MitID virker ikke. Hvad gør jeg?
Så skal du kontakte supporten hos MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med MitID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med MitID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med MitID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit MitID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Onsdag 8.00-17.00
Torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-16.00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Mandag 8.00-17.00
Alle burde være fortalere for flere pauser i løbet af en arbejdsdag. For det er en win-win-situation for samfundet. Men alligevel får vi hverken lagt pauserne i system eller afholdt de små spontane pauser, der genererer øget effektivitet og forebygger en stresssygemelding.
Med et højt arbejdspres bliver der færre af de små, spontane pauser væk fra skærmen. Det viser HK Statbladets nyeste undersøgelse. Men uanset arbejdspres er en god pausekultur afgørende for, om medarbejderne får den afstressende genopladning af batterierne, som pausen giver.
To tredjedele af HK Stats medlemmer har inden for de seneste fem år oplevet større arbejdspres. Blandt dem er der kun 17 procent, som altid eller ofte tager spontane pauser. Det viser en ny undersøgelse fra HK Stat.
I det hele taget er pauser i løbet af arbejdsdagen er ikke en selvfølge for statens HK’ere. I undersøgelsen fra HK Statbladet svarer knap 60 procent, at de altid eller ofte har mulighed for at holde pauser, lidt over hver tredje svarer ’ind i mellem’, mens det at holde pause for 7 procent af medlemmernes vedkommende kun sker sjældent eller aldrig.
For dem, der har mulighed for at holde pauser, er der for langt de flestes vedkommende tale om fastlagte pauser, som varer mellem 20 og 40 minutter. Lidt over halvdelen har én pause i løbet af arbejdsdagen, en fjerdedel har 2 faste pauser, og 15 procent har 3 eller flere faste pauser. 3 procent svarer, at de ingen faste pauser har.
Når det kommer til spontane pauser, er det to tredjedele af medlemmerne, der ofte eller indimellem benytter sig af muligheden. En tredjedel gør det sjældent eller aldrig.
En af dem, der bliver ved skærmen dagen lang, er Jane Lange, som arbejder i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Og hun ved godt, at det ikke er optimalt, for hun har prøvet at gå ned med stress og ved, at hun skal lytte til sin krop.
- Jeg er ikke god til at komme væk fra skærmen, selv om jeg ved, at det er vigtigt. Men det er svært, fordi vi har så meget arbejde, fortæller hun.
Hun mener, det handler om, at spontane pauser ikke er en del af arbejdspladsens kultur. Det ville hun gerne ændre, hvis hun kunne. For hun savner det uformelle, sociale samvær med kollegerne og de gevinster, det giver. Men indtil nu har arbejdsmængden og -presset stået i vejen.
- Vi er nogle stykker, der har forsøgt at skabe en tradition for at tage pauser. Men den er desværre gået i sig selv igen, siger hun.
Prisen for det konstante fokus mærker hun, når arbejdsdagen slutter, og turen hjem begynder.
- Jeg følges med min mand, som kører bilen. Så snart jeg sætter mig ind, falder jeg i søvn, og jeg sover i hele den halvanden time, vi kører på motorvejen, fortæller Jane Lange.
Højt arbejdspres er en udbredt forhindring for at holde spontane pauser, viser HK Statbladets undersøgelse. Her har to tredjedele angivet, at de inden for de seneste 5 år har oplevet større arbejdspres, og blandt dem er der kun 17 procent, som altid eller ofte tager spontane pauser.
Svarene tyder på, at mange med stigende arbejdspres har det som Jane Lange, idet 22 procent angiver, at de er utilfredse med deres mulighed for at holde pauser.
Anderledes forholder det sig for den tredjedel, der har oplevet uændret eller mindre arbejdspres i perioden. Her holder 32 procent altid eller ofte pauser spontant, og kun 7 procent er utilfredse med muligheden herfor.
Tom Krogh Nilson, overassistent og tillidsrepræsentant i Toldstyrelsen, fortæller, at hans afdeling gennem de senere år er kommet op på det antal medarbejdere, der skal til for at løfte opgaven. Og at det har positiv effekt på udbyttet af pauserne. Pauser, som ledelsen bakker op om og lægger vægt på, bliver afholdt.
