Fleksibilitet i arbejdslivet

Stor interesse for kortere arbejdsuge

8 ud af 10 HK Stat-medlemmer vil gerne kun arbejde 4 dage om ugen. Det viser en ny undersøgelse, som HK Statbladet har lavet. Mere tid til familie og fritidsaktiviteter er den vigtigste årsag.

Af Ingelise Egeberg

5-dagesugens dage er talte. I hvert fald, hvis det står til et udsnit af medlemmer, som HK Statbladets redaktion har bedt svare på, hvad de tænker om den meget omtalte 4-dagesuge.

Langt de fleste, 79 procent, er nemlig klar til at bytte den ud med kun at arbejde 4 dage om ugen. Det viser HK Statbladets undersøgelse, som mere end 1.200 medlemmer besvarede i begyndelsen af oktober.

I spørgeskemaet blev deltagerne præsenteret for 3 muligheder: 4 dage med 80 procents arbejdstid og fuld løn, fuld arbejdstid fordelt på 4 dage eller at bevare 5-dagesugen. Endelig var der mulighed for at svare ’ved ikke’.

16 procent foretrækker den fulde arbejdstid fordelt på 4 dage, mens næsten to tredjedele, 63 procent, har markeret, at de ønsker modellen med 80 procent arbejdstid.

"Man bliver mere effektiv"

En af dem er Tina S. Pedersen, som arbejder på Viborg Gymnasium. Hun tror på, at man med en arbejdsuge på 4 dage, hvor arbejdstiden er nedsat til 80 procent, vil kunne arbejde lige så effektivt som med det fulde timetal på 37.

Hendes normale ugentlige timetal er 32 ½ fordelt på 5 dage, men i travle uger er hun oppe på de 37 timer. Og de lange dage med mange skiftende opgaver kan mærkes på energiniveauet, fortæller hun.

- Jeg tror, at en kortere ugentlig arbejdstid vil gøre, at man bliver mere effektiv på arbejdet. Og en ugentlig fridag vil give luft i hverdagen, så man bliver mindre træt, siger Tina S. Pedersen.

En sådan ville hun bruge på det, hun ikke kan nå med en 5-dages arbejdsuge.

- Jeg ville hjælpe venner og familie, især de ældre, og lave kreative ting som at sy tøj og tegne og male, som jeg gjorde, inden jeg fik børn. Alt det, jeg ikke gør nu, fordi jeg er for træt efter arbejde og huslige gøremål.

14 procent svarer, at de ikke ønsker at ændre på den nuværende 5-dagesuge. 7 procent ved ikke.

80 procent-model hitter hos yngre

80 procent af dem, der gerne vil ændre arbejdsugens længde, ser mere tid til familie og fritidsaktiviteter som en af fordelene. Godt halvdelen, 56 procent, mener, at det vil være godt for helbredet, og næsten lige så mange, 48 procent, nævner den lavere klimabelastning som en fordel.

Færre kolleger omkring én i hverdagen kan blive en realitet, hvis medlemmernes ønske går i opfyldelse. 82 procent af dem, der ønsker en 4-dagesuge, svarer nemlig, at denne skal kunne kombineres med hjemmearbejde. Mindre kontakt med kolleger er samtidig en af de ulemper, 43 procent peger på ved den nye organisering af arbejdet.

Blandt medlemmer under 40 år er der størst interesse for varianten med 80 procents arbejdstid, da 3 ud af 4, 75 procent, i aldersgruppen vælger denne. For de 40+-åriges vedkommende er det 60 procent. Generelt er de kvindelige medlemmer mest interesserede i at arbejde kortere tid, mens mændene i lidt højere grad ønsker den fulde arbejdstid smurt ud over 4 dage.

Mindre sniksnak og mere substans

Kim Gabriell Nørgaard, der er it-medarbejder i Rigspolitiet, er mest til modellen med 100 procents arbejdstid på 4 dage og gerne kombineret med hjemmearbejde.

