Få (be)greb om ledelse af generativ AI: Hvad gør jeg?

Foto: Mostphotos

På de fleste kommunale og regionale arbejdspladser har man i et eller andet omfang haft fingrene i ChatGPT, CoPilot og andre generative AI-værktøjer. Men langt fra alle har en færdig køreplan for brugsmuligheder og -områder, implementering og retningslinjer. viser bl.a. en undersøgelse, som LEAD – enter next level har gennemført. Og det efterspørger medarbejderne, påpeger Kaare Pedersen, som til daglig arbejder med ledelse og digitalisering og er partner i LEAD. På tema-eftermiddage i hhv. Ringsted og Vejle (se boks) vil han derfor klæde Chefgruppens medlemmer på til bedre at kunne håndtere den nye teknologi, alle taler om. Han understreger, at der er tale om et ’gearskifte’ med generativ AI.

- Det, som adskiller generativ AI fra al anden digitalisering, vi før har set, er, at det kommer alle steder fra – nedefra, udefra, indefra osv. Normalt er ny teknologi, fx en it-platform eller regnskabssystem, noget vi køber hos en ekstern leverandør, og så er det lederens opgave at få medarbejderne med ombord. Sådan er det ikke med generativ AI. Det er tilgængeligt for alle at bruge, men dets muligheder og faldgruber er samtidig helt uoverskuelige, siger han.

Svært at få hold på våd håndsæbe

Derfor har nogle ledere haft en lidt tøvende tilgang, oplever Kaare Pedersen, og måske valgt en af disse strategier:

- Nogle har sagt: ”For en sikkerheds skyld må vi hellere forbyde det her”. Men det duer ikke rigtig, fordi medarbejderne allerede bruger fx ChatGPT. En anden strategi er, at lederen vælger et følge IT-afdelingens retningslinjer for implementering af nye systemer, men det betyder i praksis, at medarbejderne arbejder lidt hist og pist – uden en klar retning. Og så er der selvfølgelig dem, som ser potentialet med det samme og vil vide, hvor effektiviserings-, kvalitets- og trivselsgevinsterne ligger, siger han og fortsætter:

- For mig at se handler det for lederne om at få skabt retning: Hvad skal vi bruge det her til og hvordan? Det forudsætter, at lederen selv ved, hvad generativ AI er, og hvad det kan bruges til. Ellers bliver det svært, og man risikerer at hoppe fra opgave til opgave og sige: ”Nå, her kunne det godt bruges. Og her kunne det ikke”. At arbejde med generativ AI kræver en organisatorisk retning, som kan opleves lidt svær at få hold på. Det kan føles som at få kastet ti stykker våd sæbe ind i organisationen og skulle forsøge at holde fast på dem.

En klassisk ledelsesopgave

Kaare Pedersen har også mødt ledere, som er gået nysgerrigt til teknologien: ”Mon den kan svare på det her?” og har med afsæt i egne brugererfaringer fået lagt ledelseskraft bag, så det at bruge og implementere generativ AI netop har fået en organisatorisk retning, fortæller han.

- Og vi må bare sige, at det er en klassisk ledelsesopgave at løse: Hvad kan generativ AI bruges til, hvor går grænserne for, hvad vi kan bruge det til, hvilke faglige dilemmaer støder vi på osv.

Med til ledelsesopgaven hører også, mener Kaare Pedersen, at klæde alle medarbejdere så godt på til at bruge generativ AI, at de ikke falder i de to mest oplagt AI-fælder: Dovenskab og ukritisk sans.

- Undersøgelser viser, at dem med de dårligste kompetencer, bliver løftet mest, når de introduceres til AI, og det er jo positivt. Men det er samtidig også dem, som er mindst kritisk. Det skal lederne være opmærksomme på – sammen med risikoen for, at vi alle bliver mere dovne, når nu chatbotten kan noget meget bedre og hurtigere end os. Så et spørgsmål, lederne skal tackle er, hvordan vi holder fast i både vores kritiske sans, vores faglighed – og menneskelighed, så robotten ikke tager helt over, fordi det er nemmest. Det kræver regler for, hvad vi må og ikke må.

Hvor presserende er det for lederne om at få greb om GenAI i en kommunal eller regional sammenhæng?
- Jeg mener ikke, at det er så presserende, når det handler om at høste gevinsterne ved fx effektivisering. Jeg hørte om en kommune, som har fået udviklet en løsning, der optimerer kørselsplanlægningen i hjemmeplejen i en grad, at der kan spares mange årsværk. Men en sådan løsning vil være en del af tilvalgspakken fra KMD i løbet af nogle år, så det mener jeg ikke haster selv at udvikle. Det haster nok mere at finde ud af, om disse teknologier er en del af den attraktive arbejdsplads: Er vores værktøjer gode nok og vores arbejdsrutiner effektive nok? Fordi mange unge gider ikke arbejde med gammeldags systemer og metoder.

Hvor ville du selv starte, hvis du sad som chef i en kommune eller region?
- Jeg ville prøve det af i min hverdag. Jeg hørte om en personalechef i en kommune, som havde spurgt ChatGPT om funktionærlovens opsigelsesregler og fik svar på et øjeblik. Det ville normalt have taget en dag at få svar fra den person i kommunen, som sad med netop det område. Og det fik ham i gang med at bruge det. Men det er jo forskelligt, om man helst vil vente og se, hvad andre dummer sig med, inden man selv går i gang – eller om man er typen, der kaster sig ud i det og slår sig lidt undervejs. Der er dog ingen tvivl om, at de kommuner, som allerede har arbejdet med AI i årevis, er foran nu.

Hvad får man som leder ud af at komme med til temadagene om generativ AI?
- Man kommer hjem med nogle greb til at tage ledelse på den her opgave, både strategisk og konkret operationelt. Hvilke brugsscenarier er der, hvilke risici skal vi undgå, hvordan får vi kompetencerne med, så vi ikke bliver dummere, fordi systemet tænker for os. Vi ser også på de seneste trends inden med relevans for kommuner og regioner, hvilken indflydelse AI får på måden, vi løser opgaverne på, hvilke nye opgaver, der opstår som følge af generativ AI, hvordan man som leder kan tilpasse det til medarbejdernes kompetenceprofiler og opgaver – og ikke mindst de etiske og faglige dilemmaer, teknologien fører med sig, siger Kaare Pedersen.