Estrid Husen

Bæredygtighed er et af temaerne på Folkemødet 2019. Vi skal spare på ressourcerne, så vi skåner miljøet. Men vi skal også huske at være opmærksomme på de menneskelige ressourcer.

Hvis flere unge skal vælge erhvervsuddannelserne, skal de stå først i køen, når politikerne fordeler ressourcer, og skolerne skal udbredes til de mindre byer.

En værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og muligheden for at efteruddanne sig og skifte spor i arbejdslivet var blandt temaerne, da 1. maj traditionen tro blev fejret hos HK i Roskilde.

Mit nytårsønske er, at 2019 bliver året, hvor danske politikere og arbejdsgivere for alvor begynder at tage arbejdsmiljø seriøst – også det psykiske.

Skal der hårdt fysisk arbejde til, før vi kan tale om nedslidning, eller kan en administrativ også blive syg af en urimelig arbejdsbyrde gennem et helt arbejdsliv? Hvem skal arbejde længst?

I går indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om, at erhvervsskolerne ikke længere skal være omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag – eller grønthøsteren, som nogle kalder det.

3.000 kr. i 2018 og 6.000 kr. i 2021. Så meget skal der spares pr. elev på de korte og mellemlange videregående uddannelser i Region Sjælland – og så kommer der igen penge i kassen.

Vi hører hele tiden, at virksomhederne mangler arbejdskraft. Men er det nu også den hele sandhed?

Regeringen er kommet med et beskæftigelsesudspil, der skal sikre øget arbejdskraft i hele landet i fremtiden. Det har fokus på opkvalificering af kontanthjælpsmodtagere og skærpede krav til rådighed, men der mangler noget essentielt: en sammenhængende politik!

25 % af alle elever skal efter endt folkeskole vælge en erhvervsuddannelse. Det var regeringens 2020-målsætning, og noget tyder på, at vi er på rette vej. I 2018 søgte 19,4 % af de dimitterede uddannelsessøgende elever optagelse på erhvervsskolerne. Det er en fremgang, men det er stadig ikke godt nok, og mange må opgive at få en elevplads.