Arkivfoto: Colourbox.dk
Sociale medier har gjort det sværere at navigere i området for ytringsfrihed for offentligt ansatte.
Det skyldes blandt andet, at arbejds- og privatliv i stigende grad flettes sammen – ikke mindst som følge af nye kommunikationsformer og mere fleksible arbejdsstrukturer.
En følge er nye og komplekse dilemmaer: Hvornår ytrer en ansat sig som privatperson, og hvornår kan den ansattes udtalelser – bevidst eller ubevidst – opfattes som repræsentative for arbejdspladsen?
De sædvanlige begrænsninger gælder stadig
En ny lov om offentligt ansattes ytringsfrihed spiller ind i den udvikling.
Loven fastslår, at offentligt ansatte har ret til at ytre sig som privatpersoner uden at risikere negative ansættelsesretlige konsekvenser - så længe ytringerne ikke:
- indeholder fortrolige oplysninger, der er strafbare at videregive,
- er freds- eller ærekrænkende,
- er fremsat i urimelig grov form eller indeholder åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for eget arbejdsområde,
- eller i særlige tilfælde skader myndighedens interne beslutningsproces og funktionsevne.
Pligt til at præcisere
Beskyttelsen af ytringer gælder uanset formidlingstype, kanal eller medie – og med den understregning, at offentligt ansatte ikke må hindres eller forsøges hindret i at ytre sig på egne vegne.
Men hvis der er risiko for, at modtageren vil opfatte ytringen som udtryk for myndighedens synspunkt, skal den offentligt ansatte præcisere, at vedkommende ytrer sig på egne vegne.
Det understreges dog, at offentlige arbejdsgivere fortsat kan lave regler for, hvem der må udtale sig på myndighedens vegne, samt retningslinjer for indholdet af udtalelserne.