De nye unge

Næste generation kommer med nye værdier

Af Michael Bech Foto: HK Forbundet/Jacob Lund Photography

Størstedelen af HK Stats medlemmer på de statslige arbejdspladser kommer fra generationen af babyboomere og fra Generation X. Og de værdier, som de to generationer står for,
er dominerende på det danske arbejdsmarked. Derfor er man generelt meget pligtopfyldende og går højt op i loyalitet i jobbet, arbejdsomhed og økonomisk overskud på det personlige plan.

I dag er lønnen fortsat det vigtigste, når ansatte i undersøgelser bliver bedt om at vurdere, hvorfor de er i deres nuværende job. Men sådan bliver det ikke i de kommende generationer, når Generation Z og Alpha befolker arbejdspladserne.

Som vi andre også gjorde, da vi listede os ind på arbejdsmarkedet, vil de nye unge forsøge at tilpasse sig ’lugten i bageriet’ og med tiden levere et godt stykke fagligt arbejde i jobbet. For de digitalt indfødte unge er faktisk også bedre uddannede end de tidligere generationer.

Men vi kommer hurtigt til at opleve deres valg af helt andre løsninger både i arbejdslivet og rent samfundsmæssigt. De nye unge kommer til at skille sig markant ud fra ældre medarbejdere ved at vægte fleksibilitet i arbejdet mere end højere løn, ved at have en grundlæggende tro på, at kloden og klimaet har førsteprioritet og skal reddes i et verdensomspændende fællesskab samt ved at forsvinde hurtigt fra et job, hvis de ikke føler sig hjemme i det.

Det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden, men vi ved, at når Generation Alpha er klar til arbejdslivet, så er det den største generation rent antalsmæssigt. Derfor er det på tide at forberede os på Alpha’ernes indtog i samfundet og på jobbet – og byde den mystiske nye fremtid velkommen.

Fremtidsforsker: Den næste generation af unge empatiske rebeller redder verden

De unge på arbejdsmarkedet kommer ikke til at føle solidaritet med deres egen faggruppe. Fællesskabet bliver i stedet meget bredere for fremtidens unge, mens ’fast arbejde’ og ’alvidende chefer’ er på vej ud. Der vil blive taget hånd om klodens virkelige problemer og sat fokus på bæredygtighed for alle. Tag et kig i krystalkuglen med en fremtidsforsker.

Af Michael Bech Foto: Stine Heilmann

Lige nu forsøger HK’erne at finde mening og fodfæste på et arbejdsmarked præget af stress, angst, uklare krav og et alt for højt arbejdspres. Samtidig vil den danske regering have mere kog på kedlerne. Signalerne fra regering og arbejdsgivere er, at vi skal arbejde mere – og ikke forvente, at arbejdet skal være en glæde.

Det kan få mange garvede medarbejdere til at miste arbejdslysten og overveje en tidlig pensionering eller en nedtrapning fra de pressede arbejdsdage. For næsten alle undersøgelser blandt lønmodtagerne viser, at næstefter ønsket om mere i lønningsposen, så vil de ansatte have fleksible arbejdsdage og nedsat arbejdstid eventuelt i form af 4-dagesuge.

Men hvordan ser fremtiden ud? Og hvad vil og kan de næste generationer på arbejdsmarkedet – vores børn og børnebørn – dem vi ’gamle’ har kaldt ’zoomere’, curlingbørn og ’mig-mig-mig-generationen’? Det har vi fået nogle spændende bud på fra fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

- Det er vigtigt at tro på fremtiden. Det skylder vi den næste generation, som endnu ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet. De kommer til at læne sig ind i nye løsninger på verdens store problemer. De kommer også til at være empatiske rebeller, som vil ty til mere selvledelse. Det kræver, at de bryder nogle regler. De gør op med vores fastlåste strukturer og bliver ’mere rebel og mindre pedel’, siger Anne Skare Nielsen, som selv er Generation X.

Drivkraften er at redde klimaet

Fremtidsforskere forudser generelt, at de nye generationer kommer med ønsket om en helt anden og mere afbalanceret arbejdskultur end den, danskerne i øjeblikket haster og stresser sig igennem. Og i stedet for at føle fællesskab med afgrænsede interessegrupper eller faggrupper, så er næste generations krav om fællesskab globalt.

