Ledere har brug for hjernens båndbredde for at kunne tænke klart, præstere godt og udøve fornuftig ledelse. Det kræver, at de giver deres hjerne en pause op til flere gange om dagen, skriver forfatter og ekspert i hjernepauser Pia Hauge i det nyeste nummer af Offentlig Ledelse.

På Folkemødet faciliterede hun en debat om hjernepauser med HK Kommunal Chefbestyrelsens formand Lars Aarøe Hansen, næstformand Troels van Dijk og HK Kommunals næstformand Kasper Ejlertsen. Som optakt havde de alle tre fået til opgave at holde hjernepauser hver eneste dag i en periode på 30 dage for at kunne formidle erfaringer af både effekt og udfordringer i at gennemføre forsøget.

Trods forskningsmæssig evidens for, at hjernepauser i løbet af en arbejdsdag kan være med til at forebygge bl.a. stress og udbrændthed, forråelse, fejl og langtidssygemeldinger og fremme både læring, koncentration og kreativitet, oplevede de tre ledere alle udfordringer med at gennemføre de daglige hjernepauser.

Læs, hvorfor kloge ledere holder hjernepauser

Lukkede kalenderen i 30 minutter

Lars Aarøe Hansen, voksenspecial- og psykiatrichef i Kalundborg Kommune, skulle gå en tur på en halv time hver dag omkring frokosttid i en hel arbejdsmåned. Det lykkedes han ifølge eget udsagn ”meget godt med”.

- Det glippede kun fem-seks gange, men de fleste af de gange fik jeg flyttet gåturen til et andet tidspunkt på dagen. Jeg sørgede for, at jeg ikke kunne bookes i kalenderen i de 30 minutter og lod telefonen ligge på kontoret, så jeg ikke kunne forstyrres. Udfordringerne kom, når jeg fx var på seminarer og konferencer – så er det svært at rejse sig og sige, at ”nu vil jeg ikke være sammen med jer, fordi jeg skal ud at gå en tur”.

Når det er sagt, gav det god mening for Lars Aarøe Hansen at afprøve hjernepauserne for at se, om det virkelig har så stor effekt, som forskningen viser – og fordi han selv opfordrer sine medarbejdere til at huske at holde pauser hver dag.

- Udover mit job som voksenspecial- og psykiatrichef er jeg i gang med en Master-uddannelse, jeg er formand for Chefgruppens bestyrelse, er med i Kommunale Velfærdschefer og driver et privat firma ved siden af, så jeg har mere end rigeligt at se. Derfor ville det være godt for mig at kunne finde mere energi til alle de ting, jeg skal, fortæller han.

Og det var netop, hvad Lars Aarøe Hansen oplevede at få de dage, hvor han tog et hjernebreak på en halv time midt på dagen.

- Jeg havde helt klart mere energi omkring kl. 15.30-16, hvor jeg plejer at være træt og begynder at tænke på at køre hjem. Fordi hjernen fik den pause, kunne jeg mærke, at tingene flød bedre gennem fingrene ned i tastaturet. Men det var angstprovokerende at lade telefonen blive hjemme, så jeg ikke kunne forstyrres. Og – jeg er ikke forsat med at holde hjernepauser nu, hvor eksperimentet er forbi. Det kommer ikke til at virke, hvis det kun er mig. Det er nødt til at være kulturelt og strukturelt forankret, så jeg har tænkt mig at prøve det af i større stil i organisationen, når ideen har været forbi MED-udvalget.

For der er ikke, understreger han, nogle argumenter imod.

- Der er ingen tvivl om, at vi har behov for at holde de hjernepauser. Ikke fordi, vi skal blive mere effektive – jeg tror, at vi alle yder 100%, men fordi det måske kan øge kvaliteten af det, vi laver. Det kræver en kulturændring af opfattelsen om, at man altid skal lave noget, når man er på arbejde. Derfor skal der skabes et rum for det i organisationen.

Var bedre til stede i møder

Troels van Dijk, næstformand i Chefbestyrelsen og til daglig centerchef for beskæftigelse i Faxe Kommune, løb panden mod en lidt hårdere hjernepause-mur end hans Chefgruppeformand.

