Kvinders talent går i dag til spilde, fordi karriere og familieliv stadig ikke balancerer. I hvert fald ikke for kvinderne. For mænd er det en anden sag. De fortsætter ufortrødent op ad karrierestigen, uanset hvor mange børn de får.
Forskning viser, at mænd og kvinder følges ad karrieremæssigt frem til 30-årsalderen. Men når kvinder får deres første barn, knækker kurven. De sakker bagud både løn- og karrieremæssigt i årene derefter, selv hvis de har længere uddannelser og bedre karakterer end mændene.
Når kvinder skal være arkitekten bag omsorgsarbejdet i hjemmet og samtidig skal passe et fuldtidsjob til en væsentligt lavere løn end deres mænd i et samfund, hvor velfærden er skåret helt ind til benet, er det da klart, at de drømmer sig hjem til kødgryderne igen.
Men det er et kæmpe spild af kvindernes talent.
Kun 25 % af direktørerne i danske private virksomheder er kvinder. Virksomheder, der formår at få kvindelige talenter i spil i ledelsen, har generelt en højere indtjening og er mere innovative. Den skæve fordeling rammer altså virksomhedernes bundlinje og dermed også samfundsøkonomien.
Vi kan starte med at investere i velfærden
Det er svært at ændre på den enkelte arbejdsgivers vilje til at arbejde med disse dynamikker. Nogle virksomheder har heldigvis set lyset og arbejder strategisk med at få flere kvinder ind i ledelsen. Andre lader stå til.
Men der er også andre skridt, vi kan tage som samfund, for at kvinderne bliver på arbejdsmarkedet, og vi dermed får gavn af deres fulde potentiale. Vi kan blandt andet investere i velfærd.
Hvis kvaliteten i daginstitutionen, folkeskolen og ældreplejen bliver bedre, vil kvinderne i mindre grad føle sig nødsaget til at sætte arbejdslivet på standby eller gå ned i tid. Det er jeg overbevist om.
Ny regnemetoder i Finansministeriet
Det første skridt henimod investering i mere velfærd skal findes i Finansministeriets regnemodeller. Desværre viser Finansministeriets regnemodeller ikke, hvordan investeringer i velfærd kan betale sig på lang sigt.
Når vi f.eks. investerer i uddannelse eller sundhed, kan det styrke økonomien over tid – men den effekt bliver ikke taget med i regnestykket, når de økonomiske effekter af ny lovgivning skal måles.
Heldigvis forsøger stærke stemmer som professoren ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Nina Smith, og debattøren Emma Holten, nu at gøre op med disse regnemetoder. Med deres solide analyser kritiserer de regnemodellerne for at undervurdere investeringer i omsorg og ligestilling med den konsekvens, at vi alle sammen bliver fattigere.
Hvis vi vil rykke på ligestillingen, må vi først og fremmest tilslutte os denne kritik og kræve ændringer i regnemodellerne. Ligestilling er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed – det er god økonomi. Flere kvinder i topledelse betyder vækst. Flere kvinder på arbejdsmarkedet styrker velfærdsstaten.
Konsekvensen af at lade være? Et samfund, der går glip af sit fulde potentiale, hvor talent overses, og hvor kvinder fortsat sakker bagud økonomisk.
Det har vi ganske enkelt ikke råd til.
