For nogle år siden fik Gladsaxe Kommune stjålet en computer med et excelark, der indeholdt oplysninger om navn, cpr, sociale ydelser osv. på cirka 20.000 borgere.
Fire borgere lagde efterfølgende sag an mod kommunen med krav om erstatning for sikkerhedsbruddet med påstande, at de havde lidt skade i form af frygt og negative følelser.
Højesteret har nu for første gang taget stilling i en sag om erstatning som følge af brud på artikel 82 i GDPR-loven.
Og borgerne har ikke ret til erstatning, lyder dommen.
Frygt giver erstatning, men den skal bevises
Det er ellers ikke fordi barren er speciel høj, forklarer jurasitet ”jurainfo”.
EU-Domstolen har nemlig tidligere i sin praksis om GDPR artikel 82 fastslået, at der ikke eksisterer en bagatelgrænse for en sådan skade, idet negative følelser, fx frygt eller utilfredshed ved tab af kontrol over personoplysninger, kan udgøre en "skade" efter artikel 82.
Til gengæld er barren sat ret høj i forhold til at bevise.
” Egne forklaringer om negative følelser er i sig selv ikke nok. Der kræves kvalificerede beviser for de negative følelser og konsekvenser, der påstås lidt, samt at årsagssammenhængen mellem disse skader og databruddet er tilstrækkeligt bevist.”
Det var den mangel på bevisførelse, som borgerne tabte sagen på.