Nathali Degn, formand i SAL, mener, at der bliver brug for flere sundhedsadministrative. Foto: Lars Pryds
Sundhedsvæsenet har længe administreret de såkaldte kræftpakker.
Pakker og forløb, der indeholder en række max ventetider og tidsfrister - og derfor medfører mange sundhedsadministrative opgaver i forhold til at booke, koordinere og sikre patientrettighederne overholdes.
Nu har et stort set enigt folketing, som en del af sundhedsreformen, netop vedtaget kronikerpakkerne - altså diagnoser, der hermed sidestilles med førnævnte kræftpakker.
Fra 2027 gælder det KOL og kroniske lænderygsmerter. Fra 2028 kommer type2 diabetes med.
Skal skabe sammenhæng og koordinering
Hele opgaven placeres i almen praksis.
Sundhedsstyrelsen har udsendt en pjece omkring sundhedstilbud og pakkeforløb i forbindelse med kronikerpakker.
Og i formuleringen oser det langt væk af, at der følger en kæmpe sundhedsadministrativ opgave med.
Det hedder fx: ”Med pakkeforløbene følger hermed også krav til almenmedicinske tilbuds rolle og indsatser – herunder blandt andet en styrket rolle i at skabe kontinuitet, sammenhæng og koordinering på tværs af sektorer og sundhedsfaglige aktører.”
SAL: Kræver flere sundhedsadministrative
Det taler direkte ind i et stører behov for sundhedsadministrative kompetencer, som formand for SAL, Nathali Degn, ser det.
- Jeg kan ikke se andet end, at der bliver brug for flere sundhedsadministrative ansatte i almen praksis, så det skal vi være klar til.
Men en del af kronikerpakken handler også om flere målrettede kommunale tilbud til patienterne.
- Derfor må det også betyde, at kommunerne får brug for flere sundhedsadministrative, der kan koordinere og facilitere alle de nye indsatser. SAL og HK Kommunal er løbende i dialog med KL om, hvordan det kan skrues sammen, siger Nathali Degn.