Da Venstre præsenterede deres økonomiske plan med navnet ’Et Danmark i sikre hænder’, stod én ting klart for mig: antallet af administrativt ansatte i staten skal, ifølge Venstre, formindskes.

Men der var også noget andet i den økonomiske plan, der fangede min opmærksomhed: Samtidigt med at vi skærer ned på statens administrativt ansatte, skal vi have flere ressourcer til politiet, strammere krav for udlændige på kontanthjælp og udvide seniorpensionen.

Det hænger simpelthen ikke sammen.

Når politikere taler om bureaukrati og administrative medarbejdere i staten, kan det hurtigt komme til at lyde som om, der er tale om et unødvendigt lag oven på den ’rigtige’ opgaveløsning. Men i staten er administration ikke noget, der ligger udenpå. Det er selve fundamentet for, at regler bliver omsat til praksis.

Det er administrative medarbejdere, der hver dag behandler ansøgninger, udbetaler ydelser, fører kontrol, håndterer klager og sikrer, at afgørelser bliver truffet korrekt og efter loven. Kort sagt: De får staten til at fungere.

Samtidig stiller politikerne stadig flere krav til netop den del af systemet. Der skal være bedre kontrol med offentlige midler. Der skal være styr på reglerne. Der skal sagsbehandles hurtigere, og borgerne skal have bedre service.

Når administrative medarbejdere igen og igen bliver fokus i sparringsrunder, stiller jeg mig selv et meget presserende spørgsmål: Hvem skal løse de opgaver, som politikerne forventer bliver løst – og gerne hurtigere og bedre end i går?

Hvis der bliver færre medarbejdere til at løse opgaverne, er konsekvensen ikke mindre bureaukrati, men derimod dårligere sagsbehandling, længere ventetid og større risiko for fejl.

Digitalisering og kunstig intelligens bliver ofte fremhævet som løsningen. Teknologi kan uden tvivl gøre mange arbejdsgange lettere og mere effektive. Men den kan ikke stå alene.

En algoritme kan ikke tage ansvar for en afgørelse. Den kan ikke vurdere komplekse situationer, hvor regler skal fortolkes og anvendes i praksis.

Man kan ikke både kræve mere kontrol, hurtigere sagsbehandling og høj retssikkerhed – og samtidig forvente, at færre medarbejdere kan få systemet til at hænge sammen.

Jeg har selv arbejdet 10 år som administrativ medarbejder i staten. Jeg ved, hvad der sker, når opgaverne bliver flere, men hænderne færre. Senest i december da Skat sagde farvel til 600 medarbejdere.

Det er for nemt for politikerne at sige, at man skal skære ned på bureaukratiet og de administrativt ansatte i staten, og lidt sværere at få det til at hænge sammen i virkeligheden. Spørgsmålet er ikke, om vi har for mange administrative medarbejdere, men om vi forstår deres betydning godt nok.

Venstre kalder deres plan for ’Et Danmark i sikre hænder’. Men spørgsmålet er, om man kan skabe det ved samtidig at fjerne nogle af de omtalte hænder.