Påsken står for døren, og jeg tænker, at den for os alle vil blive en helt anden påske end den, vi havde drømt om for blot nogle uger siden.

Jeg ved, at her i påsken havde mange af hverdagens helte fra detailhandlen håbet på et par tiltrængte fridage, hvor de kunne puste ud og lade batterierne op sammen med deres familier. Salling Group og regeringen har gjort det lidt sværere. Jeg håber dog, at I trods alt får nogle fridage, for dem fortjener I til fulde. Ligesom I fortjener en stor tak for jeres indsats fra alle os andre.

Andre vil sidde i påskedagene med en knude i maven, for hvad vil deres fremtid bringe? De har måske ikke længere et job eller kan se, at ordrebogen på deres arbejdsplads er for nedadgående, og det skaber bekymring. Kan de se frem til at skulle melde sig i ledighedskøen sammen med så mange andre? For nogle vil det måske være første gang i hele deres arbejdsliv, at de står på det, der må føles som usikker grund. Husk, at vi i HK Handel Sydjylland altid står klar til at hjælpe, når der er udfordringer i dit arbejdsliv. Ring hellere til os en gang for meget end en gang for lidt.

Det er selvfølgelig ikke kun i arbejdslivet, at vi lige nu oplever udfordringer. Mange ting har ændret sig i vores hverdag på kort tid, og ting, som vi før tog for givet, kan virke som noget fra en fjern fortid.

Krisen rammer mennesker i alle aldre. Mange børn lider afsavn, og hele deres hverdag er ubetrådt land. De unge bekymrer sig om, hvordan deres skolegang skal afsluttes, og hvordan det ser ud med deres uddannelse. Ligesom mange familier kærer sig og prøver at tage vare på deres ældre familiemedlemmer, hvilket kan være svært på afstand og med stigende ensomhed blandt de ældre.

Hele verden er i opbrud. Når vi tænder hvert vores Tv kan frygten for, hvad der nu skal ske, snige sig ind på én. Selvfølgelig skal vi følge med og holde os oplyste, men vi må ikke lade os styre af den snigende frygt, en massiv mediedækning kan medføre. Vi skal stadig huske på at leve i nuet, vi skal blot gøre det med omtanke for andre – vores medmennesker.

Jeg ser også mange lyspunkter midt i denne krise. Fællesskabet og idérigdommen blomstrer, og alle gør deres bedste for at tage vare på hinanden, og folk gør gerne noget for andre end sig selv. Der synges fællessang, der laves tegninger, der laves bamsejagt, der skypes med familie og venner som aldrig før, der arrangeres skraldeture og der støttes op om de lokale virksomheder, så godt man kan. Jeg tror, alle godt ved, at vi er nødt til at stå sammen for at komme igennem dette bedst muligt, og at vi alle er nødt til at yde noget, så flest kommer hele igennem denne krisetid.

Påsken bliver som sagt ikke den påske, nogen af os havde drømt om. Men ikke desto mindre kan vi bruge påsken og nogle af de fridage, den giver, til at reflektere lidt over, hvad der er det vigtigste i hvert vores liv, og hvad vi hver især kan bidrage med. Gå nogle ture i naturen og nyd at se foråret springe ud, vær sammen med dine allernærmeste og ring til alle dem, du denne påske ikke kan være sammen med.

Vi skal stadig holde ved og holde ud lidt endnu. Sammen kan vi gøre en forskel – hver for sig.