Kommunerne skal etablere fælleskommunale IT-enheder. Foto: Mostphotos

I løbet af 2026 skal alle landets kommuner have truffet beslutning om etablering af de 4-5 nye fælleskommunale IT-enheder - og hvordan de hver især ønsker at indtræde i de fælles driftsenheder.

Fra mange sider er det blevet problematiseret, at de nye enheder har fået utrolig kort frist til etableringen og implementeringen - når nu man ved, hvor kompliceret IT er, særligt når 15-20 kommuner skal blive enige om grundlag for It-driften.

Sammensætning efter IT-system?

For eksempel hvordan enhederne skal sammensættes - skal det være efter geografi eller efter IT-system, altså et grundlæggende spørgsmål om, hvor ens skal enhederne være.

Et af de centrale spørgsmål er dog, hvilken selskabsmodel enhederne skal organiseres efter.

I Kita - bladet for de kommunale IT-chefer - giver programleder i KL, Christian Christensen, et bud på, hvilke 3 modeller der er i spil.

Selskab eller værtskommune

  1. Den første model er opbygget af 4-5 selvstændige uafhængige enheder, hvor der kan være forskellige selskabskonstruktioner mellem de forskellige enheder.
  2. En anden model binder enhederne tæt sammen, fx i form af et moderselskab med et antal datterselskaber. Den model er interessant, fordi den kan sikre ensartethed ift. procedurer, teknologi, service, sikkerhedsniveau og vil egne sig godt, hvis man skal tage over for hinanden i en krisesituation.
  3. Den tredje model handler om værtskommuner, altså at én kommuner bliver central og udbyder services til andre kommuner.