Det er et stort problem, for disse grupper er længst tid på arbejdsmarkedet og har derfor størst risiko for nedslidning. Ansvaret for at informere medarbejderne om ansættelsesvilkår ligger hos arbejdsgiverne, og de må handle – hellere i dag end i morgen.
Politikerne kan fremlægge nok så mange forslag til ordninger om værdig tilbagetrækning – men nedslidning skal forebygges, mens man er i arbejde. Arbejdsgiverne skal sikre, at seniorerne kan og vil blive på arbejdsmarkedet, til de når pensionsalderen.
Seniorordninger tjener 2 formål: de ældre bliver ikke nedslidte, og arbejdsgiverne kan beholde deres erfarne medarbejdere længst muligt i en tid, hvor antallet af ældre, der går på pension, overstiger antallet af unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet.
Derfor undrer det mig meget, at arbejdsgiverne ikke sikrer, at deres medarbejdere kender muligheden for en seniorordning.
Jeg er ikke overrasket over, at det især er medarbejdere med hårdt fysisk arbejde, der ikke kender ordningerne. Overenskomster og lokalaftaler ligger ofte elektronisk, men når man
ekspederer i butikken eller arbejder på lageret, kan man ikke lige søge overenskomsten frem på computeren eller sende en mail til tillidsrepræsentanten og forhøre sig om regler og rettigheder. Det kræver en indsats fra arbejdsgiverne at sikre, at disse medarbejdere får den viden, de har brug for. Og det ER arbejdsgivernes ansvar.
Det er godt med politiske initiativer, der kan holde hånden under dem, der har brug for det, men det er tosset, at samfundet skal betale for, at seniorer går på tidlig pension, hvis de kunne have haft glæde af tilbuddene i en seniorordning.
Se, hvilke senioraftaler der er lavet inden for dit område
