MitID virker ikke. Hvad gør jeg?
Hvis du prøver at logge ind med en Apple enhed, skal du først prøve at rydde din historik. Sådan gør du:
Gå ind i Indstillinger
Vælg Safari
Ryd historik – webstedsdata
Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte supporten hos MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med MitID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med MitID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med MitID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit MitID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Fortalt af tillidsrepræsentant Benedicte Toftegård
Foto: Morten Rode.
Hvordan har coronakrisen påvirket jeres klubaktiviteter?
Fællesklubben startede med at udskyde sin generalforsamling, der skulle være afholdt i marts. Vi fik afholdt den i september, dog med kun halvdelen af de normale deltagere. Vi kunne heller ikke slutte af med et socialt arrangement i byen, som vi plejer.
Vores traditionelle skovtur i september blev aflyst, vores planlagte medlemsarrangement på LO-skolen (Konventum) om arbejderbevægelsen blev udskudt fra november til januar og igen til slut april (hvis det så kan lade sig gøre).
Det har været et stort problem for os, at vi har haft nyvalgte tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter, som ikke har kunnet komme på kursus. Vi synes faktisk, HK har prioriteret forkert. Man kunne godt have gennemført fysiske kurser med under 10 deltagere (og ekstra afstand) henover efteråret, så vi ikke kom til at stå med en situation, hvor nye folk uden det nødvendige vidensgrundlag og opbakning fra HK skulle kaste sig ude i svære forhandlinger om løn og afskedigelser. Samt helt særlige arbejdsmiljøproblemer som følge af coronakrisen.
Det næste problem var, at vi skulle starte lønforhandlinger 1. marts, men på grund af omstændighederne valgte vi at udskyde dem. Vi gik ud af lønforhandlingerne med et 0-resultat, men lavede i stedet en form for arbejdsfordeling, så vi undgik tre-fire afskedigelser i trykkeriet. Og vi fik genindført en madordning på alle skift.
Har coronakrisen betydet noget for dit arbejde som tillidsrepræsentant, for eksempel for din måde at kommunikere på eller håndtere sager på?
Ja, vi har, som vi plejer, udgivet et nyhedsbrev til at hænge på opslagstavler/ligge på borde, men vi har manglet friheden til at kunne gå rundt på fabrikken og tale med folk om problemerne. Der har været flere kolleger, som ringede hjem privat i stedet.
Vi har holdt færre fysiske møder, og her i det nye år har vi forsøgt os med bestyrelsesmøder på Google Meet. Det er bestemt ikke optimalt og komplet uegnet til diskussion, men vi får da taget nogle konkrete beslutninger.
Har coronasituationen betydet noget for de sager/emner, der har fyldt for dig som tillidsrepræsentant?
Som mange andre steder i den grafiske branche har det ikke været et nemt år på Aller Tryk. Oplagene falder drastisk, og mange af de eksterne ordrer er udeblevet på grund af corona.
For bare to år siden havde vi 10 trykhold, nu er vi gået ned fra otte til kun at have arbejde til seks hold. Vi har dog lavet en aftale om et fleksibelt syvende hold, som er beskrevet længere nede.
Der er blevet afskediget tre trykkere, hvoraf to havde henholdsvis syv og 12 ugers anciennitet. Der er blevet afskediget tre bogbindere, hvor den ene er gået frivilligt. Der er også blevet afskediget to smede.
Vi havde lønforhandlinger … eller forsøgte på det, hvilket er umuligt samtidig med, at der skal fyres folk. Vi fik 0 kr., men forhandler igen til marts 2021.
Til gengæld lykkedes det os at få genoptaget en kantineordning. Kantinedamen var ellers blevet afskediget før sommerferien og alt lukket ned 1/10. Fra 1/12 bliver der bragt en varm ret ud til trykkeriet (fra Allers Rejsebureau-kantine), hvis man har bestilt. Og da maden har bedre kvalitet end før, er der tilfredshed med dette, selvom det er steget fra 25 til 30 kr.
Forklaring til husaftaler om fleksibelt syv-hold:
Aftalen betyder, at vi har undgået afskedigelser af to+en trykkere og en opruller (ufaglært). (+En betyder, at der egentlig skulle afskediges en mere, men vi holder en mand inde, indtil en kollega går på efterløn til sommer).
Vi har en aftale om, at weekendholdet arbejder 22 timer.
Omregningsfaktoren er derfor, at en weekendtime har en værdi af 1,68 time.
Syv-holdet arbejder en halv uge – dvs. 11 timer – men vi har aftalt, at firmaet betaler en time à 1,68. Dvs. at man kun arbejder 10 timer om søndagen, men får løn for 11 weekendtimer.
Da man ikke arbejder fredag, koster det 11 timer à 1,68 dvs. 18,48 time. Det bliver rundet ned til 18 timer. Disse 18 timers afspadsering betales af opsparet forlægning.
Man arbejder på syv-holdet hver syvende uge og har altså forlægning fra to nathold og to aftenhold samt weekendholdet, hvilket giver et lille overskud af timer (ca. tre). Hvis der er arbejde, bliver overskuddet naturligvis tilsvarende større, således at det stadig er muligt at lave deleuger på natholdet.
Aflyste kurser erstattes delvist med arbejdsfordeling.
På SU-mødet den 16/12 udstedte direktøren et forbud mod, at vi afholdte de planlagte IT-kurser i kantinen (uge to og otte) grundet coronasituationen, og frarådede alle at deltage i kursusvirksomhed i januar. I stedet gik han med til, at vi benyttede regeringens lov om arbejdsfordeling, således at vi tager en enkelt rotation ud og reducerer med 25 % i fire uger. Otte trykkere går på fordeling i hver én uge.
Hvad er det mest ærgerlige, der er sket i din klub eller virksomhed som følge af coronakrisen?
At hele vores sociale liv er forsvundet, og at hele engagementet omkring klubben er feset ud. Vi har ikke kunnet markere os socialt og kulturelt. For eksempel har receptioner ved fratrædelser og jubilæer været aflyst, og det er her, tillidsfolkene plejer at holde taler og skabe stemning af sammenhold.
Hvad er det mest positive, der er sket i din klub eller virksomhed som følge af coronakrisen?
Absolut ingenting.
Hvad synes du eventuelt, du har lært af krisen?
At firmaet først og fremmest tænker på penge. De første uger af pandemien skulle vi ringe til direktøren privat for at kræve, at folk der kom hjem fra skirejser i Østrig skulle i karantæne. (Naturligvis med løn). Vi fik i starten af 2021 presset dem til at anvende den nye corona-arbejdsfordelingslov i fire uger, hvor i alt otte kolleger var ude i hver en uge. De brokkede sig over, at det kostede dem i alt 21.000 i G-dage. De tænkte hele tiden mest på produktionen og ikke så meget på, om vi nu var beskyttede. De vil kun anbefale, at man bliver testet. Ikke kræve det. For så skal de betale. Tænk, hvis en hel afdeling på virksomheden blev ramt af corona? De ville ikke kunne skaffe alternativ arbejdskraft. Ikke alle kolleger har været lige gode til at huske at spritte af hele tiden. Det er også svært, når man arbejder tæt sammen. Men ledelsen har ikke været foregangsmænd. De arrangerede oplæring på en ny maskine, hvor lederne selv stod tæt uden mundbind.
Log ind med MitID
Du kan altid bruge dit MitID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit MitID