De vil ikke bare redde deres eget fag eller egen økonomi. Deres drivkraft er langt mere omfattende og bunder i at redde klimaet og gøre kloden til et bedre sted for alle at leve bæredygtigt på, lyder konklusionen fra fremtidsforskeren.

- Det skal simpelthen bare gå hurtigere med løsninger for de nye unge. De gider altså ikke sidde til møder i et iltfattigt mørkt lokale, mens en leder holder tale, og udholde kedsomhed, der kan dræbe hvaler, mens man skal synge fra højskolesangbogen og stemme om ting.

Anne Skare Nielsen er med på, at det er svært at forudse store hændelser i fremtiden. For hvem havde for 10 år siden troet på, at vi ville opleve Trump, Brexit og corona? Men nu har der hobet sig problemer op på tværs af samfundet, som det handler om at reagere på for både de nuværende og de næste generationer. Det kan ingen løse alene, men fremtidens globale borgere kommer til at opføre sig ordentligt og er klar til udfordringen, mener hun.

Teknologisk og socialt opvakte unge

Den nyeste generation unge kaldes Alpha og er børn født mellem 2012 og 2025, så ingen af dem er på nuværende tidspunkt færdige med deres uddannelse. Selv om mange af dem heller ikke er født endnu, peger undersøgelser allerede på, at omkring 65 procent af Generation Alpha kommer til at bestride jobs, der endnu ikke findes. Samtidig antages det også, at 65 procent af Alpha’erne vil foretrække udelukkende at gøre indkøb i virksomheder, der gør en positiv forskel i verden.

De lærer hurtigere end nogen tidligere generation at bruge ny teknologi og vokser op med en udbredt accept af, at alle skal behandles lige og fair. Og når de alle om to år er født, vil de være den største generationsgruppe rent demografisk.

- De er født med en følelse af kendskab til og forståelse for miljømæssige og sociale forhold. Dér har de en mere favnende og konsekvent tilgang til, hvad der er det vigtigste at tage sig af i fremtiden. Alpha-gruppen søger et fællesskab, hvor vi passer på hinanden. De vil have ro på ved at vælge et fællesskab, hvor det er okay, at ting er kaos, og hvor det er okay, at du ikke ved, hvad du skal, siger Anne Skare Nielsen.

De har en grundtro på fællesskabet

Ifølge hende har de enkelte generationer hver deres kamp at udkæmpe, mens vi hver især har skullet finde vores plads i samfund og tider med skiftende udfordringer. Det har sat sine aftryk på os alle.

- Hvis man er på min alder eller ældre, så har man en grundtro på, at de andre er mine fjender, og så skal jeg i gang med at finde allierede. Her har de nye unge som udgangspunkt, at de andre er mine allierede, så de har en grundtro på, at den her verden kan vi kun redde i fællesskab, siger Anne Skare Nielsen.

Hun pointerer, at grådighed, benhård ledelse og en opfattelse af, at de andre er mine fjender, måske nok virkede i gamle dage. Men verden er en anden nu. Der er ikke behov for at producere mere, end vi behøver. Og der er mere alvorlige problemer for kloden og menneskeheden at tage fat på med blandt andet klimakrisen, globale fordelingsproblemer og ødelæggende krige.

- Mange unge lader sig ikke organisere i fagbevægelsen. Derfor beskylder vi de unge for at ’snylte’ på de goder, fællesskabet har skabt i form af løn rettigheder og ferie. Men vi tager fejl af de unge. De vil meget gerne være solidariske, men ikke kun med ét forbund. De vil være solidariske med alle. Sådan ser den næste generation ud, siger Anne Skare Nielsen.

Oprøret er allerede i gang

Det vil uvilkårligt skabe sammenstød med de tidligere generationer, når Alpha’erne i stort omfang gør deres indtog på arbejdsmarkedet og bevæger sig ind, hvor de store politiske beslutninger skal tages.

Men udviklingen er så småt i gang via Generation Z (årgang 1995-2012), der med deres tilstedeværelse på arbejdspladserne kommer med en løsere tilgang til livet, påklædning og gamle autoriteter, mens de allerede nu vægter tværgående sammenhold og en fælles løsning af de store globale problemer på en anden måde end tidligere generationer.

