borger-tilfredshedsundersøgelse fra KL for så sent som halvanden måned placerede Ishøj blandt de øverste på listen. Men jobcenterets frie tilgang gik ikke. Det faldt styrelsen (STAR, red.) for brystet, og et skærpet tilsyn betød, at arbejdsgangene måtte tilpasses reglerne.
Skabte en ny fortælling
Det andet ben i arbejdet var et borgerpanel, som løbende skulle kvalificere jobcenterets arbejde ved at fortælle, hvordan og hvor indsatsen kunne blive bedre. Og det tredje ben var at ændre omverdenens syn på jobcenteret.
- Vi har haft en klar mission om at lave en anden fortælling end, at vi er nogle onde mennesker, der kun er ude på at behandle folk uværdigt og slæbe dem igennem det værste. Men at vi fx er blandt de jobcentre i landet, der har nedbragt ledigheden mest og samtidig scoret højt i borgertilfredshedsundersøgelser, siger Jørgen Dan Pedersen og tilføjer, at de bedste ambassadører i den sag ikke var ledelsen eller medarbejderne, men borgerne selv, netop fordi de oplevede at blive godt behandlet og derfor var med til at udbrede den gode historie om Ishøj Jobcenter.
Men hvorfor tror Jørgen Dan Pedersen så ikke, at hans arbejdsplads ville vinde Arbejdsmiljøprisen i dag?
- Fordi på et tidspunkt rammer hverdagen. Efter den første tid med pionerånd og fed energi, nye tilgange osv., opdagede vi, at i den proces havde vi skabt en organisation uden styr på helt basale arbejdsgange: Hvem følger op på hvad, hvem registrerer en borgers opkald det rigtige sted og alt muligt andet. Procedurer, der skulle være snor i, men fordi vi var nye, havde vi det ikke. Det skabte et voksende behov for struktur og styring hos medarbejderne. Og så begyndte de stressmæssige udfordringer at tage fart.
Lederne slukkede ildebrande
En lang historie kort er, at ledergruppen endte med at bruge de fleste kræfter på at slukke ildebrande frem for at arbejde strategisk med at gøre organisationen klar til fremtidige udfordringer. Driften spiste simpelthen strategierne, husker Jørgen Dan Pedersen.
- Vi mistede den langsigtede retning, fordi vores udsyn var begrænset af alle de ildebrande, vi hele tiden skulle slukke. Samtidig med, at vi voksede fra 50 til 80 medarbejdere på to år. Så som ledelse var vi også overbebyrdede, vi løb meget stærkt. Og når ingen sætter retning, opstår der nye kulturer, for at fylde tomrummet ud. Det har vi bøvlet rigtig meget med de sidste par år.
Jørgen Dan Pedersen vurderer dog, at jobcentret nu er tilbage på rette spor.
- En trivselsmåling for hele kommunen fra sidste efterår viste, at vi ligger i den gode ende – men stadig med plads til at blive endnu bedre. Samtidig har vi igangsat en rigtig spændende proces med at følge op – lavet modeller, handleplaner osv., så jeg kan igen mærke en fed energi. Og vi arbejder med vores trivsel, uden at det er på grundlag af en brændende platform.
Vi tager hånd om tingene
Hvis du kigger tilbage på forløbet, fra I vandt Arbejdsmiljøprisen i 2023 og til i dag, hvilken ledelsesmæssig læring har du så selv haft?
- At det er en løbende proces at fastholde et godt psykisk arbejdsmiljø. Som ledelse blev vi for optaget af andre dagsordener, så vi opdagede ikke i tide, at der var nogle i organisationen, som ikke havde det godt. Fordi vi selv løb alt for hurtigt, kom tingene for langt ud, og i den proces smutter den rettidige og tydelige kommunikation om, hvad der foregår.
Når det er sagt, er Jørgen Dan Pedersen ikke rystet i sin grundvold.
- Jeg har været leder i snart 30 år, og jeg kan ikke mindes at have været på en arbejdsplads, hvor alt er godt hele tiden. Der kommer altid besparelser, fyringer, reformer, sammenlægninger osv. Derfor er det også vigtigt for mig ikke at tegne et lyserødt billede af, at alt er godt her. Sådan er virkeligheden ikke. Men vi tager hånd om tingene, siger han og fortsætter:
- I ledergruppen er første punkt på vores møder hver 14. dag en temperaturmåling af, hvordan vi har det lige nu. Og er der er noget, som trykker – det kan også være på privatfronten – taler vi om, hvordan vi kan bakke hinanden op og evt. lige tager over for hinanden et stykke tid. Vi passer på hinanden.
En uvis og uværdig øvelse
Næste store øvelse bliver at håndtere konsekvenserne af den beskæftigelsesreform, som politikerne på Christiansborg er ved at forhandle på plads i disse uger. Og det, erkender Jørgen Dan Pedersen, belaster både ledelse og medarbejdere.
- Vi ved, at reformen rammer os lige om lidt, men vi ved ikke, hvor den bringer os hen. Vi er i gang med at implementere nye ting i en organisation, som muligvis ikke er den samme lige om lidt. På den måde kan jeg godt mærke, at vi er fyldt op. Medarbejderne er utrygge – for hvordan påvirker det deres jobsituation? Vi kan ikke gøre andet end at tage det stille og roligt og ikke gå i panik, før vi ved, hvad der kommer. Men jeg synes, det er uværdigt at byde folk at vente i to et halvt år med en besparelse på tre mia. kroner hængende over hovedet – uden at have indflydelse på noget som helst. Det kunne man godt have valgt at gøre på en anden og mere værdig måde, ikke mindst overfor de dygtige og engagerede medarbejdere, der hver dag gør en kæmpe forskel for borgerne.