Det mest bekymrende er måske endda, at der de senere år har været gjort en større indsats for at ændre billedet. Uden succes. For det er stadig kun omkring en femtedel af de unge, der vælger en erhvervsuddannelse.
-Anne Marie Bay, formand HK Midt
”Hvorfor er det et problem? Er det vigtigste ikke, at de overhovedet tager en uddannelse?”. Jo, det er ret vigtigt, at de unge får sig en uddannelse, så de ikke lander som ufaglærte, men alligevel er det et ret stort samfundsmæssigt problem, at pilen peger så entydigt på de almene ungdomsuddannelser.

For vi kommer i den grad til at mangle faglært og erhvervsuddannet arbejdskraft. Frem mod 2030 er det 100.000. Det kommer til at give store problemer for vores administration, industri og produktion, for vores produktivitet og konkurrenceevne. Også på de klassiske HK-områder vil der mangle folk med vores kompetencer.

 

 

Det mest bekymrende er måske endda, at der de senere år har været gjort en større indsats for at ændre billedet. Uden succes. For det er stadig kun omkring en femtedel af de unge, der vælger en erhvervsuddannelse.

 

Der er altså god grund til, at alle, der arbejder med ungdomsuddannelse på politisk plan og på den enkelte erhvervsskole, får revideret planerne, så vi kan få vendt pilen i en anden retning. Vi skal ved enhver anledning tale erhvervsuddannelserne op. Fortælle om de mange muligheder under uddannelsen – og efter. Vi skal tage initiativer og investere i både uddannelser og skoler, så begge dele fremstår langt mere attraktive.

 

Vi skal samtidig være bedre til at sælge budskabet om, at på erhvervsuddannelser får du spændende undervisning, som du bagefter kan gå ud og omsætte i praksis og synlige resultater.
-Anne Marie Bay, formand HK Midt

 

Hvor mange almene gymnasier har ikke fået et markant facadeløft de senere år? Nu må det være erhvervsskolernes tur, så de fysiske rammer og faciliteter er top attraktive og konkurrencedygtige i forhold til de almene skoler. Vi skal samtidig være bedre til at sælge budskabet om, at på erhvervsuddannelser får du spændende undervisning, som du bagefter kan gå ud og omsætte i praksis og synlige resultater. Den kobling mellem teori og praksis er et af erhvervsuddannelsernes absolutte trumfkort, som vi skal blive bedre til at spille.

 

Derfor skal vi også tidligere og oftere i børns folkeskoleforløb introducere dem for erhvervsuddannelserne. For eksempel ved at sende masser af rollemodeller og uddannelses-ambassadører ud, der kan fortælle om positive oplevelser og ”fed faglighed”. Med sig skal de også have muligheder for, at skolebørn kan prøve kræfter med konkrete opgaver, så de allerede tidligt kan mærke fornøjelsen ved ”håndens arbejde”.

 

Som HK’ere er vi tæt på de erhvervsskoler, der udbyder HK-uddannelser. Her prøver vi at sætte denne erhvervsskole-dagsorden, men vi har også brug for, at politikerne erkender ét problem, der kan blive til et endnu større problem, hvis vi ikke snart prioriterer erhvervsuddannelserne højere.