- De gør sådan set allerede oprør. De skrider jo meget hurtigere end os andre, når de kan mærke, at det her slider for meget på mig. Og så er de faktisk ret gode til at organisere sig og reagere, når fx alle tjenerne går fra en dårligt drevet restaurant. Når de siger, at det gider vi simpelthen ikke være med til – og også det, at de ikke vil være en del af fagbevægelsen – det jo også en måde at gøre oprør på ved at sige, at de synes, vi voksne er pinlige, siger Anne Skare Nielsen.

De unge vil forfremmes til fordybelse

Ifølge fremtidsforskeren vil der stadig være unge til både de praktiske uddannelser og de længere uddannelser. Men de unge vil i højere grad skifte mellem jobs og erhverv, mens de måske også vil flekse helt ud fra arbejdsmarkedet i perioder.

De kan ifølge hende godt arbejde 8-15.30 i perioder, men de vil ikke gøre det hele livet. De vil frisætte sig til fx at blive forfremmet til fordybelse og tage tre-fire dage i sommerhus med kolleger, hvor de sammen finder nye løsninger.

- De nye unge kommer til at finde en gangbar vej for os alle. Jeg hører overalt, at det her selvledelse handler rigtig meget om, at ledelsen giver medarbejderne lov til selv at finde ud af det. Og hvis fagbevægelsen bakker op om det, og tvinger os til at gøre det i opbyggelige fællesskaber med langt mere fokus på psykologisk tryghed og ordentlighed og voksenbuks, så vinder vi alle sammen - eller det vil i hvert fald kun være de grådige og selvoptagede, der taber, siger Anne Skare Nielsen.

Fremtidens medarbejdere skal ledes forskelligt

Tre megatrends kommer til at ændre måden, som de kommende generationer på arbejdsmarkedet skal ledes på, siger ekspert i ledelse.

Af Michael Bech Foto: Pressefoto

Det vil ikke gå godt, hvis arbejdsgivere og chefer de næste år fortsætter i samme ledelsesspor som i ’gamle dage’. De kommende ansatte er nemlig meget forskellige fra de nuværende – og de er meget forskellige indbyrdes. Derfor vil det være en stor fejl at sætte dem i samme boks, mener ledelsesekspert Susanne Hermann.

- Fremtidens medarbejdere skal ledes forskelligt. Det bliver tydeligere og tydeligere på fremtidens arbejdsmarked. Vores medarbejdere vil være alt for forskellige til de standardiserede ansættelses- og incitamentsstrukturer, vi har i dag. De forventer meget mere individualisering - både hvad angår ansættelsesmuligheder, vilkår, motivation og ansvar, siger Susanne Hermann, som også er underviser i ledelse på CBS, foredragsholder og medforfatter til bogen Fremtidens Leder – en psykologisk værktøjskasse.

Ifølge hende er ledere nødt til at forholde sig til tre megatrends, når fremtidens medarbejdere skal ledes i en ny virkelighed. Ellers vil lederne, som jo arbejder med mennesker og motivation ikke kunne tiltrække, fastholde, motivere og engagere de kommende generationer.

Brug for flere pauser

- Den første trend er, at vi lever længere. I dag vil over halvdelen af de børn, der fødes i højtudviklede lande, blive mere end 100 år. Det betyder, at alle skal indstille sig på at arbejde 10 til 15 år længere end tidligere generationer. Vi kommer derfor til for første gang nogensinde at have minimum fire generationer på arbejdsmarkedet samtidig, og det skal virksomhederne kunne rumme, siger Susanne Hermann.

Den anden tendens er, at når vi skal være længere tid på arbejdsmarkedet, får vi brug for flere pauser, afbræk og karriereskift undervejs.

- I dag forventer mange arbejdspladser, at man udelukkende bevæger sig opad – og dermed ofte arbejder mere og mere. Men fremover vil langt flere af os have lyst til at drosle lidt ned i perioder, for at kunne bevare energien og gejsten hele vores arbejdsliv, siger ledelseseksperten.

Arbejdet er ikke det vigtigste

Den tredje tendens peger i retning af, at arbejdskraften bliver langt mere mangfoldig, end den er i dag. Ikke bare på de traditionelle parametre som køn, etnicitet og lignende, men også på nye områder.

- Flere bliver ikke længere motiveret af en traditionel fastansættelse. De vil hellere tilknyttes løst til en eller flere virksomheder for at skabe frirum til forskellige projekter eller frirum til andet end arbejdsrelaterede ting, siger Susanne Hermann.

