Christina Lundsgaard Ottsen, ekspert i diversitet og inkluderende ledelse. Foto: Tobias Stidsen
De fleste vil nok mene, at en kollegas seksualitet eller kønsidentitet er irrelevant på jobbet.
Alligevel viser en rapport fra LGBT+ Danmark, at 4 ud af 5 LGBT+-personer har oplevet eller overværet diskriminerende adfærd på deres arbejdsplads.
Særligt i kollegiale sammenhænge som frokost og ved kaffemaskinen kan der ryge en nedladende eller spøgende LGBT+-finke af fadet, viser undersøgelsen.
Hver fjerde LGBT+-person utryg på job
Men selv hvis det ikke sker, kan der være god grund til at tjekke med sig selv, om man som kollega er en god LGBT+-alliereret.
Hver fjerde LGBT+-person føler sig nemlig ikke trygge ved at være åbne på arbejdspladsen, og generelt mistrives de mere på jobbet, viser en rapport fra Ligestillingsministeriet.
Men der er også en helt anden god grund til at bakke op om LGBT+-kollegaer. En stor undersøgelse viser fordelene. Forskningsprojektet ”Project Aristotle” undersøgte 180 teams hos virksomheden Google for at finde en forklaring på, hvorfor nogle teams performer godt. Forskerne fandt, at psykologisk sikkerhed er forklaringen på dannelsen af succesfulde teams. Psykologisk sikkerhed opstår, når kulturen i et team er kendetegnet af gensidig tillid og respekt, og at alle er trygge ved at være sig selv.
- De bliver simpelthen mere innovative og produktive, fastslår psykolog, forfatter, ledelseskonsulent og ph.d. Christina Lundsgaard Ottsen fra CBS. Hun er ekspert i diversitet og inkluderende ledelse og har skrevet bogen ”Biasbevidst Ledelse”.
Der er altså mange gode grunde til at dyrke det gode kollegaskab, og derfor får du her Christina Lundsgaard Ottesens gode råd til at være en god kollega til din LGBT+-kollega
Opdag din inklusionsmuskel
Tilhører man selv flertallet på en arbejdsplads ved eksempelvis at være heteroseksuel eller hvid, nyder man godt af den tryghed og magt, det giver at være som ”de andre”. Der er uformel status og magt i at tilhøre majoriteten. Dem lytter vi alle sammen mere til. Mens minoriteter har mindre uformel magt, og derfor er mere tavse. Alene at indse det er en god træning af vores ”inklusionsmuskel”.
Scan dig selv
Konkret kan du lave en simpel øvelse: ”Scan din dag”. På vej hjem fra arbejde kan du i to minutter tænke over, hvem du blev irriteret på i dag på arbejdet. Stil dig over i deres sko og vær nysgerrig på, hvad det har handlet om for dem. Så træner du din evne til at se verden fra andres synspunkt. Det er grundlæggende det, ”woke” betyder - at være vågen på andres ståsted.
Vær bevidst om privilegier
Prøv også at være bevidst om dine egne privilegier, selvom det er svært. Den status, som følger med det privilegerede flertal, kan du bruge til at bakke op om kolleger, der ikke har samme uformelle magt. Der følger ansvar med magt og status til at understøtte den psykologiske tryghed hos kolleger, der tilhører en minoritet på arbejdspladsen.
Vær selv sårbar
En måde at støtte en LGBT+-kollega, som måske føler sig sårbar, kan være, at du selv tør være sårbar. Som medlem af det stærke flertal på arbejdspladsen betyder det noget for dem, der tilhører det mere sårbare mindretal, at du tør vise lidt mere af dig selv og det, der gør dig utryg.
Giv en hestesko
Det kan også være ved, at du bruger dit mandat som medlem af flertallet til at henvise til det, man kan kalde ”ideens ejer”. Ideens ejer går ud på, at du gør opmærksom på det, når en mere sårbar medarbejder får en god idé. Gode idéer har det med lynhurtigt at blive allemandseje i en mødesituation, så ingen husker hvem, der fik idéen. Vær en god allieret ved at minde andre om, hvor den gode idé oprindeligt kom fra. Den slags små ting gør en forskel.
Afliv tilskuereffekten
Tilskuereffekten er, når nogen laver sjov med eller bruger nedladende termer om andre, og ingen siger noget til det. Tilhører man selv flertallet og derfor har en uformel magt, kan man øve sig i at sige fra overfor jokes, der omhandler minoriteter. Eller være nysgerrig på, hvorfor kollegaen ruller med øjnene ved enhver snak om kønsidentiteter eller tiltaleformer. Er du i tvivl om, hvornår du skal sige fra? Hvis personen har brug for at sige ”det var bare en joke” bagefter, er der behov for at bryde tilskuereffekten.
Kilde: Christina Lundsgaard Ottsen, ph.d., CBS