- Jeg mener, det er mest realistisk med fuld arbejdstid, i forhold til at det skal kunne betale sig for arbejdsgiverne. Jeg har heller ikke noget imod at arbejde flere timer nogle dage for så at få en ekstra fridag, siger han.

Modellen med færre, men længere arbejdsdage kombineret med hjemmearbejde vil give større mulighed for fordybelse og dermed højne effektiviteten, mener Kim Gabriell Nørgaard. Og så kunne man også kigge på mødestrukturen.

- Man kunne jo overveje at indføre nogle kortere møder, hvor der er mindre sniksnak og mere substans. På den måde tror jeg, man vil kunne få mere fra hånden, siger han.

For træt efter lange dage

Blandt de 14 procent, der ikke ønsker at gå væk fra den gammelkendte 5-dagesuge, er Maria Dehn Bay, som arbejder i Kriminalforsorgen KiF Næstved. Ingen af modellerne for 4-dagesugen passer på hendes arbejde, mener hun.

- Hvis vi skulle arbejde 80 procent og enten indføre en ugentlig lukkedag eller være væk på skift, vil det gå ud over klienterne, som skal kunne komme i kontakt med os alle dage i den fulde åbningstid, siger hun.

100 procents arbejdstid på 4 dage vil heller ikke være godt, mener hun. Men det er mere af personlige grunde.

- Jeg er ikke god til at holde pauser, så det vil være for trættende at arbejde så mange timer i træk. Det vil heller ikke passe med, at jeg skal kunne nå at hente børn.

Selv hvis alt var muligt, er Maria Dehn Bay ikke interesseret i at gå på 4-dagesuge.

- Jeg elsker at være på mit arbejde, og jeg har egentlig ikke brug for en fridag mere, så længe jeg ikke kan bruge den sammen med mine børn, der skal i skole, siger hun.

Fra 60 til 37 timers arbejdstid om ugen

Flere slags 4-dagesuge

Af Tom Gotfred

Egentlig er det forkert at tale om 4-dagesugen i bestemt form. For der er ikke tale om kun en måde at indrette sig på, når nogle private virksomheder – blandt andet i it-branchen – i disse år forsøger sig med nye måder at indrette arbejdstid og produktion på. De to mest omtalte varianter er de her:

37 timer på 4 dage

Med den model fordeler man den fulde arbejdstid – 37 timer – over 4 dage i stedet for 5. Uændret løn.

80 procent arbejdstid – 100 procent løn

Med denne model korter man arbejdstiden til 80 procent, arbejder 4 dage – og producerer lige så meget som på fuld tid og får fuld løn.

Men virksomheder, der vælger at ændre indretningen af deres arbejdstid, kan gøre der forskelligt. Naturligvis afhængig af, hvilke aftaler de i øvrigt har eller indgår med de ansattes fagforeninger.

Fx har fastfoodkæden Subway Boulevard fået opmærksomhed på grund af sin ændring af arbejdstiden. Subway skar over en to-årig periode 7 timer af den ugentlige arbejdstid uden at sætte lønnen ned.

En ekstra fridag blev indført om fredagen. Og for at opretholde produktionen, uden at medarbejderne skulle arbejde hurtigere, har virksomheden indført en masse organisatoriske tiltag. Fx er der indført faste fælles tider for henholdsvis koordinering, koncentration og fordybelse, mødetider og frokost med mere. Møder er samtidig kortet ned og effektiviseret.

Aftale giver muligheder for at indrette arbejdstiden lokalt

Af Tom Gotfred

HK Stat har ikke nogen politik for at fremme den ene eller den anden form for 4-dages arbejdsuge. Fagforeningens sektorbestyrelse drøfter på et snarligt møde de gældende muligheder for at indrette arbejdstiden fleksibelt – og om der er behov for at udvide mulighederne og i givet fald i hvilken retning og med hvilket mål.

HK’ere i staten følger statens arbejdstidsaftale, som er en rammeaftale. Aftalen giver vidtgående muligheder for at indrette arbejdstiden lokalt, og bestyrelsen kommer formentlig til at diskutere, om rammerne bliver godt nok udnyttet i dag.