Der vil ifølge hende blive stillet større krav til arbejdsgiverne fra de ansattes side. Og til jobindholdet. Der skal være noget at komme efter for de nye generationer, hvis de skal bidrage med det, de kan i form af digitale kompetencer, nye fællesskaber og andre løsningsmodeller.

- De nye generationer vil i højere grad sværge til selvledelse. Og de har måske ikke den store tålmodighed med lange møder, hvor de foretrækker at finde hurtige løsninger i små teams. Derfor bliver der behov for ledere, som aktivt involverer deres medarbejdere, kan rumme de individuelle ønsker, de kommer med, men samtidig også tør stille modkrav, siger Susanne Hermann.

"Man skal ikke samle til bunke, før man giver feedback"

I takt med, at den unge generation træder ind på arbejdsmarkedet, kommer nye normer til og udfordrer de eksisterende. Den unge Generation Z skiller sig ud, så hvordan skal de unge ledes og omgås? Det gav den statslige topchef Claus Henrik Larsen sine bud på ved politiets lederkonference 2023.

Af Pelle Lindegaard Bügel Foto: Pressefoto/ADST

- Sig ’interessant’ til dem, når de kommer ind med forslag til, hvordan vi kan løse en opgave. Anerkend deres input, siger Claus Henrik Larsen, direktør i Administrations- og Servicestyrelsen i sit oplæg til HK-lederne om generationsledelse på Comwell Kellers Park i Børkop.

- Jeg har bemærket, at den unge generation klæder sig forskelligt på i forhold til andre generationer. Folk på min alder vil typisk klæde sig traditionelt med lyseblå skjorte, mens den yngre generation kan have tendens til at klæde sig på ud fra andre normer, siger Claus Henrik Larsen, direktør i Administrations- og Servicestyrelsen

- Her skal du nok ikke sige ’interessant’ til dem, lyder det kække svar fra én af HK-lederne i salen, hvorefter hele forsamlingen på godt og vel 50 HK-ledere fra politiet, anklagemyndigheden og domstolene slår en stor latter op.

Generationsledelse var på tapetet til dette års udgave af politiets lederkonference, som HK’eren og sektionsleder ved Sydøstjyllands Politi, Helle Holm Nørregaard, er initiativtager til. Det skal klæde HK-lederne på til ikke blot at lede, men også at omgås, tiltrække og fastholde den unge Generation Z, som den populært kaldes, på de statslige arbejdspladser.

Fra kadaverdisciplin til musik i ørerne

Både påklædningen og måden at inddrage og anerkende de unge kollegers idéer er eksempler på generationernes forskellige normer, som den statslige topchef Claus Henrik Larsen oplever i sit nuværende virke som direktør for Administrations- og Servicestyrelsen samt fra mange års erfaring i forskellige ledende stillinger i staten.

Både som leder og kollega er det nødvendigt at kunne omgås de forskellige generationer, da Skatteministeriets 12.000 medarbejdere er jævnt fordelt ud på cirka en fjerdedel af hver af de 4 største arketyper af generationer, der er på arbejdsmarkedet.

Et ordsprog siger, at for at man skal kunne omgås unge mennesker, skal man også kunne tåle at lytte til deres musik. Eller måske skal udtrykket snarere omskrives til, at man skal acceptere, at nogle unge arbejder bedst, mens de sidder i deres egen boble med et par store høretelefoner sluttet om ørerne

- Det er lidt underligt, at de sidder med musik i ørerne, mens de arbejder, siger én af HK-lederne med et grin, mens et par andre tilhørere nikker genkendende til fænomenet.

- Det er deres måde at fokusere på, tror jeg. Det kommer lidt an på opgaven, om hvorvidt det er passende at gøre, for det kan godt være lidt irriterende at banke på deres høretelefon, hvis man skal i kontakt med dem, supplerer en anden HK-leder.

Giv feedback

Med 60 år på dåbsattesten tilhører Claus Henrik Larsen den såkaldte baby boomer-generationen, hvis betegnelse henviser til det høje aktivitetsniveau i soveværelserne i efterkrigstiden. Denne arketype er både hierarkisk, disciplineret og loyal, og umiddelbart kunne det godt kollidere med at Generation Z’s fokus på selvudvikling samt deres meningssøgende og utålmodige karakteristika. Fra hans egen ledelse peger han på, at hans nysgerrighed har lært ham at blive bevidst om forskelle mellem generationer og mennesker i det hele taget:

- Det er jo arketyper, men jeg tror min nysgerrighed skiller sig ud hos mig, ved at jeg stræber efter at udvikle og læse generationerne. Oprindeligt er jeg politibetjent, og der er man operationel, hvor der er hyppig feedback, og noget man skal gøre bedre eller anderledes til næste gang. Det vakte min interesse for udvikling, fortæller han.