- Nu, hvor byrden er fordelt på flere, er det blevet nemmere at holde pause uden at tænke på arbejdet og planlægge, hvad man skal gøre, når man kommer tilbage. Nu kan vi lægge det fra os og i stedet tale om andet, som fx hvad vi har lavet i weekenden.
Pauserne er kendetegnet ved, at man taler meget sammen og med mange kolleger – også fra andre afdelinger, fortæller Tom Krogh Nilson. Han ser det som en følge af, at arbejdet indebærer videndeling og kontakt med mange.
Han har tidligere været arbejdsmiljørepræsentant og er meget bevidst om værdien af at tage små hvil væk fra skærmen og lade tankerne få frit løb.
Medlemmers tips til gode pauser
Brug 5 minutter på at trække vejret og glo ud ad vinduet ☺️
Sørg for at dele pause med gode kolleger, så hverdagen også får andet indhold. Det er vigtigt for sammenholdet i et team.
Forsøg at få grinet lidt, latter afstresser.
Børst arbejdet af – træk vejret dybt, smil og grin ...
Kom ud og få frisk luft. Det gør vi for sjældent.
En lille løbetur eller cirkeltræning.
Musik, frisk lille gåtur.
Spis sødt, gerne frugt, og masser af væske, hav benene oppe i 10 minutter.
- Ubevidst bliver der skabt plads til at tænke anderledes, hvis man sidder fast i et spor. Med et brud, hvor man kommer lidt væk fra computeren, får man også lige mulighed for at mærke, at man er til stede, og erkende, at det, man laver, har en værdi, siger Tom Krogh Nilson.
Louise Schepelern Vistisen arbejder på University College Nordjylland (UCN) og betegner sig selv som en travl og tilfreds medarbejder. Arbejdspresset beskriver hun som meget højt, men i hendes afdeling vægter de alligevel konsekvent at holde 2 faste pauser om dagen.
Den ene er klokken 9, lige efter de har haft ’stilletid’ fra klokken 8. Her samles de omkring et højt bord, hvor de både taler fagligt og om alt muligt andet.
- Det er godt at komme op at stå, når man lige har siddet og været koncentreret, fortæller Louise Schepelern Vistisen.
Det andet faste pausetidspunkt er klokken 11:30. Der er en stor kantine på arbejdspladsen, men på grund af travlhed er der ikke garanti for, at kollegerne kan sidde sammen, så derfor har de valgt at holde frokost i et lokale ved siden af storrumskontoret.
De faste pauser sammen med kollegerne har fået særlig betydning efter coronanedlukningen, fortæller Louise Schepelern Vistisen.
- Da vi kom tilbage, holdt vi nogle møder om vores kontorkultur, både for at få styr på den uro, der er i et storrum, men også fordi vi trængte så meget til at snakke med kolleger igen – som de flokdyr, vi er, siger hun.
Pauserne betyder utroligt meget, fortæller hun. Og selv om det kan være svært at gå fra mange presserende opgaver og en fyldt indbakke, holder hun fast i at gøre det.
- Jeg ved, at jeg kommer tilbage med fornyet energi. Og så har jeg jo også lyst til at være med i fællesskabet, siger hun.
Forskning viser, at mennesket rent biologisk ikke kan være i konstant aktivitet på jobbet. Der skal pauser til. Men pausen er under massivt pres. Konsekvensen kan ifølge to eksperter blive et uoverkommeligt antal udbrændte medarbejdere, og danske arbejdspladser vil miste de kreative løsninger og den øgede effektivitet, som pauserne også giver.
Af Michael Bech
Pausen på arbejdspladsen er under pres. Den sidste overlevende faste pause er frokostpausen. Samtidig bliver det stadigt sværere for medarbejdere at tage en lille hjernepause midt i travlheden.
Grunden til pausernes langsomme død er blandt andet det voldsomme arbejdspres i de fleste jobs. De færre medarbejdere på jobbet skal løbe stærkere, og alle er konstant bagud. Det øgede tidspres sender stadigt flere hjem med stress, mens angst og depressioner også er en hyppig følge af det høje tempo.
To eksperter i pausens virkning på jobbet vil fremover have indført flere pauser på jobbet. Det er nemlig videnskabeligt påvist, at det er en god idé med langt flere pauser for de ansatte. Det gælder både af hensyn til den enkelte medarbejders og leders helbred – og af hensyn til arbejdspladsens effektivitet og kreativitet.
