Foto: Mostphotos
Der har tidligere været relativ strenge krav til, hvad en ansat måtte have af bibeskæftigelse.
Men medio 2023 blev reglerne ændret og løsnet.
Udgangspunktet er nu, at medarbejderen - uden samtykke - har ret til at tage bijob, hvis det kan passes, uden at det går ud over fremmødet i det primære arbejde.
Råder over sin fritid
Princippet er, at medarbejderen råder over sin fritid.
Dog med undtagelsen, hvor hensyn til sundhed og sikkerhed, beskyttelse af forretningshemmeligheder, integriteten i den offentlige forvaltning eller at undgå interessekonflikter, indebærer, at bijobbet er uforeneligt med det primære job.
Kammeradvokaten har gjort status over, hvordan reglerne er blevet fortolket i forhold til sager og tvister: Der har været et par sager om illoyalitet og konkurrence.
Hvornår går det ud over arbejdet?
Reglerne siger, at enhver form for konkurrence er en illoyal handling, hvis det kan skade arbejdsgivers interesser, fx udførsel af arbejde for arbejdsgiverens kunder udenom ansættelsen eller f.eks. etablering af selvstændig virksomhed, som er i konkurrence med arbejdsgiverens virksomhed.
Men en sag om bortvisning i den forbindelse viser, at det kræver, at arbejdsgiveren kan påvise en konkret skade.
En webmedarbejder havde ved siden af sit fuldtidsarbejde en enkeltmandsvirksomhed, hvor hun drev en webshop med detailsalg af strikketøj - med en omsætning på cirka 10.000 kr. pr. måned.
Ifølge ansættelseskontrakten havde hun ikke opnået samtykke til sit bijob, hvorfor Landsretten fandt, at hun havde misligholdt sin ansættelseskontrakt.
Men det var ikke nok til fx bortvisning, idet bibeskæftigelsen ikke var i konkurrence med arbejdsgiveren, og selv om hun i begrænset omfang havde varetaget bijobbet i arbejdstiden - var forstyrrelsen ikke så stor, at det gav gener for arbejdsgiveren.
Hvornår kan man bortvise?
En anden sag viser det modsatte synspunkt, nemlig at bortvisning kan være på sin plads på grund af illoyal adfærd i tilfælde af konkurrerende virksomhed.
Sagen handler om en vagtfunktionær, og det blev ved ansættelsen aftalt, at det ikke var tilladt at udføre vagt- og vagtlignende opgaver/arbejde for andre end arbejdsgiveren uden en skriftlig aftale herom.
Under ansættelsen stiftede medarbejderen imidlertid sit eget vagtselskab, som også fik autorisation til at udøve vagtvirksomhed. Han blev herefter bortvist.