I en periode på 20 arbejdsdage lykkedes det ham ”en håndfuld dage” at holde cirka syv minutters hjernepause mellem hvert møde – pauser, der gerne skulle være med bevægelse eller i hvert fald uden adspredelse fra telefonen, som opdraget fra Pia Hauge lød.

- Jeg vil sige, at eksperimentet lykkedes, selvom det ikke er veludført. Men jeg har gjort det nok gange til at kunne se værdien af det. Det er helt klart gavnligt, jeg har blot ikke kunnet være konsekvent. Det er svært at ændre sin adfærd med de strukturer og kulturer, vi har for arbejde. Men de dage, hvor det lykkedes, var kvaliteten af min tilstedeværelse i fx møder bagefter langt bedre, og jeg havde ikke brug for på samme måde at ’tænke færdigt’ på vej hjem i bilen. Normalt, når jeg har haft en dag med back-to-back møder uden pauser, kan det være svært at falde i søvn, fordi hjernen ikke kan falde til ro, fortæller Troels van Dijk.

Altid mere end vi kan nå

Han peger i den sammenhæng på et paradoks:

- Vi har altid flere opgaver, end vi kan nå at løse. Det er jo et argument for at lægge pauser ind, fordi man bliver alligevel ikke færdig. Men hvis resten af organisationen forventer, at man er til stede og kan tilgås på alle tidspunkter, er det svært. Derfor skal jeg som chef legitimere pauserne – sige højt og selv vise, at det må man gerne. Ellers har medarbejderne ikke en chance for at tage pauserne, og dem har vi som chefer og ledere jo et kæmpe ansvar for at passe på. Så selvom det er sund fornuft, er der svært at få lagt ind, når arbejdet måles i timer og minutter.

Den vigtigste læring, Troels van Dijk tager med hjem fra eksperimentet og Folkemøde-debatten er derfor, at ledelsen skal gå forrest.

- For mig har det været en god mulighed for at sætte spot på noget, vi godt ved – og et nemt greb at tage i brug som et led i bl.a. vores fokus på at nedbringe sygefravær i organisationen.

Hold op, hvor er det svært at nå

For næstformand i HK Kommunal Kasper Ejlertsen har både udfordringerne og læringen været stort set 1:1 med Lars Aarøe Hansen og Troels van Dijk. For ham lykkedes det lidt over halvdelen af gangene at holde 15 minutters hjernepause for- og eftermiddag med en gåtur.

- Min intention var helt vild god, men jeg må også sige - hold op, hvor er der svært at få flettet ind i mødekultur og en tæt pakket kalender og i et set-up, hvor andres arbejde er afhængigt af, at jeg er tilgængelig. Men – når det lykkedes, gav det noget vanvittigt godt. Så min konklusion er, at det er megafedt at gøre, men at det er nødt til at være en del af en organisatorisk ramme.

Kasper Ejlertsen oplevede selv at blive nulstillet på sin gåture rundt i nærområdet omkring HK Huset i København.

- Jeg oplevede, at min energi blev forlænget, og at de møder jeg holdt efter gåturen, var bedre. Så min holdbarhed på den enkelte dag blev længere, når jeg havde haft det afbræk. Derfor mener jeg ikke, at vi kan tillade os at ignorere den evidens, der findes for effekten, men vi er vanedyr, så vi skal turde gøre noget nyt og prøve det struktureret af.

Og jo, anerkender han – det er tankevækkende, at hjernepauser kræver forholdsvist lidt tid, har en stor effekt og alligevel er så svære at gennemføre.

- Derfor håber jeg, at det er noget, vi kan fokusere mere på – også fordi vi som fagforening har en forpligtelse til at dagsordensætte det mentale helbred på arbejdspladserne. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi har lyst eller ej. Det skal vi.

- Her kan hjernepauser være med til at skabe højere trivsel. Og hjernepauser er vigtigt for alle – både ledere og medarbejdere, men lederne skal træde forrest. Derfor var det også dejligt, at både Lars og Troels var med i eksperimentet og delte deres erfaringer i debatten på Folkemødet.