Den anden part i arbejdstidsaftalen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, ønsker ikke for øjeblikket at udtale sig om arbejdstid og 4-dagesuge. Redaktionen har spurgt, om man gør sig tanker om, undersøger eller på anden måde beskæftiger sig med tiltag til større fleksibilitet i indretningen af arbejdstiden på statens arbejdspladser. Og særligt, om Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har nogen holdning til den 4-dagesuge, som der gøres forsøg med på en række private og enkelte kommunale arbejdspladser – men ingen statslige.

Med henvisning til det netop overståede folketingsvalg, finder styrelsen "det rigtigst ikke at kommentere på sagen," oplyser presseafdelingen.

Ekspert: 4-dagesugen skal opstå ud fra et holdbart kompromis

En af de danske forskere, der har haft 4-dagesugen mest under luppen, er tilhænger af nedsat arbejdstid og større fleksibilitet. Men hun advarer mod, at de danske arbejdsgivere og ansatte tror, det er en omkostningsfri model.

Af Michael Bech

Arbejdslivsforsker Janne Gleerup mener, vi lever i et accelerationssamfund, hvor vi forsøger at nå for mange ting på samme tid. Når vi på den måde er konstant på jagt efter tid, øges presset på den enkelte, mens vores 'kvalitetstid' klemmes.

Meget taler for, at det er på høje tid at finde en ny model for vores arbejdsliv. Det er et udtalt ønske fra lønmodtagerne, at arbejdspresset løsnes, og der bliver åbnet for mere fri tid i arbejdsugen. Arbejdsgiverne ønsker sig til gengæld større effektivitet og bedre mulighed for at rekruttere dygtige medarbejdere.

Men er det ikke en umulig opgave at få netop de to ender til at nå sammen? Ikke nødvendigvis, mener en af de danske forskere, der kan kalde sig ekspert på området. Hun mener, det kalder på et solidt og gennemarbejdet kompromis fra arbejdsmarkedets parter, men hun vurderer også, en løsning med værdi for begge parter er mulig.

- Baggrunden for at indføre 4-dagesuge har været et tiltagende ønske om at ombryde den faste opfattelse af arbejdslivet og arbejdstiden. Det er vigtigt i den proces, at modellen skal tilgodese både arbejdsgiver og arbejdstager. Det skal munde ud i en jævnbyrdig opdeling af tid, siger Janne Gleerup, som er lektor og forsker ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet.

"Målet er fleksibilitet"

Hun har siden 2019 sammen med en anden forsker fra RUC nøje fulgt den første større udrulning af en 4-dages arbejdsuge på en offentlig arbejdsplads. Det drejer sig om Odsherred Kommune, der har afprøvet en model med 35 timers arbejde fordelt på de 4 arbejdsdage. Janne Gleerup har blandt andet nærstuderet arbejdsmiljø, work-life balance og det kollegiale fællesskab under forandringerne i Odsherred.

- Den rette løsning kan i høj grad komme arbejdslivet til gode. Målet er at arbejdet tilrettelægges mere fleksibelt, hvilket kan være til fordel for både arbejdsgiver og medarbejder. Det kræver som udgangspunkt, at parterne gør brug af eksisterende aftaler og overenskomster og indleder dialog om de nødvendige ændringer for at nå et fælles mål, siger arbejdslivsforskeren.

Danskerne har generelt oplevet, at der de senere år er sket en voldsom udvikling af teknologien omkring os, så tid og rum er ombrudt, mens vi er blevet afhængige af en telefon. Derfor skal vi ifølge forskeren være opmærksomme på, at teknologien igen kommer i vores tjeneste i stedet for, at vi ender som slave af den.

- Vi lever i et accelerationssamfund, hvor vi forsøger at udnytte og optimere tiden, mens vi prøver at multitaske, for at nå flere ting på samme tid. Det påvirker kravene til os selv, så vi arbejder stadig mere effektivt og er på konstant jagt efter tid. Mens vi arbejder i et større pres, klemmes vores ’kvalitetstid’ og fri tid, siger Janne Gleerup.