Netop feedback er et gennemgående tema i Claus Henrik Larsens gode råd til at imødekomme Generation Z’s indtog på arbejdsmarkedet:

- Det er ét af de hurtige og knap så krævende elementer, for de vil gerne have den hurtigt, for det skal ikke kun være på slutresultatet, som babyboomeren ville være tilfreds med, men hellere end gerne på processen undervejs, fortæller han, alt imens flere af HK’erne stemmer i:

- Det skal være konkret, og man skal ikke samle til bunke, før man giver feedback, som vi andre måske har været vant til, at det var først, efter opgaven var løst, at man fik feedback, lyder en erfaring fra salen.

Marie Holt Hermansen, formand for Danske Skoleelever frem til 1. juli 2023 – Generation Z

Privatfoto

Hvilket arbejdsliv går din og kommende generationer af unge efter?
Rigtig mange af os unge søger mening i vores hverdag. Her mener jeg ikke kolde kontanter, men i højere grad en følelse af at man forstår ens rolle i det større billede. Muligheden for at gøre en forskel for andre, oplever jeg som værende bærende i rigtig mange unges drømme. Samtidig møder jeg ofte en fordom blandt voksne om, at det at vi som unge gerne vil leve et liv i balance, også betyder at vi vil arbejde mindre. Sådan er det klart for nogle, men for mig er det i højere grad et symptom på, at det arbejdsliv vi ser ind i godt, kan tegne lidt meningsløst. Som unge brænder vi for hinanden og vores verden, og når vi får mulighed for at gøre en forskel, er vi klar til at brage igennem!

Hvad er den mest definerende forskel på jer som de nye unge og folk født før 1980?
Jeg oplever, at vi som unge er meget omstillingsparate. Vi er vokset op i en verden hvor udviklingen går utroligt stærk, og hvor teknologien skaber helt nye muligheder for at få udsyn og indblik i resten af verdenssamfundet. Det betyder også, at vi hele tiden er nødt til at søge ny viden og tænke kreativt. Den tilgang til forståelse og viden kommer helt naturligt til os, og jeg tror det gør, at vi går til opgaver på en anden måde.

Hvad er det overordnede fokus i livet for de nye unge – og hvorfor?
Det er virkelig vigtigt for mig at understrege, at vi som unge er lige så forskellige, som voksne er. Derfor har vi også meget forskellige drømme og fokusområder. Hvis jeg skal sige noget overordnet, så tror jeg, vi går meget op i at leve i nuet. Der har været en tendens, til at vi som unge skulle skynde os igennem systemet, og der er til tider urealistiske forventninger til os. Det har nok lidt skabt en modreaktion, hvor vi som unge vender blikket mere indad og prøver at finde vores egen vej at gå. Det er jo langt hen ad vejen positivt, men det kan også skabe en individualisering, der ikke er særlig god for os selv eller vores samfund. Jeg tror, der i fremtiden kommer til at ligge en virkelig svær balance i at skabe plads til alle, samtidig med at vi ikke glemmer fællesskaberne.

Hvordan bliver din og kommende generationers tilgang til problemløsninger?
Jeg tror – og håber – at problemløsningen bliver mere procesoritenteret. Ikke fordi vi skal snakke alt til døde, men fordi vi er i den privilegerede situation, at vi har tid til at tage nogle af de samtaler, der skaber bedre resultater. Det er i en også en erkendelse af, at man nok aldrig rigtig kan løse alle problemer, fordi der hele tiden dukker nye op. Vi er en generation, der oplever, at sandheden hele tiden rykker sig, fordi vi hele tiden får mere viden. Det gør også, at vi skal finde mere bæredygtige løsninger, som kan tåle de forandringer. I forlængelse af det, tror jeg også at bæredygtighedskrisen kommer til at være afgørende for os som unge og de løsninger vi finder. Vi føler et kæmpe ansvar fordi det er os, der skal overtage en fremtid, som i den grad af brug for en kærlig hånd.

