- Man kan ikke spare 2,7 milliarder kroner, uden at det får markante konsekvenser, siger næstformand for HK Kommunal, Kasper Ejlertsen. Foto: Tom Ingvardsen.
Mens en af de største nedskæringer på noget velfærdsområde i nyere tid er ved at blive rullet ud på beskæftigelsesområdet, giver de ledige fortsat jobcentrenes indsats pæne karakterer.
60 procent af borgere er nemlig tilfredse eller meget tilfredse med deres forløb i jobcentret. Det viser en ny runde af KL’s borgerundersøgelse på beskæftigelsesområdet.
Løbende tilfredshed
Undersøgelsens resultaterne ligger i forlængelse af tidligere målinger, der også viser solid tilfredshed blandt borgerne. Størst er tilfredsheden blandt dagpengemodtagere, mens der er lavere tilfredshed blandt aktivitetsparate borgere og borgere i jobafklaring.
På linje med de foregående år kortlægger undersøgelsen borgernes oplevelse af deres forløb i jobcentret. Der er blandt andet målt på borgernes oplevelser af inddragelse og selvbestemmelse, sammenhæng og fremdrift samt kommunikation med jobcentrets medarbejdere.
Bedst for 14. år i træk
Samtidig med KL’s borgerundersøgelse viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at man i den kommunale beskæftigelsesindsats i 2024 var rigtig gode til at få arbejdsløse i arbejde. Faktisk gik det bedre end i alle andre europæiske lande – for 14. år i træk!
Danmark er også europamester i at få langtidsledige i job, viser analysen, der bygger på data fra Eurostat.
41 procent af de danske ledige var i job efter et år. Det tilsvarende tal for hele EU var 24 procent, viser undersøgelsen. Holland og Østrig følger efter Danmark på henholdsvis anden og tredjepladsen, mens Slovakiet, Bulgarien og Grækenland skraber bunden.
Besparelser får konsekvenser
I HK Kommunal er næstformand, Kasper Ejlertsen, langt fra overrasket over undersøgelsernes resultater.
- Den danske beskæftigelsesindsats er helt overvejende en succes, der i øvrigt er et forbillede for andre lande. De voldsomme besparelser, der følger med beskæftigelsesreformen, er over en bred kam sket mod bedre vidende, siger Kasper Ejlertsen og fortsætter:
- Jeg er med på, at der skal luges ud i uproduktive regler og procedurer. Men man kan simpelthen ikke spare 2,7 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen, uden at det får markante konsekvenser for de ledige og for hele den danske model.
Kommunerne skal levere
Med den såkaldte frisættelse af beskæftigelsesområdet får kommunalpolitikerne ifølge næstformanden nu en stor opgave med at finde finansiering til at holde hånden under de indsatser, der rent faktisk virker.
- Jeg håber og tror på, at de kommende byrødder vil være sig deres ansvar bevidst. Hvis beskæftigelsesindsatsen fortsat skal levere resultater – og det skal den – så har kommunerne simpelthen en for mig at se en bunden opgave i at sikre hjælpen til for eksempel de udsatte ledige og til de unge. Og så skal der afsættes de nødvendige resurser til det samarbejde med virksomhederne, der på mange måder udgør en hjørnesten i hele den danske beskæftigelsesindsats, siger Kasper Ejlertsen.