Corona var et "individuelt løft på ryggen af kollektivet"

For hende at se var coronakrisen en øjenåbner. Coronanedlukningerne ændrede opfattelsen af rum, tid og produktivitet. Danskerne blev mere opgavestyrede og nogle oplevede at få mere koncentrationstid og et bedre arbejdsmiljø. Det var en uventet og konkret læring for alle i, hvad der skaber produktivitet og kvalitet i arbejdslivet.

- Det gik mange steder rigtig fint med produktiviteten i hjemmearbejdet under corona. Det var et enormt løft fra individer på arbejdspladserne, men det foregik på ryggen af kollektivet. Og spørgsmålet er, om det kan reproduceres over længere perioder. For at skabe fleksibilitet i god balance mellem hjemmearbejde og fremmøde skal vi måske udfordre industrisamfundets forældede normer og regler. Måske skal vi skabe nye modeller for fleksibelt arbejdsliv, så både arbejdsgivere og medarbejdere får noget værdifuldt ud af kompromiset.

Forskning viser, at med tidlig og alsidig inddragelse af parternes ønsker kommer der også robusthed i aftalen. Det er vigtigt for at opnå en fair aftale og et holdbart kompromis, så der er en fælles opbakning til projektet. Den danske model skal derfor i spil omkring en eventuel 4-dagesuge, vurderer Janne Gleerup. Men konkret skal skiftet også løses ude lokalt på de enkelte arbejdspladser.

Der er basis for store forandringer

- Den danske model er baseret på samarbejde og inddragelse, når vi skal opnå store ændringer som fx en model for en 4-dagesuge. Og der er interesse for fleksibilitet blandt både arbejdsgivere og arbejdere. Det giver gensidig lydhørhed, som kan udnyttes til ny fleksibilitet i arbejdslivet med holdbare løsninger, hvor man ’mister’ noget, men til gengæld ’vinder’ noget andet, siger Janne Gleerup.

- Parterne har hver deres interesse i øget fleksibilitet, så der skal opnås et holdbart kompromis. Hvis nye modeller skal omfatte nedsat arbejdstid, bliver det mere indviklet, for det skal så afklares, om der skal gives fuld løn for mindre arbejdstid, hvor medarbejderne til gengæld er mindre pressede og derfor kan yde bedre, når de arbejder. Det handler ikke bare om kroner og ører, men om, hvordan vi forstår arbejdet.

Forskeren har noteret sig, at der lige nu er bevægelse i forventningerne til arbejdslivet og basis for store ændringer. De unge taler om klima, de erfarne på arbejdsmarkedet savner ilt og mere fri tid, mens arbejdsgiverne har svært ved at fastholde de dygtige medarbejdere. Opfattelsen af det gode liv er ifølge Janne Gleerup ved at forandre sig.

"Stort ønske om bæredygtigt arbejdsliv"

- Vi kan i forskningen se, at mere indflydelse på egen arbejdstid har en stor positiv effekt på arbejdsmiljøet. Selvstyret fleksibilitet kan gøre det lettere for den enkelte ansatte at håndtere konflikter mellem arbejde og fritid. Medbestemmelse på arbejdets organisering er også blandt de vigtige faktorer for tilfredshed i jobbet, og så er det en god idé at lade ledelsespraksis understøtte fleksibiliseringen.

Men det er ikke ligetil at gennemføre en 4-dagesuge. Modellen er ifølge forskeren meget afgørende, og den kræver forhandlinger og kompromiser. Hvis der gås efter en konstant arbejdsmængde, der skal klares på kortere tid, så skal der findes plads til komprimeringen af arbejdet og faste spilleregler omkring driften.

- Ønsket om et mere bæredygtigt arbejdsliv går igen i flere undersøgelser. Medarbejdere oplever et stort arbejdspres, så vi leder efter en win-win-model for alle parter. En løsning, hvor fleksibilisering og/eller nedsættelse af arbejdstiden er positiv for både den generelle trivsel og for arbejdsmarkedets behov for at sikre en fortsat høj produktivitet.

