Pensionsalder

Jo længere vi lever som befolkning, jo senere kan vi gå på pension. Det er grundtanken bag den måde folkepensionsalderen er sat i dag. Her stiger den med ét år hvert femte år, så hvor man i dag kan gå på folkepension som 67-årig, kan man fra 2040 først gøre det som 70-årig.

Den stigende pensionsalder har været med til at sikre Danmarks stærke økonomi, men den har også skabt en debat om social retfærdighed.

For hvor mange gode år på pension har de yngre generationer reelt udsigt til? Hvad med dem, der ikke bruger mange år på universitetet, men tager hul på arbejdslivet som 17-årige? Og hvilke muligheder skal der være for dem med de psykisk og fysisk hårdeste jobs, som ikke kan arbejde helt frem til, at de er 70 år eller ældre?

Fortsat stigning er uholdbar

Formand for HK Privat, Kim Jung Olsen, mener, at den nuværende stigning i folkepensionsalderen er uholdbar.

- Jeg så gerne, at den blev låst ved de 70 år - for eksempel for de kommende 10 år, men det næstbedste er at lade den stige langsommere, end den gør i dag. For unge HK’ere, der kommer ud på arbejdsmarkedet i de her år, skal også have udsigt til mere end bare et par gode år på pension, siger han.

Samtidig er der ifølge Kim Jung Olsen brug for bedre muligheder for omskoling undervejs i arbejdslivet, samt et bedre sikkerhedsnettet under dem, der får brug for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen. Derfor går HK Privat ind for, at flere får ret til tidlig pension, også kaldet Arne-pension, og at ydelsen stiger. Derudover bør muligheden for seniorpension bevares til dem, hvor lægen vurderer, at de ikke er i stand til at arbejde.

Invester i bedre arbejdsmiljø

Særligt én essentiel ting er dog overset i pensionsdebatten, påpeger Kim Jung Olsen.

- Vi kan ikke tale om et langt arbejdsliv uden også at tale om arbejdsmiljø. Det er afgørende, at vi investerer mere i et bedre arbejdsmiljø, så færre knækker psykisk eller fysisk. Især det psykiske arbejdsmiljø skal der være bedre politisk blik for, for arbejdsrelateret stress er i dag skyld i sygemeldinger for svimlende 55 milliarder kroner og reducerer arbejdsudbuddet med over 55.000 fuldtidsbeskæftigede hvert år. Her ligger derfor en stor del af løsningen - især for arbejdsgiversiden, som flittigt kritiserer tidligere pensionsalder og bedre tilbagetrækningsmuligheder for at tage for mange mennesker ud af arbejdsmarkedet, siger han.

Flere partier har i valgkampen fremlagt deres forslag til fremtidens pensionssystem. Få overblikket her.

1. Socialdemokratiet: Langsommere stigning i pensionsalderen og Arne-opgradering ...
Partiets udspil kan opsummeres i 3 primære dele:

  • Pensionsalderen skal stige langsommere, for dem der går på pension efter 2045. Herfra skal den stige med et halvt i stedet for et helt år hvert femte år.
  • Arne-pensionen skal udvides. I dag er det muligt at gå på den 3 år før folkepensionen, men Socialdemokratiet vil øge det til 6 år. Det skal ske ved at fastlåse aldersgrænsen for Arne-pension til først 64 år frem til 2040 og derefter lade den gradvist stige til et maksloft på 66 år. Samtidig skal anciennitetskravene sænkes, så flere vil opnå ret til at gøre brug af ordningen.
  • Ydelsen skal hæves med cirka 3000 kr. om måneden, så den kommer op på 18.650 kr. før skat. Derudover skal grænsen for, hvor meget man kan tjene ved lønarbejde ved siden af Arne-pensionen, sættes op.
2. Moderaterne: Mere fleksibilitet ...
  • Partiet vil fastholde den nuværende stigning i folkepensionsalderen.
  • Til gengæld vil Moderaterne indføre en universel ret til deltidspension fra 3 år før folkepensionsalderen. Det skal fungere som en ydelse, man får uden modregning, så længe man er i arbejde. Ydelsen skal stige gradvist i de 3 år, så man kan trappe gradvist ned i tid, inden man går på pension. Moderaterne har ikke sat konkret tal på ydelsen.
  • Arne-pensionen og seniorpensionen skal ’sammentænkes’ til én ny ordning, som er baseret på visitation og ikke en ret. Her gives en lav ydelse, hvis ens arbejdsevne fortsat er høj, mens ydelsen er højere, hvis arbejdsevnen er lav.
  • Der skal være mulighed for at pause påbegyndte ratepensioner, så man ikke bliver straffet økonomisk, hvis man vil tage arbejde som pensionist.
  • Der skal afsættes 1 milliard kroner til en ny sporskiftefond. Ønsket er, at særligt faglærte og ufaglærte med lange arbejdsliv skal have mulighed for at tage erhvervsmålrettet efteruddannelse til job med stor mangel. Det skal ske med 110 procent dagpenge og mulighed for at tage uddannelse ved siden af fortsat beskæftigelse. Der skal desuden være mulighed for at supplere indkomstnedgangen med tidlig udtrækning af pensionsmidler.
3. Venstre: Udvidelse af seniorpensionen  ...
  • Venstre foreslår, at man fremover skal kunne få tilkendt seniorpension op til 9 år før folkepensionsalderen. I dag kan man tidligst få ordningen tilkendt 6 år før folkepensionsalderen. Ydelsen ligger i dag på ca. 22.000 kroner for enlige og 18.745 for samlevende. For at opnå den skal man visiteres til den af en læge.
  • Partiet har ikke fremlagt et samlet udspil, men har tidligere foreslået en arbejdslivskommission, der bl.a. skal undersøge mulighederne for et mere fleksibelt arbejdsliv og en mere fleksibel tilbagetrækning. Formand, Troels Lund Poulsen, har også erklæret sig åben for, at den nuværende stigning i pensionsalderen ikke nødvendigvis ’skal stige i al fremtid’.
4. Socialistisk Folkeparti: Bedre Arne-pension og stop for stigende pensionsalder ...
  • Partiet ønsker et opgør med den nuværende løbende stigning i folkepensionsalderen.
  • Har en række krav til forbedringer af Arne-pensionen, herunder at ydelsen forhøjes med 3.000 kroner om måneden, og at anciennitetskravene til ordningen lempes, så flere kan bruge den.
  • Vil have mere fleksibel tilbagetrækning for flere, fx mulighed for at fordele Arne-pensionen over 6 år i stedet for 3 år.
  • Vil sammen med arbejdsmarkedets parter lave en ny aftale for delpension. Hvor systemet i dag er præget af komplekse modregningsregler og individuelle aftaler med pensionsselskaber eller overenskomstforhold, lægger SF op til at gøre delpension til en ret for alle lønmodtagere med en arbejdsmarkedspension. Partiet vil dermed give flere mulighed for at gå ned i arbejdstid inden pensionsalderen ved bl.a. at give mulighed for tidligere start på udbetalinger af egen opsparing som supplement til lønnen.
5. Det Radikale Venstre: Tyvstart på folkepensionen og sænk stigningen i pensionsalderen ...
  • De Radikale foreslår, ligesom Socialdemokratiet, en langsommere stigning i pensionsalderen fra 2040, hvor den skal stige med et halvt år hvert femte år i stedet for et.
  • Vil indføre en fleksibel folkepension, hvor alle får mulighed for at tage hul på folkepensionen op til 3 år før folkepensionsalderen. Gør man det, får man til gengæld en lavere pensionsydelse senere. Arbejder man til efter folkepensionsalderen, stiger folkepensionsbeløbet til gengæld.
  • Vil bevare førtidspension og seniorpension, men vil afvikle efterløn og Arne-pension.
  • Vil give mulighed for at pause udbetalinger af ratepension, så man kan arbejde ved siden af. 
6. Enhedslisten: Stop pensionsalderen og styrk Arne-pensionen ...
  • Står det til Enhedslisten, skal stigningen i folkepensionsalderen stoppes.
  • Partiet vil sætte pensionsydelsen op, så den følger løn- og prisudviklingen.
  • Vil indføre ’Værdig seniortid’, hvor man efter 35 års arbejde kan få nedsat arbejdstid, som kompenseres med dagpengesatsen, og kan suppleres af overenskomstmæssige aftaler.
  • Vil styrke Arne pensionen ved at frakoble den fra den stigende pensionsalder og hæve ydelsen med 3000 kroner om måneden.
  • Vil lempe anciennitetskrav og udvide antal år på Arne-pension (op til 6 år for dem, der startede på arbejdsmarkedet som 16-17 årige; 4 år for 19 årige).
  • Vil lempe modregning i Arne-pensionen og hæve bundfradraget for pensionsformue for ordningen. 
7. Liberal Alliance: Mere fleksibilitet for egen regning ...
Partiet har ikke lagt et nyt udspil frem i anledning af valgkampen men står på deres 2035-plan fra sidste år. Her lægger Liberal Alliance op til at:
  • Folkepensionsalderen skal fortsat stige som nu.
  • Alle i arbejde kan indbetale 675 kr. om måneden på en ’FriPensionskonto’. Pengene beskattes ikke ved ind- eller udbetaling.
  • Ifølge partiet vil det give mulighed for at begynde udbetalingen af sin pension 5 år før folkepensionsalderen mod tre år i dag.

