Piller hjælper ikke: Kom op af stolen
Stillesiddende arbejde har udviklet sig til at være en af de største sundhedstrusler i den vestlige verden. Alt, hvad der kan få kontormedarbejderen op af stolen, er positivt, siger professor Gisela Sjøgaard.
Af Thomas Davidsen. Foto: Hung Tien Vu
I 1950’erne sammenlignede forskere helbredstilstanden blandt billetkontrollører i dobbeltdækkerne i London med buschaufførernes. Det viste sig dog, at kontrollørerne, der gik op og ned ad trapperne i bussen til hverdag, havde et markant bedre helbred end chaufførerne, som sad ned hele dagen. Det var, ifølge professor emeritus på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Gisela Sjøgaard, en af de første gange, videnskaben for alvor fik øje på, hvad stillesiddende arbejde over tid har af negative helbredsmæssige konsekvenser.
Siden da har inaktivitet udviklet sig til at være en af de største sundhedstrusler i den vestlige verden - og især da vi sidder mere og mere ned foran computeren, fortæller hun.
- Hvis kroppens store muskelgrupper er inaktive, går det ud over blodcirkulationen og iltoptagelsen. På sigt kan inaktivitet føre til livsstilssygdomme fra diabetes over hjerte-karsygdomme til generelle stofskiftesygdomme.
Dertil kommer de smerter i bevægeapparatet, man kan udvikle i stillesiddende arbejde. De har en anden og mere snigende karakter end dem, medarbejdere i fysisk tunge jobs udvikler.
- De smerter er lumske på den måde, at kontormedarbejderne godt kan gennemføre deres arbejde helt op til det punkt, hvor det gør så ondt i håndleddet, armen eller skulderen, at man ikke længere kan holde en mus i hånden, siger hun.
Skab variation
’Use it or loose it’, siger man om kroppen. Enten bruger du den, eller også bliver den over tid mere modtagelig overfor smerter og sygdomme.
Aktivitet har i sig selv en meget gavnlig helbredsmæssig effekt, hvis man sidder ned på sit arbejde, fortæller Gisela Sjøgaard.
- Det gælder jo stort set alting her i livet, at hvis man gør meget af én ting, så bliver man nødt til bare ind imellem at gøre det modsatte. Den stillesiddende medarbejder må finde nogle huller, hvor man bevæger sig. Rejser sig op, når man taler i telefon. Husker at bruge hæve-sænkebordet. Går en tur.
De færreste er klar over, at rask gang i en halv times tid er noget af det sundeste, man kan gøre for både krop og sind.
- Kroppen falder på plads, og sindet løfter sig. Tænk bare på Sokrates og Søren Kierkegaard, der begge var berømte for deres daglige gåture, siger hun.
Lyt til kroppens signaler, når du mærker smerter eller andre former for kropsligt ubehag - og reager ved at gøre noget andet end det, du plejer at gøre, lyder Gisela Sjøgaards opfordring.
- Jeg har været meget glad for pointeren i midten af keyboardet på min computer, lige indtil jeg fik gevaldigt ondt i højre skulder. Derefter måtte jeg begynde at variere mellem pointeren, pegepladen og musen. Man bliver så fint koordineret foran en computer. Det er kun nogle ganske få muskelfibre, der er på arbejde, hvilket de til gengæld er hele tiden. I automatiserede bevægelser, som man foretager om og om flere tusinde gange om dagen, siger Gisela Sjøgaard.
Ind på rygmarven
’Vedligeholdelsesopmærksomhed’ er nøglen, hvis et team skal lykkes med at få skabt variation i arbejdet, mener hun.
- Det ligger ikke naturligt for voksne mennesker grundlæggende at ændre vaner. Når det handler om at få mad og søvn nok, reagerer vi på vores instinkter. Men så længe vi er trygge ved at få de mest basale behov dækket, så er vi meget tunge at danse med, når vi skal have nye ting ind på rygmarven.
Hvis det skal lykkes, skal man ofte arbejde lidt med sit mindset, mener forskeren. Kontormedarbejderen skal minde sig selv om variation og fysisk aktivitet, hvilket man ikke kan forvente lykkes umiddelbart, fordi den måde, vi arbejder på, er fuld af indgroede vaner.
- Derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen skubber til hele teamet for at skabe en kultur, der aktivt modvirker nedslidning, siger Gisela Sjøgaard.
3 prekære områder
De fleste tænker ikke på stillesiddende arbejde som noget, man skal være i form til at udføre - men det er det i høj grad, mener Ph.D. på Syddansk Universitet Tina Dalager, som udvikler træningsprogrammer til arbejdspladser.