- Problemet er, at vi ikke kan præstere uden pauser. Pausen er et skifte væk fra konstant aktivitet, den er et mellemrum, og den er et nødvendigt afbræk. Vi træder ud af en konstant aktivitet og gør noget andet, når vi holder en lille pause. Men de fleste sløjfer desværre pausen, siger privatpraktiserende psykolog Rikke Papsøe.
Videnskaben har ifølge psykologen slået fast, at vi mennesker ikke kan klare lag tids stress uden pauser, for så knækker selv den stærkeste fysisk og psykisk. Verdens sundhedsorganisation WHO advarer direkte om, at depression og angst er i vækst og bliver de største sundhedsproblemer på kloden om få år, hvis vi ikke gør noget.
Også ledelsesrådgiver og forfatter Pia Hauge er en stor fortaler for flere pauser i den travle hverdag. Pauserne virker nemlig. De afbøder den begyndende stress, de genoplader hjernen før næste arbejdsopgave, og de er med til at gøre medarbejderen mere kreativ og effektiv. Pausen er i det hele taget et vidundermiddel for både den ansatte og arbejdsgiveren.
De fælles pauser skal tilbage
”Vi skal tænke tilbage til det forrige århundrede for at finde en løsning. Her havde vi en god kaffepause om formiddagen, en frokostpause og en lille eftermiddagspause. Det er simpelt, men det virker revitaliserende både fysisk og psykisk med de små pauser. Hvad du putter i pausen er afhængigt af personlighed og job. Det vigtigste er, at du i nogle pauser lægger alt fra dig og finder total ro, for det handler om genopladning. For nogle virker det bedst at sidde alene og trække vejret dybt i 10 minutter, mens det for andre giver mere mening at søge den sociale snak med en kollega.”
Rikke Papsøe, psykolog
- Pauser er også til fordel for arbejdsgiverne. Mit bud er, at arbejdsgiverne vil få færre stressede medarbejderne, hvis pauserne sættes i system. For ironisk nok vil det typisk være dem, der har mest brug for en pause, som springer den over. Ved at gå foran som ledelse og gøre det legitimt at holde pause, vil man altså kunne bidrage til at beskytte nogle af de mest pressede medarbejdere, siger Pia Hauge.
Hvis pauserne får den betydning for det psykiske arbejdsmiljø, som forskningen tyder på, så slipper arbejdsgiverne også for de mange sygemeldinger for stress. Derudover giver pauserne større effektivitet i det daglige arbejde, produktiviteten øges, og arbejdsgiverne får samtidig styrkede relationer på arbejdspladsen.
Ifølge Rikke Papsøe er danskerne blevet ’som små maskiner’ på arbejdspladserne. Og psykologen ser de umiddelbare følger i form af en hastig vækst af danskere med stress, angst og depressioner. Hun mener ikke, vi taler nok om, at vi er alt for travle. I stedet får mange af os ’dårlig samvittighed’ over for kolleger, ledelse og borgere, når vi ikke når det, som andre har bestemt, at vi skal.
- Vi oplever, at vi helst skal være effektive, konkurrencemindede og nå mere per minut. Vi skal konstant være i gang, præstere og udvikle os, mens politikerne vedtager regler, der har til fordel at presse unge hurtigere gennem uddannelsessystemet. Det er på alle måder et usundt miljø at være menneske i. Men samtidig kan det for det enkelte menneske virke selvoptaget at tage den pause, der er så vigtig for vores velbefindende, siger Rikke Papsøe.
Nervesystemet er ifølge psykologen næsten konstant i alarmberedskab på en travl dag. Den usunde tilstand gør os dårligere til at aflæse andre mennesker, hvilket kan give flere konflikter på arbejdspladsen. Rikke Papsøe kalder tilstanden for ’en tikkende bombe’.
- Det kan ende helt galt. Men vi ser konsekvenserne allerede: Den danske sundhedsprofil (stor undersøgelse hvert 3. år af danskernes fysiske og psykiske helbred, red.) er for nedadgående, og stadigt flere føler sig psykisk nedkørte. Så vi ser det ske for øjnene af os. Folk vælter med stress, og reaktionen på det pressede nervesystem er, at det mere er reglen end undtagelsen, når de danske lønmodtagere og chefer også rammes af angst og depression, siger Rikke Papsøe.
