Brug af algoritmer, Chromebook-sagen, mangel på vejledning, pligt til konkrete skøn er blot nogle få af de mange problematikker, der er nævnt i rapporten ”Retssikkerhed 2024”.

Rapporten udgives af den retspolitiske og juridiske Tænketank, der som den eneste har fokus på borgerens retssikkerhed og frihedsrettigheder.

Selv om det generelt ser positivt ud for Danmark ift borgerens retssikkerhed, så er der problemer, viser rapporten.

Lever ikke op til krav om helhedsorienteret vejledning

Et stort problem handler om vejledningsforpligtigelsen.

Fordi sagsbehandlerne arbejder i et system præget af høj lovkompleksitet, risikerer de at fejlvejlede eller ikke vejlede tilstrækkeligt.

Det betyder, at fx udsatte borgere oplever, at de ikke har lige så nem adgang til sociale ydelser, fordi de ikke har forhåndskendskab til systemet og reglerne, eller har pårørende, der har et sådant kendskab – og de risikerer derfor at lide retstab.

Problemet forværres yderligere, hvis der er en høj grad af specialisering, hvorfor det bliver sværere for sagsbehandlerne at leve op til kravene om helhedsorienteret vejledning.

AI bruges til systematisk overvågning

En aktindsigt hos Udbetaling Danmark viser, at myndigheden ved brug af AI-værktøjer overvåger flertallet af pensionister, dvs. over en million pensionister, i Danmark.

Det sker bl.a. ved brug af CPR-registret, BBR-registret, R75 (årsopgørelsen) samt data fra Regionerne. I aktindsigten oplyser Udbetaling Danmark, at tal fra den 26. april 2024 viser, at 1.090.500 pensionsmodtagere blev samkørt i AI-kontroller.

- Man overvåger stort set alle på en social ydelse uden samtykke eller konkret anledning, og man finder ganske få tilfælde af fejl og snyd. Det er svært at se, at det opfylder kravet om proportionalitet, lyder det fra Justitias direktør Birgitte Arent Eiriksson.

Der skal tages individuelle skøn

Et andet spørgsmål er blevet undersøgt af Folketingets Ombudsmand – nemlig om myndighederne lever op til kravet om at skulle foretage et konkret skøn efter servicelovens §102 i sager om hjælp til borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne.

Her fandt ombudsmanden, at myndigheder, typisk kommunerne, ikke levede op til pligten om at foretage konkrete og individuelle skøn i de enkelte sager.