For selvom kommissionen skal roses for at sætte fokus på kompetenceudvikling og livslang læring, så bliver der på løsningssiden lagt alt for mange æg i universitets-kurven.
Hvis vi skal lykkes med at få flere i gang med livslang læring, så undrer det os, at der ikke kigges mere på akademi- og professionsbachelorniveauet. Her kan vi øge den produktivitet gennem uddannelserne, som reformkommissionen taler om.
Hvorfor skal universiteterne bære mere af efter- og videreuddannelsesopgaven, selvom vi for eksempel i det fynske og i Fredericia har nogle ret stærke skoler, når det gælder de erhvervsrettede uddannelser på akademi- og professionsbachelorniveau? Er det ikke netop dem som samfundet og virksomhederne har mere brug for i de kommende år frem mod 2030, hvor vi kommer til at mangle omkring 100.000 faglærte?
Hvis vi skal lykkes med at få flere i gang med livslang læring, så undrer det os, at der ikke kigges mere på akademi- og professionsbachelorniveauet. Her kan vi øge den produktivitet gennem uddannelserne, som reformkommissionen taler om. Kommissionens planer vil samtidig rette unges blik yderligere mod almene gymnasie- og universitetsuddannelser i en tid, hvor vi ellers forsøger at gøre erhvervsuddannelser mere attraktive for de unge.
Desuden tvivler jeg på, at en overgang fra det velkendte SU-system til en ny studielånsmodel for kandidatuddannelserne vil udligne nogle af de uligheder, vi stadig ser i vores uddannelsessystem. Ideen er, at kandidater ikke længere får SU. I stedet skal de tage lån på de sædvanlige statsgaranterede vilkår med en forhøjelse af lånesatsen til omkring 12.500 kr. om måneden.
Det er et godt bud, at det vil få nogle bachelorer til at vælge kandidat-delen fra, fordi deres uddannelser og fag ikke på den lange bane kan ”tjene lånet hjem igen”. Så var det måske bedre, hvis de fra starten valgte akademi- og professionsuddannelserne til? Kort sagt: Jeg tror, at reformkommissionens udspil skal en tur i ovnen igen, indtil det er bagt helt færdigt.
