60 procent af de nyuddannede oplever, at uddannelsen har klædt dem godt på til at løse opgaver i deres nuværende job. Arkivfoto: Michael Bo Rasmussen

Stort set alle ­nyuddannede sundhedsadministrative koordinatorer (SAK’ere) har fået arbejde inden for deres fag, efter at de har afsluttet uddannelsen.

Det viser en rundspørge, som HK Kommunal har gennemført blandt nyuddannede SAK’ere i september 2024, altså kort tid efter, at de har afsluttet uddannelsen.

89 procent svarer således, at de har fået arbejde som sundhedsadministrativ koordinator, 3 procent har fået andre typer af job, mens kun 7 procent stadig er jobsøgende på tidspunktet for rundspørgen.

Rundspørgen viser også, at hospitalerne i regionerne er den altoverskyggende arbejdsgiver, idet hele 97 procent af de nyuddannede har fået en stilling her. Til sammenligning har privat praksis ansat 3 procent af de nyuddannede.

Lykkedes med ny uddannelse

Den positive nyhed glæder Nathali Schaap Degn, formand for Danske Sundhedsadministratorers Landsforening (SAL), der har været med til at udvikle den nye uddannelse som ­sundhedsadministrativ koor­dinator.

– Det er meget glædeligt, at nærmest alle er kommet i job så hurtigt. Det viser, at vi er lykkedes med at omkalfatre uddannelsen inden for det sundhedsadministrative område. Det er også et bevis på, at det er en god uddannelse, som der er ­efterspørgsel på, siger Nathali Schaap Degn.

SAL-formanden finder det naturligt, at de nyuddannede primært har fået arbejde på et hospital i en region.

– Det er her, de fleste stil­linger er, og det er her, at flest studerende har været i praktik. Men jeg håber, at flere arbejdsgivere vil påtage sig et uddannelsesansvar og tage SAK-studerende i praktik – og ansætte færdiguddannede. Det kan for eksempel være ­kommuner, ­private klinikker og privat­hospitaler, siger Nathali Schaap Degn.

Forventninger indfriet

Også Danske Regioner er glade for, at det går SAK’erne så godt.

– Det er meget positivt, at de nye sundhedsadministrative koordinatorer er så efterspurgte blandt arbejdsgiverne. Det kommer dog ikke som en overraskelse. Vi har jo været en af drivkræfterne i udviklingen af den nye uddannelse. Den var resultat af et samarbejde mellem bl.a. Danske Regioner og HK, siger Lars Gaardhøj, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn:

– Målet var at skabe en afløser for lægesekretæruddannelsen, hvor de studerendes viden er skræddersyet til de komplekse og koordinerende opgaver, som sundhedsvæsnet står over for. Den store efterspørgsel viser, at vores forventninger er blevet indfriet.

Ifølge Lars Gaardhøj oplever regionerne, at de sundhedsadministrative opgaver i disse år bliver mere komplekse og koordinerende på tværs af sektorer og faggrupper:

– Derfor har kerneområderne i uddannelsen bl.a. været ­databehandling, kommunikation, jura samt grundlæggende sundhedsfaglig viden. Dermed kommer de ­sundhedsfaglige koordinatorer med et solidt grundlag for at bidrage til, at ­patienterne får et godt og sam­menhængende forløb, siger Lars Gaardhøj, der lægger vægt på, at han har fulgt uddannelsen tæt undervejs og bl.a. var med, da det første hold dimitterede.

Større rolle i fremtiden

Nathali Schaap Degn ser, at der med den nye uddannelse og efteruddannelse for lægesekretærer er et godt grundlag for det administrative arbejde i fremtidens sundhedsvæsen.

– En ny uddannelse giver nye muligheder. Og med den brede grundviden, som lægesekretærerne får gennem efter- og videreuddannelse, kan begge grupper påtage sig nye opgaver inden for fx cybersikkerhed og kronikerpakker og i det hele taget få en større central rolle med at sikre sammenhæng og kvalitet i patientforløbene, ligesom de kan arbejde i både regioner, kommuner og privat praksis, understreger SAL-formanden.

Vel taget imod

Af rundspørgen fremgår det også, at 60 procent af de nyuddannede oplever, at uddannelsen har klædt dem godt på til at løse opgaver i deres nuværende job, og hele 84 procent føler, at de er blevet taget godt imod af deres kolleger på den nye arbejdsplads.