Seniorer svigtes: Det behøver ikke lugte af stok og ble
Der er masser af gode økonomiske og faglige grunde til at ansætte eller bevare ’det grå guld’ på de statslige arbejdspladser. Men i stedet oplever de garvede medarbejdere aldersdiskrimination. Og det kan blive dyrt for samfundet, hvis de ældre opgiver arbejdslivet, vurderer en ekspert på området.
Af Michael Bech
Man skulle tro, at staten var god til at passe på den erfarne, loyale og videnstunge medarbejder. Men sådan er det ikke.
Hans Ussing er grundlægger af virksomheden FirmaPlus, som er en jobbank for medarbejdere på 50+.De statslige virksomheder er langt hurtigere til at skille sig af med de ældre medarbejde end det private erhvervsliv. Og statens arbejdspladser er meget dårligere end de private, når det gælder ansættelser af medarbejdere over 50 år. Det viste en stor undersøgelse fra Djøf sidste år.
Måske er den garvede medarbejder for dårlig til at sælge sig selv på et ungt marked. Måske er mange unge mellemledere bange for at ansætte fagligt klogere folk end dem selv. Eller måske vælger arbejdsgiverne bare dumt og kortsigtet, når de tror, at en ny, billig ung medarbejder er bedre end en lidt dyrere, kvalificeret ældre medarbejder, der kan løfte arbejdskulturen.
Det er nogle af de bud på ’gode’ forklaringer på en ’dårlig’ opførsel over for seniorerne i staten, som ekspert i 50+-segmentet på det danske arbejdsmarked Hans Ussing kan ryste op med.
”Send mig en på 60 år”
- Der er i øjeblikket tale om klar aldersdiskrimination på det danske arbejdsmarked. Det skal der gøres noget ved, hvilket der heldigvis er stadigt flere organisationer, arbejdsgivere og politikere, som erkender. For der er jo ikke tale om at være søde og betænksomme over for medarbejdere over 50 år. Der er simpelthen tale om, at samfundet og arbejdspladserne går glip af store mængder opsamlet viden, stabilitet i jobbet og en loyalitet, som ofte gør den type erfarne medarbejder uundværlig på jobbet, siger Hans Ussing.
Han er selv 50+ og har valgt aktivt at gøre noget ved situationen for andre seniorer. Derfor har han grundlagt Danmarks første jobbank for de garvede medarbejdere, der er blevet ledige på jobmarkedet. Konsulentfirmaet FirmaPlus er vokset støt de senere år gennem arbejdet med at fastholde og nyansætte ældre medarbejdere.
- Jeg har i mit arbejde med at tilbyde kandidater til virksomheder en gang oplevet en frustreret arbejdsgiver ringe til mig med et specielt ønske. Han sagde, at han nu 2 gange uden held havde prøvet at ansætte en 28-årig i en stilling. Og så sagde han: ”Men kan du ikke sende mig en på 60 år, der både er kvalificeret, har noget i bagagen og kan tænke fremad”, fortæller Hans Ussing.
Tør ikke ansætte en erfaren kandidat
Politiken gennemførte sidste år en aktindsigt og gennemgang af de seneste 4 års ansættelser i 6 udvalgte ministerier. Den viste, at ministerierne nærmest ikke har rørt personer over 50 år ved ansættelser.
- Det er i bedste fald misforstået og uigennemtænkt, når man på en statslig arbejdsplads, allerede før man har et billede af personen, sorterer hende eller ham fra på grund af alder og lønramme. Når vi arbejder med at få garvede medarbejdere tilbage i job efter en fyring, oplever vi ofte, at de lidt nyere ledere på arbejdspladsen ikke tør ansætte en erfaren kandidat, der er klogere end dem selv. Så derfor ryger kvalitet, viden og effektivitet tit et nøk ned med ansættelsen af en ung og billig til jobbet, siger Hans Ussing.
Ifølge ham ser man de samme udfordringer i andre nordiske lande, mens andre lande længere sydpå ikke er helt så bange for at ansætte den mest kompetente til jobbet.
”Vi slides og ældes ikke som før”
- Det hjælper jo heller ikke, at vi fyrer de garvede og selvkørende først, hvis vi vil have de yngre medarbejdere til at læne sig op ad en rutineret medarbejder med viden, der er guld værd for virksomheden. I vores arbejde med 50+-medarbejdere ser vi mennesker, der ønsker udvikling, har stort overblik, besidder omstillingsparathed og er jobparate. Og når vi skal ændre arbejdsgivernes tankegang omkring ældre medarbejdere, så kan vi vise dem driftssikre, vidende og aktive mennesker. De arbejder gerne effektivt videre trods høj alder, siger Hans Ussing.
