Den 14. november i år markerer vi kvindernes sidste arbejdsdag. Vi kalder dagen sådan, fordi kvinder i gennemsnit tjener mindre end mænd, hvilket svarer til, at kvinder kunne holde fri fra den 14. og resten af året.
Der kan være mange grunde til, at der ikke er ligeløn mellem kønnene. Noget forklares med valg af uddannelse og job eller den skæve fordeling af barselsorlov mellem mor og far. Men der er også årsager, der er usynlige for os – og dem skal vi være nysgerrige på.
En undersøgelse udført af HK i samarbejde med VIVE viser, at mandlige funktionærer inden for det private område i gennemsnit tjener 20 procent mere end deres kvindelige kolleger. Af denne lønforskel kan hele 10,7 procent ikke forklares ved, at kvinder eksempelvis tager længere barsel, arbejder mindre eller sidder i stillinger, der aflønnes lavere.
Se HK Privat og VIVEs undersøgelse om lønforskelle her
Nej-klubben
Men fire kvindelige professorer har måske fundet svaret. I bogen 'Nej-klubben – opgør med kvinders karrierehæmmende arbejde' undersøger og dokumenterer de, at kvinder i langt højere grad end mænd udfører opgaver på arbejdet, som ikke er karrierefremmende.
Det kan for eksempel være at oplære nye kolleger, planlægge skemaer og deltage i diverse udvalg. Disse opgaver er vigtige for organisationen og skal udføres, men giver ikke direkte resultater på bundlinjen – derfor bliver de ikke bemærket, når der skal uddeles lønforhøjelser og forfremmelser.
Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige kvinde bruger 200 timer mere om året på disse 'ikke karrierefremmende opgaver' sammenlignet med hendes mandlige kolleger. Undersøgelsen viser også, at generelt bliver kvinder oftere spurgt, og generelt har kvinder sværere ved at sige nej til disse opgaver.
Der er noget fundamentalt galt, når hele samfundet forventer, at kvinderne tager de her opgaver.
Hvad kan vi så gøre ved det? Kvinder skal huske at sige nej til opgaver, der ikke fremmer deres professionelle udvikling, men stjæler den tid, som de skulle have brugt på karrierefremmende opgaver – og som lige så godt kunne udføres af en anden.
Det er dog svært at sige nej, når chefen beder om at få udført en opgave, så derfor skal lederne også blive bedre til at fordele disse opgaver. Her kunne rotationsordninger være en del af løsningen. Lederne skal blive opmærksomme på at spørge Morten i lige så høj grad, som de spørger Carina. Det kan være en af vejene til et mere fair og lige arbejdsmarked.
Hvad kan du mere gøre for at lukke løngabet?
- Tal med din kollega om løn. Det er ikke ulovligt at fortælle om sin løn til sine kolleger. Og når vi taler om vores løn, finder vi ud af, om der er store forskelle, som vi skal undersøge eller handle på.
- Brug din tillidsrepræsentant, TR, til at skabe en åben lønkultur – eller ring til din fagforening. I HK finder du vores ligelønsberegner på hk.dk/ligeloensberegner Her kan du se forskellen på mænd og kvinders løn på 290 jobs. I 261 af stillingerne tjener mændene mere end kvinderne.
- Kræv lønåbenhed fra din arbejdsgiver. Alle virksomheder med 35 ansatte, og med mindst 10 kvinder og 10 mænd med samme arbejdsfunktion, skal ved lov hvert år udarbejde en ligelønsstatistik. Du kan opfordre din tillidsrepræsentant til at dele statistikken og starte samtalen blandt kollegerne. Har du ikke en TR, så kontakt din fagforening for råd og vejledning.
- Vær solidarisk. Ligeløn handler om at skabe lige muligheder for mænd og kvinder. At du stiller spørgsmålstegn ved din løn eller spørger ind til dine kollegers løn, er ikke egoistisk. Det handler om solidaritet. Bliver den enkelte underbetalt, gør den næste, der bliver ansat, det nok også.
