
Foto: Tom Ingvardsen
I 2013 trådte en reform af førtidspensionsområdet i kraft, som blandt andet havde til formål at begrænse adgangen til førtidspension, så flest mulige borgere blev en del af arbejdsmarkedet.
Man indførte samtidig ressourceforløb, så borgeren gennem en tværfaglig indsats fik mulighed for at udvikle sin arbejdsevne.
Men siden 2014 har antallet af tilkendelser af førtidspension været stigende, både for borgere over og under 40 år.
Ankestyrelsen har undersøgt 60 sager i 10 forskellige kommuner og samtidig interviewet ledere og sagsbehandlere om sager såvel som tendensen.
Fra kommunerne lyder forklaringen på stigningen, at der er tale om en lang række faktorer, fx:
- Der er kommet væsentlig flere borger i målgruppen, især borgere med psykiske diagnoser
- Implementeringen af reformen (fra 2013) betød, at mange borgere var i ressourceforløb i de efterfølgende år. Mange af disse fik efterfølgende førtidspension, da de ikke kunne udvikle deres arbejdsevne.
- Flere nationale tiltag har medvirket til stigningen, fx ”Flere skal med”. Tiltag, som har medført flere ressourcer i kommunerne til at behandle sager, hvor kommunerne er nået frem til, at flere af de langtidsledige borgere skulle visiteres videre til førtidspension.
- Forkortelsen af ressourceforløb og indsatsgaranti har betydet, at flere borgere hurtigere får deres sag vurderet i forhold til, om de kan profitere af yderligere indsatser, eller om der skal tilkendes førtidspension.
- I 2018 blev loven præciseret, sådan, at kommunen skal tilkende ressourceforløb, hvis de vurderer, at det er realistisk, at borger kan udvikle sin arbejdsevne, og at borger kan blive selvforsørgende, eventuelt i et fleksjob. Hvis IKKE kommunen vurderer det, skal kommunen tage stilling til, om der i stedet skal indledes en sag om førtidspension. Tidligere kunne kommunen kun tilkende førtidspension, hvis det kunne udelukkes, at borgers arbejdsevne kunne udvikle sig på et tidspunkt. Ændringen i 2018 medførte, at en del borgere, som afsluttede deres femårige ressourceforløb fik tilkendt førtidspension.
Samtidig peger sagsbehandlerne på flere problematikker, der gør det sværere at undgå tilkendelse af førtidspension.
Det handler fx om, at borgere ikke modtager tilstrækkelig og hurtig nok hjælp i socialforvaltningen, psykiatrien, sundhedsvæsenet og de praktiserende læger- ligesom det er svært at tilpasse den beskæftigelsesrettede indsats, når målgruppen ændrer sig.