Af Estrid Husen, afdelingsformand HK Sjælland, og Lasse Thorn, formand HK Privat Sjælland

Der er sket meget, siden den første barselsorlov blev indført i 1901. Loven gav kvinder, som arbejdede på fabrik, ret til orlov i fire uger efter fødslen. Det var dog uden løn, så rettigheden blev ikke brugt af mange. Der skulle jo brød på bordet.

Siden er der sket meget på området, blandt andet fordi kvinderne i fagbevægelsen gik i front og kæmpede for det. I år tog vi endnu et skridt, da den nye barselslov trådte i kraft 2. august. Dette foranlediget af lovgivning fra EU og forhandlet på plads af arbejdsmarkedets parter.

Den nye lov betyder, at der er øremærket yderligere ni ugers barsel til far eller medforældre, og hvis de ikke gør brug af den, bortfalder den. Kritikere af loven peger på, at det i mange familier vil betyde, at orloven bliver fravalgt, fordi far ikke vil gå fra løn til barselsdagpenge. Det er den samme konsekvens som i 1901 – bare med mandligt fortegn. Men sådan behøver det ikke at være.

For er far omfattet af en overenskomst, har han med stor sandsynlighed ret til barsel med løn. Det ser man i HK’s største private overenskomst med Dansk Erhverv, Handel og Viden og Service, hvor fædre har ret til at holde ti ugers barsel med løn. Det er altså med arbejdsgiver, at kampen om bedre barselsvilkår til fædre fortsætter.

Heldigvis har mange virksomheder allerede brugt loven som en anledning til at opdatere deres vilkår og komme på linje med det moderne, ligestillede arbejdsmarked. Pensionsselskabet PKA har for eksempel gjort det muligt for medarbejderne at få fuld løn i 26 uger under orloven – uanset køn. Danske Fragtmænd, hvis medarbejderstab består af 82 procent mænd, betaler nu fuld løn i 24 uger til både mor, far og medforældre. Flere andre virksomheder har fulgt trop.

Forhåbentligt vil arbejdsmarkedets parter ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2023 komme frem til en kollektiv aftale om forbedrede lønvilkår under barslen, så alle på det private arbejdsmarked bliver ligestillet.

Den skæve fordeling af barslen, hvor kvinder i gennemsnit har taget 89,9 procent, har medvirket til, at kvinder på den lange bane har fået lavere løn, dårligere karrieremuligheder og en forringet pension. En undersøgelse fra Københavns Universitet i 2018 viser, at kvinder går 10 procent ned i indtægt, hver gang de får et barn. Det samme skete ikke for mænd. Den nye lov skal modvirke dette og samtidig ligestille fædrene i forældreskabet.

Når kvinder og mænd står sammen om at kæmpe for bedre vilkår for arbejdende forældre, vil arbejdsgiverne være nødt til at være mere lydhøre over for kravene om mere ligeværdige forhold. Vi skal arbejde henimod et samfund, hvor der ikke er en diskriminering af fædre, som forældre til deres egne børn. Med tiden vil det skabe et mere ligestillet arbejdsmarked og forældreskab – men vigtigst af alt vil det gavne børnene, som tidligt i livet vil knytte stærke livsvarige bånd til både mor, far og medforældre.