Plads til et liv ved siden af jobbet

Der kan aftales mange fleksible løsninger, hvor der tages hensyn til forskellige vilkår på arbejdsmarkedet. Men Janne Gleerup kan godt blive bekymret, hvis der gribes for hurtigt til forandringer, uden at alle parter er med. Der skal ifølge hende være virkelig godt styr på, hvad det betyder for individet, og hvad det betyder for fællesskabet blandt kollegerne. Ellers kan stressen bare flytte med, og nogle kan blive klemt i en ny model, hvor alle skal arbejde ’smartere’.

- Selvfølgelig skal vi finde løsninger, som tilgodeser den enkelte. Samtidig er vi dog også tvunget til at tænke bredere og medtænke social sammenhængskraft og klimahensyn. Så det er en meget kompleks udfordring, der både kan udgøre en positiv forstyrrelse af vores vanetænkning og i sidste ende også forandre forestillingen om, hvad det gode liv egentlig går ud på?

Janne Gleerup tror dog meget kan lade sig gøre, hvis man bevarer blikket for det, hun kalder ’organisationens usynlige bindevæv’ på alle arbejdspladser. Tilhørsforholdet og det sociale perspektiv er efter hendes mening utrolig vigtigt i det gode arbejdsliv.

- Vi kommer ikke uden om, at der er et stort ønske fra mange danskere om nye balancer i livet, så arbejdet ikke fylder det hele. Det er en generel tendens. Og det handler ikke om at fravælge arbejde – tværtimod. Det handler om, at man gerne vil være fuldt med i arbejdslivet, men at der skal findes måder og modeller, så man ikke arbejder sig til stress eller menneskelig isolation. Det skal være legitimt at diskutere, om der kan skrues ned for arbejdstiden, så der bliver plads til et liv ved siden af arbejdet, mens produktiviteten sikres på andre måder. Øget fleksibilitet er ikke hele svaret, men veltilrettelagt fleksibilitet kan være en del af løsningen, siger Janne Gleerup.

Konsulent: 4-dagesugen er vor tids kvantespring

Der er desperat brug for en ny arbejdskultur på de danske virksomheder. Med introduktion af 4-dagesugen vil arbejdsgiverne få mere effektivitet og produktivitet, mens medarbejderne får de ekstra fritimer, som øger trivslen, mener ekspert i konvertering til 4-dagesuge.

Af Michael Bech

Foredragsholder og konsulent Pernille Garde Abildgaard har haft succes med at omlægge arbejdspladser til 4-dagesugen, så de ansatte får mere fritid, mens effektiviteten øges.

Udfordringerne hober sig op på det danske arbejdsmarked: Der er lige nu store rekrutteringsproblemer, og et manglende fokus på seniorer og på de helt unge koster på bundlinjen.

Samtidig er et massivt arbejdspres ved at knække ryggen på arbejdspladserne, hvilket munder ud i dyre sygemeldinger på grund af stress og problemer med fastholdelse af arbejdskraften.

Medarbejderne har taget en tørn under corona og vist sig meget effektive og produktive i en vanvittig situation. For dem er trivsel og nedsættelse af arbejdstiden det varmeste ønske. Vi skal med andre ord meget snart finde en brugbar løsning for alle parter på arbejdsmarkedet.

- Med udfordringerne på arbejdsmarkedet er der opstået et gensidigt ønske om, at alle skal have det godt i arbejdslivet. Det er en oplagt mulighed for medarbejderne til at være med i et kvantespring, som skaber en ny arbejdskultur. Og man behøver ikke være i tvivl om, at de moderne arbejdsgivere vil det. Her kommer 4-dagesugen ind, siger konsulent, foredragsholder og forfatter Pernille Garde Abildgaard.

Lær af Fosbury-floppet

Ifølge hende vil 4-dagesugen vende op og ned på danskernes hverdag. Men den vil også løse de fleste af arbejdsgivernes udfordringer, mens medarbejderne samtidig får noget værdifuldt med sig – nemlig en kortere arbejdsuge. Arbejdstiden på det danske arbejdsmarked er der ellers ikke blevet rørt ved siden 1990.