Han betoner, at et smidt og forandringsdygtigt arbejdsmarked har hårdt brug for en blanding af unge og ældre på en arbejdsplads. Det kan give de unge faglig selvtillid og hjælpe med at udnytte deres potentialer, hvis de kan læne sig op ad en ældre med erfaring.
Firmaplus
Virksomheden FirmaPlus har specialiseret sig i hjælp til jobsøgning for aldersgruppen 50+. De 16 partnere og 4 associerede partnere er selv alle over 50 år. FirmaPlus samarbejder med 22 jobcentre – og flere er på vej. Partnerne forsøger at gøre ledige 50+’ere mere ‘salgbare’ ved blandt andet at hjælpe med cv, ansøgning og netværk. Grundidéen er, at 50+’erne kan det hele, men måske ikke er helt så gode til at sælge sig selv konkret og præcist på et aldersdiskriminerende arbejdsmarked. Derfor skal de øve sig i at fortælle, hvad de vil gøre i den nye virksomhed. Det handler ifølge stifter og partner Hans Ussing også om de små fifs, så man kan vise power og gøre sig lækker for de rette arbejdspladser. FirmaPlus har i år fået 50 procent af sine kunder i arbejde inden for 3 måneder og har med succes rundet flere end 100 jobaftaler i år.
- Vi hører fx fra virksomheder, at mange unge kalder nogle af de ældre kolleger for ’Google’. De respekterer og lærer af seniorerne. Egentlig har jeg en instinktiv modvilje mod betegnelser som ’senior’, ’ældre’ og ’gamle’, for det skal ikke lugte af stok og ble. Vi slides og ældes ikke som vores forfædre ved samlebåndet, så jeg foretrækker at sige ’50+’ og ’erfarne’, men det er nok en kamp, der er svær at vinde, siger Hans Ussing.
Vi skal have ordentlige drømme
Hans erfaring er, at de dygtige seniorer er villige til at fortsætte, hvis de oplever mere anerkendelse, frihed, fleksibilitet og måske lidt flere fridage. Det handler ikke om store lønninger, viser FirmaPlus’ undersøgelser. Samtidig er der mange fordomme omkring medarbejdere på over 50 år, men dem kan Hans Ussing næsten alle tilbagevise.
- En af de slidstærke myter er fx, at vi ikke kan følge med i udviklingen. Men det er vi lidt ældre faktisk rigtig gode til, viser det sig. De fleste er skrappe til at lære mere i jobbet og ved efteruddannelse, så medarbejdere på 50+ er generelt stærke til at opsamle ny viden om produkter, lære det nødvendige it, begå sig på andre sprog og orientere sig i nye tiltag. Problemet er blot, at vi ikke bliver spurgt, om vi har lyst til at lære mere.
De lidt ældre borgere i Danmark har ofte en bolig uden tunge lån og en fornuftig pensionsopsparing. Derfor mener Hans Ussing, det er nødvendigt for de statslige arbejdspladser at ofre mere positiv opmærksomhed på seniorerne, for ellers forsvinder de på tidlig pension. Og det vil efterlade et hul på et arbejdsmarked, der i forvejen kommer til at mangle arbejdskraft. Men der skal være glæde forbundet med at gå på arbejde for de ældre.
- Jeg har registreret, at jeg drømmer meget om mit arbejde om natten. Det har jeg ofte tænkt på, når jeg opfordrer de erfarne jobsøgende til at være omhyggelige med at vælge den rette arbejdsplads. Det kan måske blive den sidste arbejdsplads, de kommer til at arbejde på, så der skal være noget ordentligt at drømme om, siger Hans Ussing.
Seniorer kan skaffe milliarder til statskassen
Danmark halter langt efter Norge og Sverige, når det gælder om at holde seniorerne længere tid på arbejdsmarkedet. Det kunne ellers skaffe statskassen adskillige milliarder kroner, hvis de ældre medarbejdere arbejdede endnu længere tid. Det konkluderede Seniortænketankens rapport i 2019. For bliver niveauet af ældre på arbejdsmarkedet løftet til et niveau, som man ser i Sverige, vil det svare til at øge beskæftigelsen med 50.000 personer, hvilket vil forbedre de offentlige finanser med cirka 13,5 milliarder kroner, lyder det i rapporten. Årsagen til den store økonomiske gevinst er, at de ældre bidrager med store skatteindtægter for hvert år ekstra, de bliver på arbejdsmarkedet.