VOXPOP: Michelle Pedersen, Generation Z – formand for HK Ungdom Danmark og medlem af bestyrelsen i HK Stat

Foto: Lisbeth Holten

Hvilket arbejdsliv går din og kommende generationer af unge efter?
Det, jeg selv går efter, og som jeg hører flere i min omgangskreds også går efter, er et fleksibelt arbejdsliv, som hænger sammen med fritiden. Det skal selvfølgelig give mening, i det arbejde man har, men skal vi nødvendigvis arbejde 8-16 hver dag? Derudover skal arbejdet være meningsfuldt. Og man skal kunne mærke, at det arbejde, man udfører, skaber værdi for den organisation, man arbejder i og evt. den kundegruppe eller de borgere, som man arbejder for.

Hvad er den mest definerende forskel på jer som de nye unge og folk født før 1980?
Unge er meget forskellige, og derfor er det svært at sætte os i en boks. Jeg oplever, at mange unge gerne vil have medindflydelse og medbestemmelse over deres opgaver og tilrettelæggelsen af dem. Dog er det vigtigt, at der er nogle rammer, og der sættes en retning, for som ny på arbejdsmarkedet har man stadig meget at lære. Anerkendelse og feedback er i den forbindelse et vigtigt redskab for lederne og kollegerne på arbejdspladsen. Udover det, oplever jeg, at mange unge ønsker en arbejdsplads, hvor der er plads til alle uanset køn, seksualitet, etnisk baggrund med mere.

Hvad er det overordnede fokus i livet for de nye unge – og hvorfor?
Det kan være svært at svare på, for unge er netop et sted i livet, hvor vi er ved at finde ud af, hvad der er vores overordnede fokus. Hvilken uddannelse skal jeg tage? Hvilket arbejde vil vi have? Vil vi stifte familie, og hvor vil vi bo?

Hvordan bliver din og kommende generationers tilgang til problemløsninger?
Jeg håber, at min og kommende generationernes tilgang til problemløsninger vil være at løse problemerne i fællesskab. En af de store udfordringer, som optager mange unge er klimakrisen. Og det er et godt eksempel på et problem, man er nødt til at løse i fællesskab.

VOXPOP: Laura Aller Jónasdóttir, Generation Millennials - digital tilrettelægger med fokus på unge, studieliv og karrierestart på Politiken

Privatfoto

Hvilket arbejdsliv går din og kommende generationer af unge efter?
Et, der er formet efter mennesker, i fællesskab og mere fritid. Som nyuddannet stiftede jeg og to medstuderende et kooperativ, et arbejdsfællesskab, hvor vi delte opgaverne, lønnen og hinandens kompetencer men også satte rammerne selv. Det præger mig stadig. Jeg vil gerne tage ansvar, jeg vil gerne have indflydelse på strategiskes beslutninger og kan godt arbejde igennem på projekter, jeg er optaget af. Men jeg vil ikke per definition arbejde for meget eller i konkurrence med mine kolleger.

Hvad er den mest definerende forskel på jer som de nye unge og folk født før 1980?
At vi ikke vil acceptere, at arbejde får så stor vægt. Jeg vil gerne have et meningsfuldt arbejde, men min karriere skal ikke være på bekostning af tid med min familie og venner. Jeg vil ikke sætte mig så dyrt, at jeg ikke har råd til at sige op, hvis jeg ikke er glad. Så hellere skære ned og bo mindre, også af hensyn til klimaet. Men tidligere generationer har også kæmpet for kortere arbejdsdage og mere fritid. Derfor tror jeg også på, fagbevægelsen bør gå forrest i den kamp for lavere arbejdstid og opdatere sikkerhedsnettet til at fungere for løstansatte, hvis den vil være relevant.

Hvad er det overordnede fokus i livet for de nye unge – og hvorfor?
Vi er opvokset med kriser. Kriser, som måske ikke afgør vores liv nu og her, men de har skabt en bevidsthed om, at vi ikke kan regne med at få et fast job med pensionsordning og eje en bolig. Det har skabt et behov for at knytte vores selvværd til andet end arbejde og indrette os til at klare os. Arbejdslivet er langt, og der er ikke andre, der passer på os.

Jeg har ikke et endegyldigt svar på, hvad yngres overordnede fokus er i livet, for unge mennesker er ligeså forskellige som alle andre. Men i forhold til min egen generation oplever jeg, yngre generationer har endnu mere fokus på at udfordre status quo og de strukturer, som skaber samfundskriserne og i højere grad tager ansvar for andre end sig selv og deres omgangskreds.

