979 dage er gået, siden regeringen fremlagde idéen til en stor omlægning af beskæftigelsesindsatsen, og det har været en brutal ventetid, beretter arbejdsmiljørepræsentanterne. Ikke mindst fordi der også løbende er kommet udmeldinger om nedlæggelse af jobcentre og store besparelser i forbindelse med omlægningen af indsatsen.

”Giv gerne besked til Christiansborg, at så lang ventetid er uanstændigt,” lyder en kommentar i en undersøgelse med svar fra 67 AMR, der er medlem af HK, fordelt på 41 forskellige kommuner.

Mere positive meldinger kommer der, når det handler om lokal inddragelse i drøftelserne om kommunens fremtidige beskæftigelsesindsats. Det store problem i den forbindelse har hidtil været, at lederne ikke har haft så meget at informere om, fordi der først lige før sommerferien blev fremsat et konkret lovforslag.

Når love og bekendtgørelser er vedtaget og udsendt, forventer arbejdsmiljørepræsentanterne i højere grad at blive inddraget i overvejelser om forandringer. Langt de fleste svarer ”I meget høj grad” eller ”I høj grad”, når de bliver spurgt om deres forventninger til at blive inddraget af ledelsen i fremtiden.

Ja tak til færre proceskrav

Til spørgsmålet ”Hvordan oplever du, at dine kolleger er indstillet på ændringerne i forbindelse med beskæftigelsesreformen?” kunne man forvente, at frustrationerne over den lange ventetid og udsigten til store besparelser fik et mere negativt udtryk, end det er tilfældet.

Som det fremgår af tabellen herunder, vurderer svarpersonerne, at ingen personalegrupper er ”meget positivt indstillede”, men der er flere ”overvejende positivt indstillede” end det modsatte.
Kommentarer i undersøgelsen konkretiserer holdningen, fx denne: ”Der er en ’lettelse’ over, at der skal justeres i arbejdsværktøjer og arbejdsgange”.  Andre beretter, at kollegerne ser frem til færre proceskrav og frihed til at tilrettelægge meningsfulde forløb for ledige og sygemeldte borgere.

Bekymring for borgerne

Af undersøgelsen fremgår det også, at medarbejdernes bekymringer over udsigten til besparelser ikke bare handler om deres egen usikre situation, men også om en risiko for forringet service over for ledige, sygemeldte og andre borgere i deres målgruppe.

”Der er både en kontanthjælpsreform og en beskæftigelsesreform på samme tid. Borgerne bliver udsat for omfattende ændringer og for nogles vedkommende forringelser, som kan medføre negative reaktioner,” skriver en respondent.

Der er meldinger fra kommunerne om, at vakante stillinger på beskæftigelsesområdet ikke opslås, hvilket betyder dårligere service over for borgerne, og nogle kommuner er også på anden vis i gang med at reducere udgifter, selv om loven endnu ikke er vedtaget.

Ønske om at blive klædt bedre på

Et formål med undersøgelsen var at spørge ind til arbejdsmiljørepræsentanternes viden om deres rettigheder og mulighed for indflydelse i forbindelse med den forestående store omlægning. Her viste der sig et behov for opdateret viden om bl.a.:

  • Regler for inddragelse af AMR
  • Risikovurdering mht. fx arbejdspres, stress og sygefravær
  • Klar og rettidig kommunikation
  • Redskaber til dialog med kollegerne.

 

HK Kommunal, forbundssektor og afdelinger, vil i den kommende tid tilbyde AMR yderligere information og erfaringsudveksling vedrørende deres rolle i forbindelse med den store omlægning på beskæftigelsesområdet.

Lang ventetid på et konkret udspil

"Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love" er det fulde navn på det lovkompleks, som regeringen fremsatte og sendte i høring 20. juni.
I næste uge er der deadline for høringssvar. Efter planen skal forslaget fremsættes i Folketinget i november og træde i kraft ad flere omgange i løbet af 2026 og indfases frem mod 2030.
Så tidligt som i december 2022 blev en større omlægning af beskæftigelsesindsatsen proklameret i SVM-regeringens grundlag ”Ansvar for Danmark”, og en ekspertgruppe har siden stillet i udsigt, at der kan spares 3 mia. kr. – primært via nedlæggelse af jobcentrene i deres nuværende form, forenkling af målgrupper, færre obligatoriske samtaler, mindre dokumentation og mere frihed til kommunerne. 
I den politiske aftale bag lovforslaget er de årlige besparelser justeret til 2,7 mia. kr., men med yderligere besparelser på op til 300 mio. kr., når reformen er fuldt indfaset.