Det skal du, fordi verden forandrer sig hurtigere end nogensinde før. Den uddannelse, du tager, når du er 20 år, den holder ikke, til du er 64 år – og stadig har et helt årti tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor skal du blive ved med lære nyt hele livet.

Men det kan være svært at finde ud af, hvilken uddannelse man skal sigte efter. Mange virksomheder har ikke en plan for, hvilke kompetencer de skal bruge i fremtiden, og udbuddet af kurser kan være en jungle at finde rundt i.

HK Sjælland afholder arrangementet ’Er du kompetent til fremtiden’ den 4. april i Ringsted Kongrescenter. Her vil vi bruge en aften på at stille skarpt på de kompetencer, som eksperterne forudser bliver vigtige for fremtidens HK’er. Der vil være oplæg om livslang læring, digitalisering, Virtual Reality, grøn omstilling og meget mere.

Jeg håber, at du vil bruge en aften sammen med os på at blive inspireret til din næste efteruddannelse.

Læs mere og tilmeld dig arrangementet ’Er du kompetent til fremtiden?’

Efteruddannelse gavner dig selv og samfundet

At tage ansvar for sin egen efteruddannelse vil både være til gavn for dig selv, din arbejdsplads og samfundet. Lige nu mangler der kvalificeret arbejdskraft i mange brancher, og samtidig er der en høj langtidsledighed blandt personer over 55 år. Der kan være en sammenhæng i, at mange ikke lige tænker på efteruddannelse, når karrieren kører på skinner.

Virksomhederne skal også blive bedre til at sende deres medarbejdere på efteruddannelse, og staten skal investere flere penge i efteruddannelse. Hver gang vi som samfund bruger 100 kroner på uddannelse, går kun lidt over en krone til efteruddannelse.

Mange danskere har ret til efteruddannelse gennem deres overenskomster. Hold fast på den ret og kom afsted, inden du står med håret i postkassen. Hvis du har brug for hjælp til at finde vej i junglen af kurser og uddannelser, så kan din fagforening altid hjælpe dig.

Læs mere og kontakt karrietelefonen her


Program

Er du kompetent til fremtiden?

Mandag den 4. april 2022, kl. 16.00-20.30
Ringsted Kongrescenter

Kl. 16.00 - Ankomst og besøg ved stande om uddannelse og kompetenceudvikling
Kl. 16.30 - Velkomst ved Estrid Husen, formand for HK Sjælland
Kl. 16.35 - Oplæg ved Jonathan Porsager, innovationschef i HK
Kl. 17.00 - Pause og besøg ved stande
Kl. 17.15 - Workshops (læs mere om de enkelte workshops her)
Kl. 18.00 - Pause og spisning
Kl. 19.00 - Foredrag ved Tommy Krabbe, forfatter og foredragsholder
Kl. 20.25 - Tak for i dag

Tilmeld dig her