Hvordan bliver din og kommende generationers tilgang til problemløsninger?
I fællesskab. Jeg foretrækker at udvikle løsninger i samspil med andre og inddrager andre fagligheder tidligt for at løse problemer. Jeg agerer også meget gerne fødselshjælper for mine venner og kollegers projekter. Og så bruger jeg - og i endnu højere grad yngre generationer – energi på at få flere stemmer inddraget. Kun på den måde kan vi løse så store problemer som klimakrisen.

VOXPOP: Tor Hansson, Generation Z – under uddannelse til Kaospilot i Århus, hvor han er elevmedlem af bestyrelsen

Privatfoto

Hvilket arbejdsliv går din og kommende generationer af unge efter?
Vi vil mest af alt gå efter at arbejde mindre. To større eksperimenter med deltagelse af 131 virksomheder med at nedbringe antallet af ugentlige arbejdsdage til fire er lige afsluttet i Storbritannien og Danmark. De viste en betragtelig nedgang i sygefravær og udbrændthed hos de ansatte, mens der endda var øget produktivitet. 92 procent af de britiske og 86 procent af de danske virksomheder i forsøgene vil nu gå efter en 4-dagesuge.

Hvad er den mest definerende forskel på jer som de nye unge og folk født før 1980?
Vi ønsker variation, og vi vil gøre os klar til et afvekslende og fleksibelt arbejdsliv. Derfor vil vi studere for at opnå færdigheder, som gør os alsidige ved at lære mest muligt om flere fag og områder. Vi er vokset op med digitale tilgange, og vi har siden, vi var helt små, været udsat for den vilde diversitet og kompleksitet i en ny verden. Mange af os ved derfor lidt om mange ting – og vores ønsker og mål er langt mere spredte på tværs af mange retninger og tilgange, end tilfældet var for vores forældre.

Hvad er det overordnede fokus i livet for de nye unge – og hvorfor?
Det er svært at svare præcist på. De unge er som tidligere generationer meget forskellige som individer, og vi har ikke blot et overordnet fokus. Jeg tror, at vi som tidligere generationer ønsker at live et godt, fuldt, smukt og kærligt liv med tætte relationer og drømme, der går i opfyldelse.

Hvordan bliver din og kommende generationers tilgang til problemløsninger?
Vores største problemer er klart forbundet til interaktionen mellem og den indbyrdes afhængighed af forskellige systemer rent socialt, økonomisk, politisk og miljømæssigt. Vi må sørge for, at de rette tværfaglige grupper samles internationalt for at løse problemerne. Tilgangen til problemløsninger skal være med involvering af de mennesker, som det handler om. Så vi skal også have de unges meninger med via en tilgang, der er tilpasningsdygtig, bevidst, eksperimenterende og social. Den gamle metode med, at en ekspert eller to udstikker en retning, er for længst uddød.

Karen Pallisgaard, Generation Millennials - klummeskribent for Femina, foredragsholder, yogainstruktør og forfatter

Pressefoto/Kamilla Bryndum

Hvilket arbejdsliv går din og kommende generationer af unge efter?
De går efter et alsidigt stimulerende og fleksibelt arbejdsliv, hvor de er i trivsel. Fastlåste identitetsmarkører er langt mindre vigtige end for tidligere generationer. De unge gider ikke stresse og vil gerne arbejde mindre end 37 timer, da der er meget i deres liv, der er vigtigere end arbejdet.

Hvad er den mest definerende forskel på jer som de nye unge og folk født før 1980?
De nye unge har en langt højere bevidsthed, både når det kommer til deres indre verden og den ydre verden. Jeg oplever de engagerer sig mere altruistisk. Og så er der den åbenlyse forskel, at de er vokset op i et digitaliseret samfund og kultur – på godt og ondt.

Hvad er det overordnede fokus i livet for de nye unge – og hvorfor?
De vil have det godt. Flere af dem har allerede tidligt i livet oplevet og italesat mental mistrivsel og kæmper for at finde deres egen vej i accelerationssamfundet. Jeg tror, der kommer et oprør mod hele præstationssamfundet.

Hvordan bliver din og kommende generationers tilgang til problemløsninger?
Jeg tror og håber, at den vil sætte spørgsmålstegn ved de etablerede og traditionelle måder at gøre tingene på og således være mindre autoritetstynget og mere fællesskabsorienteret.