Pia Hauge mener, vi skal være bevidste om pausen på samme måde, som vi er bevidste om arbejdet. Der skal være nærvær i begge ting. Forskning og undersøgelser viser ifølge ledelsesrådgiveren, at umiddelbart efter en pause falder stressniveauet. Vi bliver som medarbejdere altså bedre til at løse arbejdsopgaver efter en pause, når de mentale batterier er ladt op igen.
Pauser er styrke
”Pauser er en helt integreret del af arbejdsprocessen. Det er i pauserne, vi skaber, fordi vi har ro til at reflektere og forbinde prikkerne. Det er i pauserne, vi genoplader hjernen, så den er klar til mere koncentreret arbejde. Og det er i pauserne, vi henter inspiration, når vi lader os distrahere og underholde. Pauser er ikke svaghed eller slendrian. Pauser er styrke.”
Pia Hauge, ledelsesrådgiver
- Det fantastiske ved pauser er, at de er vigtige af så mange årsager. Jeg plejer at operere med 4 slags grundlæggende udbytte, vi får ud af pauser: 1. Restitution, fordi du genoplader det mentale batteri. 2. Relation, fordi du har tid til at udveksle idéer og være en del af fællesskabet. 3. Inspiration, fordi du lige ser avisen, hører noget fra en kollega eller henter ny viden. 4. Konklusion, fordi du ofte rammes af den gode idé, når du giver hjernen fri til selv at skabe, siger Pia Hauge.
Hun fortæller, at det mest værdifulde arbejde ofte foregår i pausen. Dér kommer inspirationen og idéerne, og pausens distraktioner kan også være værdifulde. For så slipper vi tunnelsynet fra skrivebordet, og ser det skøre i periferien.
Vi får ifølge ledelsesrådgiveren ofte de kreative idéer via det, der egentlig ikke virker nyttigt. Og så bliver vi skarpere af at holde pause. Det fandt man ud af allerede under 2. Verdenskrig, da forskere undersøgte, hvorfor opmærksomheden hos radarfolk blev markant forringet efter blot 15 minutter ved skærmen. Først efter en pause genvandt de skarpheden.
- Jeg er virkelig fascineret af, hvad pauser kan udrette. Både i forhold til udbrændthed og i forhold til nytænkning og kvalitet i løsninger. På det punkt er pausen både en simpel og en magisk løsning. Jeg vil gerne slå et slag for, at man indfører et såkaldt frikvarter for voksne. Den gode og visionære leder skal gå forrest med selv at tage pauser og give de ansatte mulighed for flere pauser med god samvittighed. Lav en struktur og en kultur, der understøtter pausen. Det lønner sig på alle måder, siger Pia Hauge.
Flere eksperter slår fast, at det gavner både sundhed, trivsel og produktivitet, at medarbejderne holder flere små pauser i deres arbejdstid. Men hvad siger HR-cheferne på 2 af statens store HK-arbejdspladser til idéen, om at de ansatte holder flere små pauser i arbejdstiden udover den overenskomstbestemte frokostpause?
På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (SUND), der består af 13 institutter med 8.000 studerende og 5.100 ansatte, er Carsten Carlsen HR-chef. Han har et afslappet forhold til pauser forstået på den måde, at han har fokus på resultater og indsats frem for antallet af pauser.
- Folk er forskellige. Nogle er på kontoret og får meget fra hånden i løbet af en arbejdsdag, andre får lavet mindre og har brug for flere pauser. Jeg har det helt fint med flere små pauser i arbejdstiden udover frokostpausen, så længe man leverer, det man skal. Det er det afgørende for mig, fastslår han.
Carsten Carlsen er af den overbevisning, at flere pauser – udover den restituerende faktor – også har et fagligt udbytte for arbejdspladsen.
- Om det er en pause, hvor man taler, om hvad man lavede i sommerferien over en kop kaffe eller en kollegial dialog om et fagligt emne, går jeg ikke så meget op i. Men det er mit indtryk, at pauser også bliver brugt som et rum for socialt samvær med kollegerne, hvor faglige dialoger også indgår. Begge dele ser jeg kun som noget positivt, fordi det er til gavn for resultaterne, fortæller Carsten Carlsen.
Dette underbygger han med, at arbejdspladsens seneste Arbejdspladsvurdering (APV) viste, at det sociale samvær og kollegaskabet vægter højt hos medarbejderne.
