Kvinde med telefon

Du kender det sikkert også…

Jeg er – som utallige gange før – på vej et sted hen i bilen og tænker, at jeg vil udnytte køretiden optimalt. Ikke mindst nu, hvor der er installeret håndfri telefon i bilen.

Først overvejer jeg, om der er nogle arbejdsmæssige udeståender, jeg skal have svaret på eller nogle aftaler, der skal på plads. Men nej – det blev klaret, inden jeg kørte fra kontoret.

Dernæst funderer jeg over, om det er på tide at give nogen i min omgangskreds et ring. Vi skal jo også huske at pleje kontakten til familien og netværket. Men nej, den går ikke –  vi er jo på arbejde.

Da slår det mig pludselig – vi alle er optaget af en travl arbejdsdag. Der er ikke tid til korte, private samtaler i arbejdstiden, og det er heller ikke i samme grad som tidligere accepteret, at man benytter arbejdstiden eller telefonen til private samtaler.

Én ting er selvfølgelig en aftale med fx lægen, børnenes institution eller en offentlig myndighed. Noget andet er opkald til eller fra veninden, forældrene eller en tidligere kollega. Den går ikke! Vi er på arbejde – vi skal være effektive, fokuserede, professionelle, tilgængelige, proaktive…

Jeg tænker: Er vores arbejdsliv blevet mere fortravlet end tidligere? Er effektivitetskravene nu så høje, at der ikke længere er plads og tid til, at vi indimellem kan tage et privat opkald i en velfortjent pause? Og bliver vi mon mere effektive af hele tiden at være ’på’?

Er det kun mig, der har denne tanke? Lad mig høre, hvad I tænker.