I tjenestemandsloven angives rådighedslønnens størrelse som "den hidtidige løn", og det svarer i praksis til den sidst udbetalte løn samt eventuelle fast påregnelige tillæg, som tjenestemanden hidtil har fået udbetalt.
Lovens § 32 stk. 1 lyder helt nøjagtigt "En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år."
Siden trafikvirksomhederne i 1997 begyndte at afskedige tjenestemænd med rådighedsløn i større antal har der dog ikke været enighed om, hvad der skal forstås ved den "hidtidige løn" og "fast påregnelige tillæg".
HK Trafik & Jernbane har derfor ført en række sager ved domstolene, som har handlet om, hvorvidt tillæg skulle medregnes i rådighedslønnen. I langt de fleste sager fik HK ret. Den første sag om tillæg blev afgjort i 1999 og handlede om det såkaldte "færgetillæg", som skibsofficerer fik udbetalt hver måned. Landsretsdommen betød efterbetaling af millioner af kroner til de afskedigede medlemmer.
Siden 1999 har der været ført sager om merarbejdstillæg, rådighedstillæg, særlige tillæg, tjenestefordelertillæg, tillæg for koordinerende hold, kostpengetillæg, fleksibilitetstillæg, tillæg for rådighedsvagt samt tillæg for funktion i højere lønramme. Og i efteråret 2007 afgøres yderligere en sag ved Højesteret. Sagen handler om medregning af "særlige ydelser".
Tillæggenes størrelse har varieret fra nogle hundrede kroner op til cirka 9.000 kroner om måneden. Derfor har det for mange medlemmer handlet om efterbetaling af store summer for den treårige periode. Og derfor er det for alle, der afskediges med rådighedsløn, en rigtig god idé at få tjekket, om eventuelle tillæg skal medregnes i rådighedslønnen.