- Så hvis flere små pauser styrker det sociale samvær, så er det også med til at øge det faglige udbytte. Dertil er der heller ingen tvivl om, at pauser generelt er godt for helbredet, især hvis man har meget skærmarbejde, som det er tilfældet for HK’erne, siger han.
På spørgsmålet om, hvorvidt der skal være flere fastlagte og overenskomstbestemte pauser, er HR-chefen fra Københavns Universitet mere lunken.
- Det synes jeg ville være mærkeligt. Der skal være en accept fra arbejdsgiver, om at medarbejderne gerne må lægge pauser ind i deres arbejdstid. I forvejen rummer arbejdstidsaftalen i staten plads til, at det kan aftales lokalt. På SUND har man i nogle enheder eksempelvis indført pausegymnastik, fortæller Carsten Carlsen.
Der er omkring 300 HK’ere ansat på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Hos Domstolsstyrelsen, der er det administrative organ for Danmarks Domstole, fortæller HR-chef, Tina Henriksen, at det indgår i styrelsens rammepolitik, at medarbejderne sørger for at holde pauser i løbet af dagen udover den overenskomstbestemte pause:
- Det indgår i rammepolitikken for hjemmearbejde ved Danmarks Domstole, at det er vigtigt, at de ansatte er opmærksomme på at skifte arbejdsstilling, bevæge sig og holde pauser i løbet af dagen. Tilsvarende er det naturligvis vigtigt, at medarbejderne er opmærksomme på at holde de nødvendige pauser i løbet af dagen, når man er på arbejdspladsen, siger HR-chef, Tina Henriksen.
Ifølge Tina Henriksen er det med til at underbygge både det sociale samvær på arbejdspladsen og resultaterne: »Det er mit indtryk, at flere små pauser er med til at styrke det sociale samvær blandt medarbejderne, og at det kan give et større udbytte i sidste ende, fortæller hun.
Domstolene har i alt 2.400 ansatte, heraf cirka 900 HK’ere.
Er det en god idé at tale arbejde i pausen? HK Stats arbejdsmiljøkonsulent, Betina Halbech, giver gode råd til, hvordan du holder pause og får mest ud af dem. Hun opfordrer til flere pauser og til variation i opgaveintensiteten.
- At holde den bedste pause er der ikke en egentlig opskrift på. Det er individuelt, hvordan man bedst bruger sine pauser, understreger HK Stats arbejdsmiljøkonsulent, Betina Halbech.
Nogle foretrækker at bevæge sig, og hvis muligt at gå en tur, og få pulsen lidt op. Andre ser pausen som muligheden for at fyre op under det sociale fællesskab på arbejdspladsen, mens andre helst er fri for det sociale og lader bedst op ved at være alene. Det kan være godt, hvis man i arbejdet har meget kontakt med borgere eller samarbejdspartnere, fremhæver Betina Halbech.
Tilgangene til pauserne kan være mange, men ifølge HK Statbladets egen rundspørge i forsommeren blandt medlemmerne svarede næsten 60 procent af de 937 respondenter, at socialt samvær med kollegerne er en god måde at bruge pausen på. Hertil er Betina Halbechs råd, at det vigtigste er at holde pausen og få afveksling fra arbejdsopgaverne:
- Hold pause, når du holder pause. Ellers er det ikke en pause. Læg arbejdet væk, undgå at tjekke og sende mails, og prøv at undgå at scrolle for meget på mobilen, lyder det fra Betina Halbech.
Men hvis det nu er alle mulige andre ting end arbejdet, man sidder og tjekker på telefonen, er det så ikke i orden, spørger HK Statbladets reporter – muligvis med henvisning til hans egen, dårlige vane.
- Nej, det er bedst at komme væk fra skærmen. Du får ikke koblet af, hvis du blot går fra én skærm til en anden. Det er på linje med rådet om, at man heller ikke skal scrolle rundt på telefonen lige inden sengetid på grund af lys og indtryk fra skærmen, der virker stressende på os, siger Betina Halbech og fortsætter:
- Pauser er i det hele taget en måde, hvorpå man træner verden i at slappe af, og det kan i sidste ende forbedre nattesøvnen med nogle gode pausevaner, fordi man lærer hjernen, hvornår den skal slappe af, siger hun.