- Nogle orker ikke de store forandringer, og en ændring til 4-dagesuge er en svær opgave. Men vi må ikke være bange for at tage et spring ud i det nye og anderledes. Vi kan lære af et andet spring fra OL i 1968. Før det OL i Mexico havde alle højdespringere udelukkende benyttet sig af væltesprings-teknikken. Men i Mexico dukkede Dick Fosbury fra USA op og vendte ryggen til overliggeren, mens han svævede over til guld. Dét revolutionerede hele sporten. Og siden har Fosbury-floppet været det spring, højdespringere benytter, siger Pernille Garde Abildgaard.

På samme måde er der behov for en lille revolution på det danske arbejdsmarked. Og 4-dagesugen er fremtiden, ifølge eksperten på området, som i den seneste måned har været med til at konvertere seks danske virksomheder over på 4-dagesugen.

"Vi skal tage et livtag med det, der ikke virker"

- Måske er det mindre vigtigt, hvilken model, vi ender med at bruge. Men vi kan lære af filosofien bag, og vi kan blive bedre til at bruge hjernen på andre måder på arbejdsdagen. Med de rette greb kan vi undgå at spilde hinandens tid og få mere livskvalitet i hverdagen, siger hun.

Der er to grundmodeller for 4-dagesugen. Den ene er en uge på 37 timer, hvor alle timer smøres ud over fire dage. Den anden er 80 procent-modellen med 30 timer på 4 dage stadig med samme løn og en ny mere effektiv struktur for timerne.

- Der er en tendens lige nu til, at arbejdstiden skal sættes ned, mens vi lærer at arbejde mere effektivt. Pandemien var fremkaldervæsken i den proces. Vi har efter corona fået fokus på kortere arbejdstid på arbejderpladsen, øget bevidsthed om arbejdskulturen og nyt mod på at tage et livtag med det, der ikke virker, siger Pernille Garde Abildgaard.

Model skal tilpasses arbejdspladsen

IIH Nordic blev den første danske virksomhed med en arbejdsuge med 30 timers arbejdstid fordelt på fire dage. Siden har omkring 60 danske arbejdspladser skiftet til en lignende model. Og undersøgelser viser, at to ud af tre danskere ønsker en 4-dagesuge. Et pænt overtal af mænd er tilhængere, mens en meget stor procentdel af de yngste på arbejdsmarkedet vil have en ny model.

- En måde at åbne for en løsningsmodel for nedsat arbejdstid er, at alle opfatter grundtanken som en gave, vi giver hinanden. Arbejdsgiverne tror på 4-dagesugen, fordi den giver energibesparelser, færre sygemeldte, større effektivitet og gladere medarbejdere. Medarbejderne tror på 4-dagesugen, fordi den giver bedre trivsel, mere fritid, større tilfredshed i jobbet og mindre stress. Så alle er interesserede i gaven. På den måde favner vi alle typer i virksomheden, siger konsulenten.

Den største virksomhed, som Pernille Garde Abildgaard har været med til at konvertere til 4-dagesuge har 400 medarbejdere. Hun arbejder ud fra en grundmodel, som dog sjældent bliver 100 procent gennemført. Langt de fleste løsninger findes ved modeller, der passer til arbejdspladsen.

Vi skal gøre op med de 3 tidsrøvere

- De statslige arbejdspladser siger lige nu måske, at "vi kan da ikke bare…" til en introduktion af 4-dagesugen. For det virker uoverskueligt. Men arbejdskulturen skal laves om, for ellers arbejder vi os ihjel. Jeg ved fra bekendte og fra mit arbejde, at også statsansatte arbejder helt utroligt meget. Det skal vi gøre op med, siger hun.

Konsulenten arbejder ved opstramning af effektiviteten meget med de 3 tidsrøvere: daglige forstyrrelser, mailkulturen og mødekulturen. Med nye strukturer på de 3 områder får arbejdspladserne både frigivet tid til produktivitet og øget fordybelsestiden, mens de generelt oplever bedre trivsel og større effektivitet, hvilket også ses på bundlinjen.

