Kenneth Bredmose Rasmussen siger sine første ord som nyvalgt formand for HK Stat Nordjylland. Foto: Pelle Håland Lindegaard.

Det er en grå og halvtrist dag ved fyraftenstid i Aalborgs sydøstlige udkant. De obligatoriske valgplakater er umiddelbart det eneste, der lyser lidt op i de slukkede lygtepæle. De to lokale, folketingskandidater Mette Frederiksen og skatteminister Ane Halsboe Jørgensen har sammen med de koldes hænders opdigter, Alex Vanopslagh, fået en omgang marcipanhud. Måske for at tækkes de 300 stats-HK’ere, der snart vil passere for at deltage i HK Stat Nordjyllands generalforsamling, som UCN Aalborg lægger lokaler til.

Mette har sammen med Wammen orkestreret det statslige arbejdsprogram, mens Ane har ført kniven over de nylige massefyringer i Skat, herunder også på en af de store, nordjyske skattearbejdspladser. Det er ikke noget at smile af, Ane.

I virkeligheden er det slet ikke sparekniv 1, 2 og 3’s valgkamp om mandaterne ovre på Christiansborg, der er i fokus. Men deres spareplaner er et ufravigeligt onde i en ny formands æra.

”Den vildeste jobsamtale”

Længere ned ad vejen toner et hvidt HK-banner frem og markerer indgangen til generalforsamlingen. Også her sniger Christiansborg sig ind. 3 rødklædte, unge socialdemokrater lukrerer på de engang så tætte bånd til fagbevægelsen. I dag deler de goodiebags ud. Ikke engang en rød rose kunne de ofre på statens hestekræfter. Den er nok sparet væk.

Nordjyske stats-HK’ere valfarter til for at give deres besyv med, om hvem der skal i ringen mod blandt andet det statslige arbejdsprogram.

Indenfor fører dirigenterne og den afgående formand, Pernille Siegenfeldt Sommersang, forsamlingen igennem en række formaliteter og årets beretning, inden vi kommer til punkt a på dagsorden: Dét, som har fordoblet forsamlingen i forhold til de andre år.

’Formand for 2 år’ hedder det så tørt. Der er kampvalg. Kampen har kørt i HK-kulisserne, selvom de 3 kandidater uddeler hjertelige og oprigtige kram til hinanden, når de hver især har været på scenen og agiteret.

- Den vildeste jobsamtale, jeg har været til, beskriver en af kandidaterne meget rammende seancen. Erfaring, synlighed, samarbejde, kontingentnedsættelse og nordjysk vedholdenhed lyder nogle af slagordene fra kandidaterne.

Kenneth kørte fra feltet

Stemmeudvalget lister ud og tæller op. Sort på hvidt toner stemmetallene frem på det store lærred. Med 179 kilometer i timen og lige så mange stemmer ud af 282 afgivne bliver 49-årige Kenneth Bredmose Rasmussen, fællestillidsrepræsentant i Motorstyrelsen, ny afdelingssektorformand i Nordjylland foran Ann Reichstein fra UCN og Michelle Damgaard fra Statens Administration.

- Jeg er stolt. Over at blive valgt, og at så mange har peget på mig. At jeg fik så mange stemmer, overrasker mig, lyder det på beskedent nordjysk, selvom han har svært ved at skjule stoltheden, da HK Stat fanger ham til en snak efter generalforsamlingen.

- Jeg kan spejle mig selv meget i det, som Pernille har bygget op. Hun tænker en smule anderledes. At flytte tingene ud og være synlig ude på arbejdspladserne. Det er derude det sker. Jeg har råbt op om det i hele mit liv, at vil du lave noget om, så hør dem, der laver det. Så min plan er at komme ud til de andre sektorer, men også ud på arbejdspladserne og være synlig, fortæller han om sine første opgaver som formand.

Velbevandret i besparelser og samarbejde

Som fællestillidsrepræsentant i Motorstyrelsen kender han alt til besparelser. Kort før jul blev 26 af hans kolleger varslet afskediget i den store fyringsrunde i Skatteforvaltningen. Trods fyringsrunden har han haft gode erfaringer med at have et godt samarbejde med ledelsen og blive taget med på råd som TR. Han erkender, at det langtfra er tilfældet alle steder i staten.

- Det er noget, jeg er nysgerrig på, for jeg ved godt, at det ikke sker alle steder. Det er måske ikke de store ting, man kan flytte, men TR’erne kan prikke til noget og skal tages med på råd og blive hørt i samarbejdsudvalgene.

- For vi kan godt mærke i Motorstyrelsen, at der er ikke blevet færre opgaver, alt imens medarbejderne er væk. For enten har de fundet nyt arbejde, eller også er de er blevet sygemeldt i opsigelsesperioden på grund af arbejdspresset, forklarer han.

Hans budskab er, at det gode samarbejde med ledelse og direktion godt kan bane vejen til mere indflydelse til medarbejderne og måske mindske konsekvenserne af besparelserne:

- Et godt forhold kan åbne flere døre, end hvis man kun er på tværs. Man skal ikke være bonkammerater med ledelsen, men man skal kunne give og tage og et godt samarbejde er sjældent dårligt givet ud.

"Kan man gøre noget andet end at fjerne hænderne?"

På den korte bane er statens arbejdsprogram en præmis for de statslige arbejdspladser, og udover det gode samarbejde på arbejdspladserne, er han optaget af at tilgå besparelserne med en konstruktiv tilgang:

- Programmet er lagt, og vi kan nok ikke undgå, at der skal spares uanset farven på den næste regering. Vi bliver nødt til at være i det, men vi skal holde dem op på det og kigge på, hvad kan man ellers gøre end bare at fjerne hænderne. For ressourcerne kan godt fordeles anderledes derude. Det kræver allerede nu, at man kommer i arbejdstøjet, for arbejdsprogrammet rækker også længere ud i horisonten, betoner han:

- Det kan både blive en dreng og en pige med arbejdsprogrammet og en ny regerings syn på det. Vi skal i arbejdstøjet, så det ikke bliver grønthøsteren igen. Det rammer bredt og alligevel kan man godt finde 12 milliarder til noget kystsikring. Det er svært for den enkelte medarbejder at forstå.

Og for at få politikerne væk fra myten om de kolde hænder, så går det ifølge den nyslåede formand igennem at fortælle danskerne, hvad HK’erne laver:

- Der er heller ingen, der vil betale skat, men når først man fortæller, hvad det er, man får for pengene, så betaler folk skatten med glæde. Heroppe er der en standardsætning, der hedder: ”Hvad koster det? Og hvad får jeg for pengene”. Det er en kampagne, jeg har været med til at lave i Motorstyrelsen.

- Vi er kendt for at handle heroppe, og på samme måde skal vi fortælle om, hvad HK’erne egentlig laver, og hvordan det gavner samfundet.