8. Dansk Folkeparti: Stop pensionsalder ved 69 år  ...
Partiet har ikke fremlagt et decideret pensionsudspil, men har i valgperioden foreslået flere ting om pension og tilbagetrækning. Blandt andet:
  • At fastfryse pensionsalderen på 69 år.
  • At lempe arbejdskravet for at kunne modtage seniorpension fra 15 til 18 timer, så flere fremadrettet skal kunne modtage seniorpension.
  • Seniorpræmien, der skal gøre det attraktivt at blive på arbejdsmarkedet, skal udvides til 60.000 kr. i 3 år efter folkepensionen.
  • Give seniorer ret til kortere arbejdsuge, så alle med 5 år til folkepensionsalderen får ret til en 4-dages arbejdsuge, og alle med 2 år til folkepensionsalderen, har ret til en 3-dages arbejdsuge.
9. Danmarksdemokraterne: Opgør med stigende pensionsalder ...
  • Danmarksdemokraterne mener ikke, at pensionsalderen skal stige som i dag og vil gerne sætte loft på stigningen – uden dog at have meldt et konkret loft ud.
  • Partiet er optaget af, at det er muligt at trække sig tilbage i ordentlig tid, hvis man har haft et langt og slidsomt arbejdsliv. Der skal dog tages højde for arbejdsudbuddet.
10. Konservative: Stigende pensionsalder bør fortsætte ...
  • Konservative mener, at den nuværende stigning i pensionsalderen skal fortsætte, og bakker således op om velfærdsforliget fra 2006, som partiet anser som hovedårsag til, at dansk økonomi er så stærk i dag.
  • Partiet har dog erklæret sig åbne for at se på en anden model for stigning i pensionsalderen, så længe det er økonomisk ansvarligt.
11. Alternativet: Giv alle en frihedsopsparing ...
  • Alternativet vil stoppe den automatiske stigning i pensionsalderen og erstatte det nuværende pensionssystem med en ny universel ydelse kaldet ’tidsopsparing’.
  • Her skal alle over 25 år have 100.000 kroner på en konto, som staten hvert år indbetaler 5.000 kroner til.
  • Udover pension, skal pengene kunne bruges til pauser i arbejdslivet, for eksempel orlov eller nedsat tid.
Du kan se, hvordan din pensionsalder lige nu er planlagt til at stige her: Folkepensionsalderen nu og fremover