- Opfattelsen af konstant at være til rådighed på mail, telefon, SMS og Messenger giver dårligere præstationer, øget modtagelighed for stress og en følelse af kognitiv belastning. Mail og telefon skal derfor sættes i system. Og så skal alle på arbejdspladsen kende deres ’golden hours’, hvor den kognitive præstation er i top. I den periode skal der arbejdes kreativt, for hjernen har ikke mange timer på fuldt blus om dagen, siger Pernille Garde Abildgaard.

4-dagesuge er godt, hvis rammerne er de rigtige

Kan en 4-dagesuge afhjælpe stress? Kan man komme højt arbejdspres og -tempo til livs ved at indføre 4-dages uge? HK Stats arbejdsmiljøkonsulent, Betina Halbech, er positiv over for 4-dages ugen, hvis der er styr på rammerne, og hvis organiseringen af arbejdet bliver kigget efter i sømmene.

Af Pelle Lindegaard Bügel

Arbejdsmiljøkonsulent hos HK Stat Betina Halbech mener, at 4-dagesugen kan give god mening. Men hun frygter, at de faglige drøftelser ved kaffemaskinen og de sociale indslag forsvinder i en mere skarpskåret arbejdsdag. 

"Det er crazy det her," lød det fra en euforisk Uffe Elbæk omgivet af en horde af journalister og fotografer, da hans parti, Alternativet, på valgnatten ved Folketingsvalget i 2015 blev valgt ind med 9 mandater.

Om det var partiets forslag om 30 timers arbejdsuge, skal være usagt. Dog er både euforien og mandaterne faldet fra siden, mens diskussionen om arbejdstiden fortsætter.

Skal en 4-dagesuge føres ud i livet, er der flere modeller at tage højde for. Det kan være 30 timer på 4 dage med fuld løn eller de nuværende 37 timer lagt ud på 4 dage, som de mest kendte.

Kan det fungere i praksis? HK Stats arbejdsmiljøkonsulent, Betina Halbech, kan sagtens se fordele ved en 4-dages uge:

- Som udgangspunkt vil en 4-dagesuge give længere restitutionstid, hvis den ekstra fridag ligger i forlængelse af weekenden og mere fritid. Det er positivt. Men det kommer helt an på rammerne, arbejdsfunktioner, opgavernes art og forarbejdet. Vil man for eksempel opretholde eller styrke produktiviteten med 7 færre timer, så kræver det, at man kigger på arbejdsgangene, siger hun.

Kan det fungere i praksis? Og hvad skal der til, før det kan lade sig gøre? De spørgsmål er vigtige som arbejdsplads at stille i processen, fremhæver Betina Halbech:

Man skal få klarhed over, om der reelt er overflødige opgaver at rydde ud i. Og så kan man eksempelvis se på, om der er brug for skemalagt tid uden forstyrrelser, så opgaverne kan løses mere effektivt. Mange med 4-dagesuge har også gode erfaringer med, at der kan saneres i deres møder – både ved, at de kan kortes ned eller undværes, og ved en vurdering af om mødedeltagerne er de ’rigtige’. Under alle omstændigheder er det sundt at kigge strukturerne efter i sømmene, særligt når vi ved, at arbejdspresset er højt på mange af statens arbejdspladser.

Midlet frem for målet

Når Betina Halbech forholder sig til de to modeller, ser hun flest fordele ved at skrue arbejdstiden ned til 30 timer på 4 dage med fuld løn frem for at presse 37 timer ned på 4 dage.

- At presse 37 timer ned på 4 dage vil alt andet lige give længere arbejdsdage. Det kan føre til udmattelse med lange dage, især hvis arbejdstempoet er højt, ligesom det kan give problemer i forhold til privatlivet med børn, der skal hentes og bringes. Så kan det godt være, at man har én ekstra dag at restituere i, men hvis man kører hårdt på i 4 dage og er udmattet, er vi lige vidt. I den situation handler det om måden, man vil gøre det på, og hvad man vil have ud af det, siger Betina Halbech.