Men er det en god idé at snakke om arbejdet i pausen med kollegerne? Nogle vil nok anlægge det synspunkt, at snakker man om arbejdet i pauserne, så fortsætter arbejdet ufortrødent, og hjernen får ikke koblet af. Omvendt er det naturligt, at snakken rundt om frokostbordet på arbejdspladsen i nogen grad også handler om arbejdet, da det er en helt naturlig ting at have til fælles, når man er på den samme arbejdsplads med alt, hvad det indebærer.
Betina Halbech vil ikke løfte pegefingeren over for dem, der gerne vil snakke arbejde med kollegerne over en bid brød.
- Det er igen forskelligt, hvordan man holder pause og får mest ud af den. Jeg tror, det kan være sundt at tale om arbejdet med kollegerne i pausen, hvis man har et behov for at få vendt nogle ting. Måske især, hvis man har nogle frustrationer, kan det være godt at få afløb for dem og vende tilbage til skrivebordet med et bedre fokus, siger hun.
Pauser og den restitution, der er i at koble fra, er helt nødvendige for vores helbred og effektivitet, slår Betina Halbech fast. Hun anbefaler også flere mindre pauser udover den overenskomstbestemte frokostpause. De behøves ikke nødvendigvis at være pauser i traditionel forstand. Om det så i virkeligheden kan karakteriseres som en pause, det er en helt anden diskussion. Men budskabet er ikke desto mindre, at mikropauser og variation i intensiteten af opgaverne er med til at restituere vores hjerner:
- Flere, små pauser kan eksempelvis være, at man henter en kop kaffe lidt længere væk og får en sludder med en kollega, eller at man trækker lidt frisk luft. Ifølge Psykolog Henrik Tingleff kan 3 minutters pause nedsætte stresshormonet adrenalin med 30 procent, mens dybe vejrtrækninger og en relation med en kollega kan sænke adrenalinindholdet med 50 procent, siger hun og supplerer:
- Hertil kan en variation af arbejdsopgaverne med forskellig intensitet være et godt alternativ, hvis ikke der er tid til at holde deciderede pauser i løbet af en dag. Et godt råd er derfor at tilrettelægge dagen og indlægge mindre, intensive opgaver mellem de opgaver, der er tungere og mere krævende. For uanset, hvordan man vender og drejer det, er pauser nødvendige for at kunne præstere, siger Betina Halbech, HK Stats arbejdsmiljøkonsulent.
Netop bedre produktivitet er ifølge Betina Halbech også det væsentlige argument at tage i munden, når chefen skal overbevises om, at der skal flere pauser til.
- Arbejdspladsen er både et opgavefællesskab og et kollegialt fællesskab. De er hver især vigtige for hinanden, for at vi kan fungere på arbejdspladsen. Det er to sider af samme mønt. Er der på en arbejdsplads tid og rum til at dyrke det kollegiale fællesskab, er det med til at danne kollegial tryghed, som bevirker, at vi bliver bedre til vores opgaver, fordi vi skaber grobund for bedre samarbejdsrelationer i opgavefællesskabet, siger Betina Halbech.
Selv om chefen som udgangspunkt er ansat til at skabe resultater i højere grad end trivsel, kan trivslen som et argument for flere pauser også bruges over for chefen, vurderer hun.
- Vi så under coronanedlukningerne af arbejdspladserne, at fællesskabet blev udfordret på arbejdspladserne. Vi har brug for at høre til et sted, og derfor skal man ikke undervurdere det kollegiale fællesskabs betydning for opgavefællesskabet og effektiviteten, siger hun.
Når vi har arbejdsmobilen tændt efter fyraften og tjekker mails, inden vi går i seng, ødelægger vi den mentale frakobling, der gerne skulle ske, når vi forlader arbejdspladsen. Mange tror, det er nok, at kroppen kører hjem og holder fri. Men du holder ikke fri, når du bare lige tjekker én enkelt mail.
Hver gang vi tjekker indbakken, går der minimum en halv time, inden hjernen er ordentlig nede i gear igen. Det samme gælder ferien. Det er ikke nok, at din krop tager til Frankrig, hvis hovedet stadig er på kontoret. Hjernen får ikke lejlighed til at koble fra, hvile ud og rydde op. Det, der tæller for hjernens restitution, er sammenhængende hvile. Pausen kræver – med en fin kliché – at du trækker stikket. Helt.
Log ind med MitID
Du kan altid bruge dit MitID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit MitID
