Men hvad er løsningen? Forslag om bedre mulighed for rekruttering uden for EU og højere karakterkrav til gymnasiet er blevet fremsat.
En tredje og efter min mening bedre løsning er, at danske unge skal vælge en erhvervsuddannelse af lyst og nysgerrighed, fordi de ved, at de får en kvalitetsuddannelse med fremtidsperspektiver. Erhvervsskolerne lider lige nu under manglende bevillinger, fyring af undervisere og for dårlig økonomi til at skabe et attraktivt ungdomsmiljø.
Kun 15 procent af en ungdomsårgang vælger erhvervsskolerne, og næsten halvdelen af dem dropper ud inden 15 måneder. Ifølge de unge selv mangler mange erhvervsuddannelser eksempelvis de fællesskaber, som gymnasierne tilbyder.
Vi må stå sammen om at hæve niveauet. En studiekultur med stærke fællesskaber skal opbygges, så de unge ikke stopper på grund af dårlig trivsel. Attraktive studieboliger ved erhvervsskolerne skal opføres, så geografi ikke dikterer uddannelsesvalget. Undervisning i bæredygtighed og grøn omstilling skal fremtidssikre fagene. De unge skal se, at samfundet tager deres fag seriøst og anerkender vigtigheden af deres funktion – det kan kun ske, hvis de ser, at vi prioriterer at højne kvaliteten på uddannelserne.
Skiftende regeringer og ministre har gentagne gange erkendt udfordringerne. Tiden er nu inde til handling. Når den kommende finanslov fremlægges, håber jeg, at det bliver til mere end blot snak, og erhvervsskolerne får de bevillinger, som der er brug for. Tiden er inde til at omsætte intentioner til handling og investere i fremtidens faglærte arbejdskraft.