Selv om hun foretrækker 30 timer fordelt på 4 dage, kredser hendes fokus sig i langt højere grad om vejen mod en 4-dagesuge end på målet om en 4-dagesuge.

- Inden man indfører 4-dages uge, vil jeg anbefale, at man først og fremmest kigger på, hvordan man kan nedbringe arbejdspresset. Jeg har hørt, at 4-dagesuge kan nedbringe stress. Og ja, det kan det, men kun hvis rammerne er de rigtige. 4-dagesuge nytter ikke noget, hvis medarbejderne skal arbejde meget hurtigt hver dag og måske dropper de vigtige pauser til restitution eller arbejder over i weekenden, betoner Betina Halbech.

I juni i år undersøgte HK Statbladet medlemmernes arbejdsliv. Her svarede knap 20 procent af de 937 respondenter, at de arbejder under et højt arbejdspres. 2 ud af 3 af de spurgte angav, at arbejdspresset var blevet større de seneste 5 år, mens hver 10. udtrykte, at et højt arbejdspres påvirkede dem meget negativt.

4-dagesuge må ikke skade det sociale

Selv om Betina Halbech som udgangspunkt vurderer, at en 4-dagesuge er godt for restitution og arbejds- og privatlivsbalancen, hvis strukturen er på plads, kan hun godt blive bekymret over, hvilke tiltag på arbejdspladsen, der kan blive sløjfet:

-Med 4-dagesuge-modeller, hvor der er færre timer at gøre med, kan jeg godt frygte, at der kan blive mindre tid til eksempelvis kompetenceudvikling og faglige drøftelser ved kaffemaskinen og i det hele taget sociale indslag af både formel og uformel karakter. Den slags møder er ellers med til at styrke vores relationer på arbejdspladsen og dermed også opgaveløsningen i sidste ende. Det er vigtigt at tage højde for, siger Betina Halbech.

4-dages arbejdsuge er en markant klimagevinst

Talrige studier viser klare fordele ved nedsat arbejdstid i form af en 4-dagesuge. Men det handler ikke kun om medarbejdernes velvære og ny effektivitet for arbejdsgiverne. Forskning er også kommet frem til åbenlyse fordele for miljøet, hvis der skrues ned for arbejdstiden.

En undersøgelse baseret på data for 29 OECD-medlemslande i perioden 1970 til 2007 viste fx allerede i 2012, at en reduktion på 10 procent af arbejdstiden kan føre til et 12,1 procent fald i vores økologiske fodaftryk, mens vores kulstofaftryk mindskes med 14,6 procent, og CO2-udledninger falder med 4,2 procent.

Ved endnu kortere arbejdstid i en 4-dagesuge falder benzinforbruget drastisk, når antallet af dage med pendlere skæres kraftigt ned, hvilket har stort potentiale for et ’grønt’ udbytte. Det viser nyere internationale undersøgelser, som forudser en endnu større begrænsning i CO2-udledningen.

Samtidig giver de færre arbejdsdage mindre slid på maskiner og nedsat behov for de varer og tjenester, vi dagligt bruger på jobbet. Computere og andre maskiner holder længere, hvilken er en del af en gavnlig cyklus, hvor et bedre miljø med færre forurenende stoffer kan forbedre produktiviteten, konkluderer forskerne.

Danske økonomiforskere er på linje med de internationale undersøgelser og argumenterer for, at mindre arbejdstid er det klart mest effektive værktøj, du kan bruge, hvis du som individ vil være med til at sænke CO2-udledningen. Hvis vi vil have CO2-udledning ned, skal forbruget ned, og det kræver mindre tid til at producere og færre penge til at købe varer for, lyder argumentet blandt andet.

Så klimaet vil få det bedre i en 4-dagesuge. Med mindre, man arbejder endnu længere end normalt på de 4 arbejdsdage – eller vælger at bruge de 3 ugentlige fridage til flyrejser og lange hyggeture i uøkonomiske biler.

Kilde: Forskerzonen