- Man kan nå et stykke ad vejen ved at variere sit arbejde og sørge for, at ergonomien på kontoret er på plads. Men den måde man bedst sikrer, at kroppen kan holde til arbejdsbelastningerne, er og bliver målrettet fysisk træning, siger Tina Dalager.
Hun har lige afsluttet en Ph.D., hvor hun i en lang periode sad ned foran computeren – meget af tiden med en elendig kropsholdning.
- Gør man det, har man alle forudsætninger for at få smerter i nakken, skuldrene og lænden, som er de 3 prekære områder for kontormedarbejdere. Men fordi jeg træner kroppen, så kan den holde til det. Når muskler og led bliver stærkere, bliver alle arbejdsopgaver en mindre belastning, siger Tina Dalager.
Pas på panodilerne
Hver 4. dansker tager smertestillende medicin mindst en gang om ugen på arbejdet. Og hver 6. må ty til pillerne hver dag for at klare jobbet, viser en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke.
Regelmæssig brug af smertestillende medicin er langt mere udbredt, end de fleste forestiller sig, mener professor på Syddansk Universitet Karen Søgaard.
- Man tager piller, fordi det er nemt, og fordi man tror på myten om, at ’er man først i gang, så går det nok’. Og det er jo rigtigt, at har du akutte smerter, så kan en pille til at starte med betyde, at du kan komme i gang om morgenen – og så går det jo nok, siger Karen Søgaard.
Men ifølge professoren viser forskningen, at i det øjeblik du har smerter, som er mere vedholdende, kommer du ind i en negativ spiral, hvor pillerne holder op med at virke, samtidig med at du bliver afhængig af dem.
- Det kan være særligt fristende for stillesiddende medarbejdere at tage det værste med et par piller, fordi det lige akkurat kan lade sig gøre. I fysisk tunge jobs udvikler man i højere grad smerter, der decideret forhindrer én i at gå på arbejde.
(artiklen fortsætter under billedet)

Professorerne Gisela Sjøgaard (tv) og Karen Søgaard (th) har sammen med ph.d. Tina Dahlager (midt) udviklet et træningsprogram for kontoransatte. Foto: Hung Tien Vu.
Desværre er sundhedssystemet med til at fastholde folk på smertestillende medicin, mener Karen Søgaard.
- Pillen er både nem at få fat i og billig i håndkøb. Og skulle der være brug for stærkere medicin, er det ikke svært at få udskrevet en recept. Overfor det står fx fysioterapeuten, idrætsfysiologen eller kiropraktoren, som sandsynligvis kan hjælpe med at løse problemet mere grundlæggende, men kun hvis man betaler selv og gør en personlig indsats.
Dermed skubber man folk i retning af den nemme, men skadelige løsning, konkluderer professoren.
- Smerterne er tegn på, at der er noget mere grundlæggende, du skal ændre på. Enten i din egen robusthed overfor arbejdsbelastningerne eller i selve arbejdets indhold, siger Karen Søgaard.
Det kan arbejdspladsen gøre
Det er arbejdsgiverens ansvar, at ergonomien på arbejdspladsen er i orden. Det grundlæggende, som skærmhøjde, tastatur, mus og placering i forhold til sollys, er i orden på de fleste kontorer, vurderer Gisela Sjøgaard.
- Der er dog stadig ting, man ikke er nok opmærksom på. Reflekser i skærmen er et stort problem for nogle kontormedarbejdere. Andre kommer til at sidde for højt. Man har ganske vist investeret i hæve-sænkeborde, men man glemmer, hvor vigtigt vedligeholdelsesopmærksomheden er. Medarbejderne indstiller bordene i én højde, og der bliver de, siger Gisela Sjøgaard.
I Australien går de ’all in’ på, at kontorarbejdere skal stå mere op. ’Stand up Australia’, hedder en storstilet kampagne. »Det er en rigtig god idé, for bare du står lidt op i løbet af dagen, sker der nogle markante kredsløbsmæssige forbedringer, siger Gisela Sjøgaard.
Alt, hvad der kan få en kontormedarbejder op af stolen, er positivt – til en vis grænse, mener hun.
- Det er ikke godt at stå op hele dagen. Ekspedienter risikerer at få åreknuder og hjerteproblemer. Men variationen er virkelig værd at gå efter.
En lille ting som at tage trapperne i stedet for elevatoren, kan i virkeligheden være en stor ting, pointerer professoren. Man spilder ingen tid på det, og man får gratis motion.
- Nogle møder egner sig til ’walk and talk’. Og til alle møder kan man skubbe til en kultur, hvor det er helt naturligt, at folk rejser sig op ind imellem. Vi skal benytte os af, at vi er i nogle fælles rammer, hvor vi kan hjælpe hinanden til nogle bedre vaner, siger Gisela Sjøgaard.